Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Carsten Pedersen
    Foto: Carsten Pedersen
  • Fotograf: Gert Mathiasen
    Foto: Gert Mathiasen

Kendetegn

: Hos hunnen er vingefanget 60-75 mm, og hos hannen er vingefanget 45-60 mm. (Hansen og Jensen, 2005). Hannen er sølvhvid på forvinger og grå på undervinger med en gullig krop. Hannens bagben er behårede. Dette bruger hannen til at tiltrække hunner (se biologi). Hunnen har gul/brune vinger med brune striber, og kroppen er gullig. Fælles for både han og hun er, at de har små følehorn og lange tynde vinger tæt ind til kroppen. Denne art har funktionsløse munddele og lever derfor kun af den føde, de har oplagret i larve stadiet.

Larven er ca. 50 mm lang og har en hvid til rødbrun farve. Hovedet på larven er mere rødbrunt end kroppen.

Denne art er nataktiv og søger hen, hvor der er lys. Derfor ses den ofte ved kunstigt lys. Denne art kan også ses kortvarigt hen over marker nær skumringen.

Humlerodæder
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Morten Jørgensen

Variation

: Der kan være variationer inden for artens vingefarve; hannen kan have mere mørkegrå forvinger. Der er forskellige teorier, der prøver at forklare denne farvevariation. Hansen og Jensen, 2005, havde den teori, at rovdyr-byttedyr interaktion havde en indflydelse på farvevariationen, da en hvid han-humlerodæder vil have mindre overlevelsessandsynlighed end en mørk han-humlerodæder. En anden teori er, at hannen er mørkere, fordi vinklen af lys påvirker, hvad hunnen kan se. Så derfor vil en mørk han kunne tiltrække flere hunner (Kristensen, 2008).

Forveksling

: Kan godt forveksles med andre arter af rodædere (hepialidae), men hunnen kan kendes på sine brune striber.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele i hele Danmark, dog undtagen nogle øer såsom Bornholm.
Humlerodæder - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ses flyve i skumringen i juni og juli og tidligt i august. Kan ses ved rødder af humle og andre planter.

Tidsmæssig fordeling

af Humlerodæder baseret på Naturbasens observationer:
Humlerodæder - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Humlerodæder - månedlig fordeling

Biologi

: Hannens behårede bagben bliver brugt under parringen, hvor hannen producerer feromoner, som tiltrækker hunnen. Hunnen er kræsen og vil afvise hanner, hvis den føler det nødvendigt (Mallet, 1983). Derefter vil hannen flyve op over vegetationen, så han kan blive set, og parre sig med evt. hunner, som lader sig lokke frem (Hansen og Jensen, 2005). Denne adfærd med at flyve op over vegetationen kaldes dansende (lekking) adfærd, og er en parringsadfærd (Rydell, 1998). Dette gør hannerne i store sværme. Når den hvide han flyver over vegetationen, er han meget iøjnefaldende. Derfor er der også mange rovdyr, som er ude efter ham. Humlerodædere er døve overfor ultralyd. Dette gør, at de er sårbare overfor flagermus, som netop jager ved hjælp af ultralyd (Rydell, 1998). De er mest sårbare, når de laver deres parringsadfærd (lekking). Humlerodæder-hannen er dog ikke oppe ret lang tid af gangen, 1-5 sekunder, hvilket kan være en form for forsvar overfor flagermus og andre rovdyr. Flagermusen bliver derfor nødt til at flyve lavt for at fange og spise humlerodæderen (Rydell, 1998). Hannernes parringsadfærd varer ikke ret lang tid og finder sted omkring skumringen, hvor der er begrænset med rovdyr, da fuglene er i deres reder, og flagermusende ikke er kommet ud endnu (Kristensen, 2008)

Efter parring lægger hunnen en masse æg, som bliver til...  Vis mere

Levested

: Lever på vegetation over hele Danmark. Arten er almindelig i Danmark
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Alford, D. V. 2014. Pests of Fruit Crops: A Colour Handbook, Second Edition, CRC Press.

Hansen, J., Jensen, J-K. 2005. Colour morphs of the Ghost Moth Hepialus humuli L. (Lepidoptera, Hepialidae) in the Faroe Islands. Ent. Meddr 73,2.

Kristensen, N. P. 2008. Natsværmeren `humleæder´, dens flyveaktivitet, vingeskæl-struktur og variation i Nordeuropa. Dyr i natur og museum, Nr 2 2008, zoologisk museum, side 22-25.

Rydell, J. 1998. Bat defence in lekking ghost swifts (Hepialus humuli), a moth without ultrasonic hearing. The Royal Society, Proc. R. soc. Lond. B (1998) 265, side 1373-1376.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Sanglærke
Sanglærke
Alauda arvensis
Sydlig
Sydlig Blåhals
Luscinia svecica cyanecula
Blåmejse
Blåmejse
Cyanistes caeruleus
Gulspurv
Gulspurv
Emberiza citrinella
Slank
Slank Enebærtæge
Cyphostethus tristriatus
Opret
Opret Kobjælde
Anemone pulsatilla
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Padde
Padde ubest.
Amphibia indet.
Stor
Stor Snepryd
Scilla luciliae
Skvalderkål
Skvalderkål
Aegopodium podagraria
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Atlingand
Atlingand
Anas querquedula
Hork
Hork
Gymnocephalus cernua
Skeand
Skeand
Anas clypeata
Krikand
Krikand
Anas crecca
Sumpmejse
Sumpmejse
Poecile palustris
Dådyr
Dådyr
Dama dama
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Det
Det Hvide C
Polygonia c-album
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae