Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Pia Odgaard
    Foto: Pia Odgaard
  • Fotograf: Gert Rasmussen
    Foto: Gert Rasmussen
  • Fotograf: Britta Nyvang
    Foto: Britta Nyvang

Kendetegn

: Vingefang 21-26 mm. Arten er ret konstant. Forvingerne er blege, cremefarvede til okkergule. Bagvingerne er lysgrå til hvidlige på undersiden. Kroppen er hvidlig. Tegningerne kan være lidt svagere eller kraftigere. På nogle eksemplarer forsvinder linjerne mod randen. Den mørke skygge i bagvingehjørnet kan forsvinde, eller være kraftigere og brede sig over en større del af vingen.
Enghalvmøl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Pia Odgaard

Variation

: Se ovenfor.

Forveksling

: Den blege farve, ydre mellemlinjes forløb og det ovale nyremærke, gør arten let kendelig fra E. crocealis. Mere lighed har U. elutalis, men denne kendes på at ydre mellemlinje ikke svinger nær så kraftigt ind mod vingeroden, på ringmærket, der nærmest er cirkelrundt og ikke ovalt og nedliggende som hos lutealis, og endelig på en mørk skygge i hele bagvingens udstrækning. Også U. nebulalis og U. decrepitalis har en lighed med lutealis, men de er begge større og mangler det kraftige sving på ydre mellemlinje og er begge mørkere på såvel for- som bagvinger.

Udbredelse

: Arten er meget almindelig over hele Landet.
Enghalvmøl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er start juli til slut august. Flest individer forekommer i juli.

Tidsmæssig fordeling

af Enghalvmøl baseret på Naturbasens observationer:
Enghalvmøl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Enghalvmøl - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever i maj-juli og overvintrer på mange forskellige lave planter som Tidsel (Carduus, Cirsium). Den spinder et par blade sammen til et løst rør og sidder i røret i dagtimerne. Den er mest aktiv om natten.

Forpupningen sker i en hård kokon mellem to blade.

Det voksne dyr jages let op om dagen, og om aftenen ses den ofte i antal på røde og violette blomster. Arten kommer til lys og sukker.

Levested

: Arten holder mest til på fugtige steder, i moser og på enge, men kan også findes på marker, langs veje, rundt omkring huse.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Eivind Palm; Nordeuropas pyralider

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Brunflagermus
Brunflagermus
Nyctalus noctula
Troldflagermus
Troldflagermus
Pipistrellus nathusii
Skimmelflagermus
Skimmelflagermus
Vespertilio murinus
Vandflagermus
Vandflagermus
Myotis daubentonii
Sødskærm
Sødskærm
Myrrhis odorata
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Sortspætte
Sortspætte
Dryocopus martius
Silkehale
Silkehale
Bombycilla garrulus
Rød
Rød Hestehov
Petasites hybridus
Bjergvipstjert
Bjergvipstjert
Motacilla cinerea
Spurvehøg
Spurvehøg
Accipiter nisus
Stor
Stor Flagspætte
Dendrocopos major
Ravn
Ravn
Corvus corax
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Fjer-Måler
Fjer-Måler
Phigalia pilosaria
Hydroporus
Hydroporus figuratus
Roset-Springklap
Roset-Springklap
Cardamine hirsuta
Almindelig
Almindelig Guldstj...
Gagea lutea
Rød
Rød Tvetand
Lamium purpureum
Mistelten
Mistelten
Viscum album
Rød
Rød Brandmand
Cyanea capillata
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Summeedderkop
Summeedderkop
Anyphaena accentuata
Rød
Rød Glente
Milvus milvus