Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hanne Bertelsen
    Foto: Hanne Bertelsen
  • Fotograf: Claus Riehn Andersen
    Foto: Claus Riehn Andersen
  • Fotograf: Claus Riehn Andersen
    Foto: Claus Riehn Andersen

Kendetegn

: Den kendes i felten ret let på sin graciøse, smukt regelmæssigt fjergrenede og lidt spinkle struktur med tydeligt udspærrede ("squarrøse"), alsidigt stillede blade.

Stænglen er glat, og bladene er tydeligt tandede i næsten hele længden. Grenbladene æg-lancetformede, jævnt tilspidsede i en lang spids, der i reglen er rendeformet sammenlagt i den ydre del. Stængelbladene er nærmest hjerteformede med lang, rendeformet spids. Bladribben er ret tynd og når ca. 2/3 af bladets længde.

Bladcellerne er lange, 5-7 x så lange som brede. Bladvingerne med kortere og bredere lidt mere tyndvæggede celler er store men ikke meget kontrasterende.

Forskelligbladet Vortetand
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Claus Riehn Andersen

Variation

: Variationen er meget betydelig, og den har været delt op i arter og former, som man nu for det meste anser for at være kårbestemte.

Forveksling

: Når man er blevet fortrolig med arten, genkender kan den ret let i felten på den smukt fjergrenede struktur og de tydeligt udspærrede blade i forbindelse med voksestederne.

Ler-Vortetand - Oxyrrhyngium hians - www.fugleognatur.dk/gallery... har noget udspærrede, ikke tilspidsede blade og enkelt ribbe, der når lidt over midten. Den er ikke så regelmæssigt fjergrenet som Forskelligbladet Vortetand.

Udbredelse

: Forskelligbladet Vortetand er meget almindelig i hele landet og en af vore almindeligste mosser i nyplantninger.
Forskelligbladet Vortetand - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den kan erkendes året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Forskelligbladet Vortetand baseret på Naturbasens observationer:
Forskelligbladet Vortetand - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Forskelligbladet Vortetand - månedlig fordeling

Biologi

: Forskelligbladet Vortetand er tvebo med særskilte han- og hunplanter. Blandt andet derfor er sporehuse sjældne, de deres dannelse bl.a. forudsættes af , at hanplanter og hunplanter befinder sig tæt ved hinanden.

Ellers har den sædvanlige mosbiologi med en grøn, vegetativ plante med n kromosomer og sporehus og sporehusstilk med 2n kromosomer.

Etymologi:

Forskelligbladet fordi der er stor forskel på gren- og stængelblade. Grenbladene æg-lancet-formede og jævnt tilspidsede; stængelbladene med hjerteformet grund og nedløbende og med langt udtrukken, ofte rendeformet spids. Vortetand efter sporehus-struktur.

Levested

: Den danner puder og udbredte tæpper især på jord, men også på sten, ved og trærødder m.v.

Den optræder ofte som pionermos i nyplantninger af både løv og nål, mest, men ikke kun, under ret næringsrige forhold.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Danske Mosflora I Bladmosser, Anne Grethe Andersen et al, Gyldendal 1976, ISBN 87-01-30371-6

Nationalnyckeln: Bladmossor: Skirmossor-baronmossor, Hookeri-anomodon, . Lars Hedenäs, tomas Hallingbäck. ISBN: 978-91-88506-84-9

De senest indberettede arter i Naturbasen: