Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Morten DD Hansen
    Foto: Morten DD Hansen
  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel
  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel

Kendetegn

: Stænglen er trådfin til kraftig, krybende eller opstigende, noget uregelmæssigt grenet; der er få og ensartede pseudoparafyllier (reducerede blade ved stængelforgreninger).

Bladene har betydelig tendens til at være ensidigt krummede; de er helrandede eller fint takkede foroven; de er langt tilspidsede; der er ingen eller en meget kort dobbeltnerve; cellerne er 6-8 x 50-80 my og bladvingecellerne er tykvæggede, uregelmæssigt rektangulære, gulbrune og ofte lidt hyaline.

Sporehuse er almindelige, de er nikkende, krumme og cylindriske.

Bevoksnignerne er grønne-gulgrønne-gulbrune.

Almindelig Cypresmos
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lene Juhl Jørgensen

Variation

: En yderst variabel mos.

Forveksling

: Bestemmelsen er ikke helt let; men kan gennemføres med en god lup eller stereomikroskop.

Jysk Cypresmos, Hypnum jutlandicum, ligner, men er udpræget regelmæssigt fjergrenet, har 40-50 my lange celler, og er i reglen mere spinkel.

I slægtsnøglen skal man kigge efter, om der er hyaloderm, der er er ydre lag på stænglen af blege, lidt oppustede mere eller mindre hyaline celler; Almindelig Cypresmos har ikke hyaloderm, og pseudoparafyllierne (reducerede blade ved stængelforgreninger) er talrige og forskelligartede eller ret få og ensartede: Almindelig Cypresmos´es har dem få og ensartede.

Er mosset udpræget regelmæssigt fjergrenet får man Jysk Cypresmos, som også er ganske almindelig - især i nåleskov og på heder.

For en uøvede er der mange andre forvekslingsmuligheder blandt sidefrugtede mosser, men er man kommet frem til cypresmos, kan man anvende de nævnte karakterer.

Se også Almindelig Fladmos: www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Udbredelse

: Meget almindelig i hele landet. En af vore almindeligste mosser.
Almindelig Cypresmos - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt. Sporehusene modner om efteråret.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Cypresmos baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Cypresmos - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Cypresmos - månedlig fordeling

Biologi

: Cypresmosslægten er tvebo, d.v.s. med særskilte han- og hunplanter. Men sporehuse er almindelige hos Almindelig Cypresmos, fordi kønnene ofte findes i nærheden af hinanden.

Ellers den sædvanlige mosbiologi med generationsskifte mellem 2n generationen (sporehus og sporehusstilk) og n-generationen (den grønne mosplante)

Levested

: På, jord, sten, træ, træstammer o.s.v. i og uden for skov.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den danske mosflora I: Bladmosser. 1976 Gyldendal. Mange forfattere. ISBN: 87-01-20371-6

Mossor. Interpublishing, Stockholm.Tomas Hallingbäck 2000.ISBN 91-86448-11-0.

Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.

De senest indberettede arter i Naturbasen: