Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Rosemaria Rex
    Foto: Rosemaria Rex
  • Fotograf: Dorte Hummelshøj Jakobsen
    Foto: Dorte Hummelshøj Jakobsen
  • Fotograf: Bent Karlsson
    Foto: Bent Karlsson

Atlas

: Engrandøje overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 38-47 mm. Vingeoversiden er mørkebrun med spredte, svagttegnede øjepletter. Frynserne langs vingesømmene er kridthvide. Vingeundersiden er lysebrun. På begge vingepars undersider er der adskillige sorte øjepletter, hver omgivet af en gul ring, og med hvid pupil.
Engrandøje
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Erik Røjgaard

Variation

: En del variation forekommer. Øjepletterne på både vingeoversiden og vingeundersiden kan være svagere eller kraftigere tegnet, ligesom antallet svinger en del. Undertiden mangler de helt.

Formen arete har meget små øjepletter, på formen caece er der små hvide prikker i stedet for øjepletter. Fra Danmark kendes formen lanceolata fra ganske få eksemplarer. Her er øjepletterne meget store og ovale, og pupillerne er dråbeformede.

Forveksling

: Engrandøje har et meget karakteristisk udseende, og kan ikke forveksles med andre danske dagsommerfugle.

Udbredelse

: Udbredt og allestedsværende i hele Danmark. Sandsynligvis den mest almindelige danske dagsommerfugl.
Engrandøje - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er juni-august. Larven kan findes overvintrende fra sidst i august til sidst i maj.

Tidsmæssig fordeling

af Engrandøje baseret på Naturbasens observationer:
Engrandøje - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Engrandøje - månedlig fordeling

Biologi

: Sommerfuglen, som er aktiv i næsten al slags vejr, har en langsom og hoppende flugt. Om morgenen og aftenen ses den ofte sole sig med vidt udbredte vinger i lav vegetation. Om natten kan den findes sovende med sammenklappede vinger på blomster eller på græsstrå. Den er en ivrig blomsterbesøger, som ses på næsten alle slags blomster. Grundet sin langsomme flugt og svagelige vingemuskler er den et let bytte for mange rovinsekter og edderkopper. Den er ofte meget talrig på åbent græsland, hvor hannerne afpatruljerer terrænet i deres søgen efter uparrede hunner.

Hunnerne smider tilfældigt æggene på jorden, både siddende og i flugten. Larven lever på flere forskellige græsser. Om efteråret sætter den sig til overvintring i midten af en græstue.

Levested

: Overalt i Danmark, på steder med rigelige mængder græs. Selv i små, tætte skovlysninger kan den findes.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Tidlig
Tidlig Urtesvirref...
Cheilosia urbana
Tyrkerdue
Tyrkerdue
Streptopelia decaocto
Tyrkerdue
Tyrkerdue
Streptopelia decaocto
Svamp
Svamp ubest.
Fungi indet.
Vinbjergsnegl
Vinbjergsnegl
Helix pomatia
Strand-Engelskgræs
Strand-Engelskgræs
Armeria maritima ssp. mari...
Blåhals
Blåhals
Luscinia svecica
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Spætmejse
Spætmejse
Sitta europaea
Løvsanger
Løvsanger
Phylloscopus trochilus
Spøjs
Spøjs Løg
Allium paradoxum
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Kat
Kat
Felis catus
Kristtorn
Kristtorn
Ilex aquifolium
Dræbersnegl
Dræbersnegl
Arion cf. vulgaris
Hvid
Hvid Anemone
Anemone nemorosa
Rams-Løg
Rams-Løg
Allium ursinum
Tørst
Tørst
Frangula alnus
Plettet
Plettet Arum
Arum maculatum
Dræbersnegl
Dræbersnegl
Arion cf. vulgaris
Hekse-Sækdug
Hekse-Sækdug
Taphrina betulina
Rød
Rød Tvetand
Lamium purpureum
Fliget
Fliget Tvetand
Lamium hybridum
Skeand
Skeand
Anas clypeata
Spurvehøg
Spurvehøg
Accipiter nisus