Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Martin Sjøstrøm
    Foto: Martin Sjøstrøm
  • Fotograf: Johnny Jensen
    Foto: Johnny Jensen
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard

Atlas

: Kristtorn overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Kristtorn er tvebo (med særskilte han- og hunplanter) og udvikler sig under danske forhold til en busk eller sjældnere et mindre træ. Barken er lysegrå.

Bladene er spredte, stedsegrønne, læderagtige og med takket-tornet, stikkende rand. Især i lavt krat - og på de nederste grene af træer - er bladene udpræget bølgede (undulerede) med hveranden sidetorn pegende nedad og hveranden opad.

Blomsten er hvid og 4-tallig.

Frugten er en orangerød stenfrugt, som bliver 6-10 mm bred.

Kristtorn
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Knud Aage Filt

Variation

: Der er stor variation i artens udseende. Der findes en række dyrkede former, som f.eks. har hvidspættede blade eller mere udpræget træagtig vækst. Nogle af disse havesorter er hybrider med udenlandske arter af slægten Kristtorn.

Forveksling

: Mahonie har sammensatte blade, hvor det enkelte småblad ligner Kristtorns blade en del. De to slægter kendes let fra hinanden på, at Kristtorn har enkle blade. www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Der findes en række dyrkede arter af slægten, som kan tænkes at forvilde sig. Det er ikke muligt at give en fuldstændig gennemgang her, men ingen af dem ligner iøjnefaldende vores hjemlige art, udover Storbladet Kristtorn, som kan være svær at adskille. Den bedste skillekarakter ser ud til at være, at Storbladet Kristtorn har udpræget plane blade, der ikke har så bølget (unduleret) bladplade som hos den rene Almindelig Kristtorn.

Udbredelse

: Almindelig Kristtorn regnes ikke for at være oprindeligt vildtvoksende øst for Storebælt, men er dog oprindelig vild på Langeland - i Storebælt! Den er ret hyppig i østjyske skove, især langs Lillebælt. Nogle kendte ældre forekomster øst for Storebælt er efter al sandsynlighed oprindeligt udplantede. Som f.eks. en bevoksning på Sejerø.

I nyere tid er Kristtorn fuglespredt fra kirkegårde og haver m.v. til løvskove, parker og plantager m.v. - også øst for Storebælt, og den er efterhånden blevet temmelig almindelig som forvildet - og er vel stedvis naturaliseret.

Kristtorn - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer i juni. Frugterne kan ses hen på vinteren, og de stedsegrønne blade erkendes let året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Kristtorn baseret på Naturbasens observationer:
Kristtorn - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kristtorn - månedlig fordeling

Biologi

: Kristtorn er tvebo. Dens blomster bestøves af insekter og frøene spredes af fugle som spiser dens bæragtige stenfrugter eller ved nedfald nær moderplanten.

Maté - Ilex paraguayensis - er en art fra Kristtorn-slægten, som dyrkes i Sydamerika m.v. - bruges til en kofein-holdig te.

Ilex stammer fra det gamle latinske navn for Sten-Eg - Quercus Ilex og hentyder til bladenes lighed. Aquifolium betyder "nålebladet" og hentyder til bladenes stikkende torne.

Kristtorn refererer til, at folketroen mener, at den blev anvendt til Jesu tornekrone. Men Kristtorn vokser slet ikke i Israel.

Levested

: Løvskove og krat, især bøgeskov. Kristtorn er meget skyggetålende og kan danne underskov i stærkt skyggende bøgeskov.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Vilda och förvildade träd och buskar i Sverige, Dag Ekholm, Thomas Karlsson och Ebba Werner, SBT-redaktionen 1991, ISBN 91-971255-4-7

De senest indberettede arter i Naturbasen: