Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Bent Navne
    Foto: Bent Navne

Atlas

: Benved overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Benved er løvfældende, op til 6 m høj busk, eller af og til et indtil 10 m højt træ med en langsom, opret og temmeligt åben vækstform.

Grenene er modsatte. Barken er først grøn (af og til næsten violet). De unge grene er firkantede og har lys bark, med lyse striber langs kanterne. Senere bliver barken mere grå, og til sidst er den lysegrå med spredte, smalle furer. De hvide striber udvikler sig til korklister på ældre grene.

Knopperne er modsatte, tiltrykte, smalle og grønne.

Bladene er elliptiske med fint savtakket kant. 3-8 cm. lange med mørkegrøn overside, og en grågrøn underside. Høstfarven er gulrød, før løvfald sidst i oktober.

Blomsterne er små, gulgrønne og uanseelige. De sidder 3-5 sammen i en hængende stand. Blomstring i maj-juni.

Frugterne er iøjnefaldende. Det er kødede rosa kapsler med hængende orange frøkapper.(4 rummet). Selve frøene er hvide. Frøene modnes i oktober-november.

Hele planten er giftig.

Busken tiltrækker bærædende fugle, f.eks. solsort og sjagger. De nye skud er eftertragtede af hjortevildt.

Veddet er ben hvidt (deraf navnet)og meget sejt. Brændt til trækul, giver det den bedste tegnekul.

Benved
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Erik Røjgaard

Variation

: Der findes en hvidbroget varietet af planten, men den ses kun dyrket.

Forveksling

: Ingen i naturen.

Udbredelse

: Almindelig Benved danner krat, står i skovbryn og underskov i lyse skove på fugtig, mineralrig bund overalt i Mellem- og Sydeuropa, inklusive Danmark
Benved - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Almindelig Benved ses tydeligt, når den står med de flotte, specielle frøkapsler og når de angribes af spindemøl-larver, de såkaldte "snareorme", der bygger store fællesspind i planten. Busken vikles total ind i spind, og afløves, så planten får et spøgelsesagtigt udseende. Angrebet er altid værst under beskyttede forhold med stillestående luft. Den får nye blade efter et angreb.

Benved værtskifter med bede­bladlus.

Tidsmæssig fordeling

af Benved baseret på Naturbasens observationer:
Benved - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Benved - månedlig fordeling

Biologi

: De små, uanselige gulgrønne blomster indeholder en del nektar og bestøves af mindre insekter.

Frøene spirer villigt i Danmark

Levested

: Benved vokser naturligt spredt i skovbryn og hegn og i lysåbne skove af eg og ask. Den vokser på god næringsrig jord, og er speciel hyppig på kalkrig moræneler og kridt. Planten optræder ofte som pionerplante. Almindelig benved tåler stærk beskæring.

Den er lyskrævende, tåler dog lidt skygge, og lidt fugt. Den er robust og meget vindfør.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
da.wikipedia.org...Almindelig_Benved. Havens Planteleksikon. ISBN: 87-7464-018-6.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Vellugtende
Vellugtende Gulaks
Anthoxanthum odoratum
Almindelig
Almindelig Gødning...
Scathophaga stercoraria
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Tyrkerdue
Tyrkerdue
Streptopelia decaocto
Solsort
Solsort
Turdus merula
Plettet
Plettet Arum
Arum maculatum
Elachista
Elachista rufocine...
Cartodere
Cartodere bifasciata
Sylvicola
Sylvicola sp.
Agerhumle
Agerhumle
Bombus pascuorum
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Trichosirocalus
Trichosirocalus tr...
Lille
Lille Vandsalamander
Lissotriton vulgaris
Eng-Kabbeleje
Eng-Kabbeleje
Caltha palustris ssp. palu...
Plettet
Plettet Voldsnegl
Cornu aspersum
Bronzestumpløber
Bronzestumpløber
Syntomus foveatus
Mørk
Mørk Jordhumle
Bombus terrestris
Agerhøne
Agerhøne
Perdix perdix
Brun
Brun Sandspringer
Cicindela hybrida
Guldmurerbi
Guldmurerbi
Osmia aurulenta
Rhinoncus
Rhinoncus pericarp...
Opret
Opret Kobjælde
Anemone pulsatilla
Bægersvamp
Bægersvamp sp.
Peziza sp.
Stribet
Stribet Bladrandbi...
Sitona lineatus
Athalia
Athalia sp.
Birkefrøtæge
Birkefrøtæge
Kleidocerys resedae