Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur
  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur
  • Fotograf: Rune Larsen
    Foto: Rune Larsen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Tegning af de tre grå/sorte myrearter: 1. Sort Slavemyre; 2. Mosemyre; 3. Grå klitmyre. Bemærk det tydelige saddelformede indtryk på Grå Klitmyre.

Kendetegn

: Arbejder: 4,5-6,0 mm. Den har lys hvid/gul behåring af forskellig længde, som er spredt fordelt på oversiden af hovedet, forreste del af forkroppen og på bagkroppen. Farven er brun/grå til sort på hele kroppen, med samme farve eller svagt lysere på ben og følehorn. En meget karakteristisk glinsende overflade.

Hun: 8-9 mm. Farve, behåring og glinsende overflade som arbejder.

Han: 7,5-8,5 mm. Farven er hel sort med mørkebrune kropsvedhæng.

Mosemyre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bo Valeur

Variation

: Størrelsen på arbejdere kan være forskellig.

Forveksling

: Små individer kan nemt forveksles med store individer af Sort Havemyre, som dog er betydeligt kraftigere bygget med et relativt stort hoved og korte kropsvedhæng.

Kan også forveksles med nært beslægtede Grå Klitmyre og Sort Slavemyre.

Kendes fra Grå Klitmyre: behåringen er betydelig mere tæt også på oversiden af forkroppen på Grå Klitmyre. Helhedsindtrykket af farven på Grå Klitmyre er mørk grå, med en mat grå/hvid behåring, der giver den et silkeagtigt skær. Behåringen er relativ kort, men fordelt på hele kroppen. Forkroppens saddelformede indtryk er tydeligt (se pilen). Grå Klitmyre træffes udelukkende på tørre lokaliteter i klitter og heder i Jylland.

Kendes fra Sort Slavemyre: behåringen er på Sort Slavemyre næsten helt manglende. Overfladen er mat gråbrunlig.

Udbredelse

: Den er fundet på mange jyske tørvemoser og fugtige hedeområder, på Fyn og Sjælland kendt fra enkelte tørvemoser.
Mosemyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ligesom Uralmyren (Formica uralensis) ses den meget tidligt på foråret, og sent på efteråret, hvis vejret er mildt, og solen skinner på reden.

Tidsmæssig fordeling

af Mosemyre baseret på Naturbasens observationer:
Mosemyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mosemyre - månedlig fordeling

Biologi

: Det er ligesom de øvrige medlemmer af underslægten Serviformica (Sort Slavemyre, Grå Klitmyre og Rød Slavemyre) en myre, som er meget hurtig og oftest flygter, men den er dog mere modig end Sort Slavemyre. Den kan godt træffes i nærheden af Uralmyren (Formica uralensis), som foretrækker de samme levesteder, og som tolererer hinandens eksistens indenfor deres territorium. I modsætning til Uralmyren som ofte kravler op i træer efter bladlusnektar, holder Mosemyren sig til jorden (moseoverfladen)

Den bygger små reder, som ofte er anbragt på lyng eller revling-tuer, ovenpå en træstub og med en underjordisk del i den forholdsvis tørre tue og en lille overbygning i form som en kuppel på 10-20 cm i diameter. Kuplen bygges af små fugtige plantedele, fra f.eks. sphagnumplanter, som den finder i området omkring reden. Materialet i kuplen danner efter tørring en skorpelignende overflade på kuplen, som beskytter reder, og som giver ynglen en passende temperatur.

Den lever af små insekter, som den finder på mosens overflade og af bladlusnektar.

Den er fundet i en del europæiske højmoser og er derfor én af de plante- og dyrearter, der i EUs fortolkningsmanual til habitatdirektivets naturtyper er angivet som karakteristisk for naturtypen aktiv højmose.

Bemærkninger til latinsk navn: Synonymer til Formica picea Nylander: Formica transkaucasica Nasonow og Formica candida F. Smith.

Levested

: Mosemyren er som navnet mere end antyder en mosespecialist. Den findes udelukkende på fugtige lokaliteter, gerne højmoser og fugtige heder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ameisen oder Formicidae, Die Tierwelt Deutschland, H. Stitz, 1939

Myrer, Danmarks fauna 49, Sv. G. Larsson, 1943

Natur og Museum. Danske myrer. 20 årgang. 1980.

The Formicidae, Fauna Entomologica Scandinavica, C. A. Collingwood, 1979

The Black Bog Ant Fomica picea NYLANDER, 1846 a species diffent from Formica candida SMITH, 1878. Bernhard Seifert. Myrmecologische Nachrichten. Wien 2004.

De senest indberettede arter i Naturbasen: