Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lene Juhl Jørgensen
    Foto: Lene Juhl Jørgensen
  • Fotograf: Lene Juhl Jørgensen
    Foto: Lene Juhl Jørgensen
  • Fotograf: Lene Juhl Jørgensen
    Foto: Lene Juhl Jørgensen

Kendetegn

: Almindelig Jomfruhår er vores største landmos og har meget lange, indtil 0,5 meter, ugrenede stængler med udspærrede blade og gulligt-glinsende bladskeder. Stænglerne er noget filtede af rhizoider (mørke trådformede udvækster).

Som mange andre mosser er den tvebo med særskilte hanplanter, der bærer de hanlige organer: antheridier, og hunplanter, der bærer hunorganerne, arkegonier, hvorfra stilken med sporehus udvikler sig efter befrugtning.

Bladene er indtil 12 mm. lange og tydeligt tandede langs hele randen og mat hvidgrønne til brungrønne. Bladribben er meget kraftig og udløbende i en lang sylformet spids. Oven på ribben er karakteristiske bladlameller med saddelformet kant; de skal ses i mikroskop ved ca. 100 x forstørrelse.

Sporehusene er store og firkantede i tværsnit og med skarpe kanter, med en skarpt afsat krave lige under sporehuset (hvilket er en unik artskarakter). De sidder på en lang stilk i hunplanternes spids i forlængdelse af stænglen (topfrugtet mos). Sporehusenes udvikling varer 13 måneder og man kan finde sporehuse det meste af året.

Almindelig Jomfruhår danner store tuer eller puder på fugtig, næringsfattig bund.

Almindelig Jomfruhår
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lars Bindholt

Variation

: Højden kan variere en del med voksestedet. Hanplanterne bliver højest, fordi hunplanterne, som bærer sporehusene, dør efter sporehusudviklingen, medens hanplanterne fortsætter væksten fra toppen.

Forveksling

: Almindelig Jomfruhår er vores største landmos og, på voksestederne er det kun Filtstænglet Jomfruhår, der kan nærme sig i højde.

Almindelig Jomfruhår har lige under sporehuset en stærkt indsnøret krave, apofysen, der er karakteristisk for arten.

Filtstænglet Jomfruhår (Polytrichum strictum, tidligere Polytrichum affine) vokser ofte samme steder. Den er også stor, indtil 25 cm., men har oprette, mørkt blågrønne blade som kun er lidt tandede i den yderste spids,og den ydre del af bladet har en tynd, indbøjet kant. Stænglen er påfaldende meget filtet af mørke rhizoider (heraf navnet).

Desuden kan den kendes på dens rødbrune bladspidser, hvor bladspidsen hos Almindelig Jomfruhår er blege, hvidlige.

Ene-Jomfruhår bliver ca. 10 cm., gror mere tørt og har blade, der også kun er tandede i spisen.

Udbredelse

: Den er meget almindelig i fattigkær landet over.
Almindelig Jomfruhår - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Jomfruhår baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Jomfruhår - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Jomfruhår - månedlig fordeling

Biologi

: Den sædvanlige mosbiologi med generationsskifte mellem den grønne mosplante (N) og sporofyten (sporehus stilk, 2N kromosomer).

Almindelig Jomfruhår er tvebo. Sporehusene dannes i spidsen af hunplanterne, hvis højdevækst derefter stopper, hvorefter skuddet senere dør. Hanplanterne derimod kan godt gro videre op gennem de hanlige organer (antheridierne), når disse har opfyldt deres funktion.

Levested

: Fugtig-våd næringsfattig bund, ofte sammen med Filtstænglet Jomfruhår og forskellige tørvemosser.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den danske mosflora I: Bladmosser. 1976 Gyldendal. Mange forfattere. ISBN: 87-01-20371-6

Mossor. Interpublishing, Stockholm.Tomas Hallingbäck 2000.ISBN 91-86448-11-0.

Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.

www.bryologkredsen.dk...danmos4.pdf

De senest indberettede arter i Naturbasen: