Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup

Atlas

: Almindelig Hvene overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Stråene bliver indtil ca. 0,5 meter høje.

Blomsterstanden er en fingrenet, stedse udspærret top af 1-blomstrede småaks, som er uden, eller sjældnere med en meget kort, stak.

Bladene er 2- 4 mm. brede, glatte og tynde.

Skedehinden er ganske kort og lige afskåret, kun ca. 1 mm. og meget bredere end lang.

Væksten er løst tueformet eller tæppedannende. Almindelig Hvene har ret lange, underjordiske udløbere.

Almindelig Hvene
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hans V. Hansen

Variation

: Krydsninger med Stortoppet Hvene og Kryb-Hvene forekommer, men er ret sjældne. De er intermediære og sterile.

Forveksling

: Almindelig Hvene kendes fra de andre hvenearter på den meget korte skedehinde, meget bredere end lang, hvor skedehinden hos de andre hvener er forlænget og mindst så lang som bred.

Set på afstand har Almindelig Hvenes blomsterstand ikke den ret udprægede brunlige kulør, som Kryb-Hvenes kan have.

Kryb-Hvene har sammentrængt top før og efter blomstringen.

Stortoppet Hvene har meget grovere top og forlænget skedehinde samt meget grove og tykke underjordiske udløbere.

Kryb-Hvene har lange overjordiske, rodslående udløbere.

Se i øvrigt nøglen til danske hvener under Stortoppet Hvene!

Udbredelse

: Yderst almindelig landet over. En af de vigtigste arter i tør græsvegetation.
Almindelig Hvene - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-juli.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Hvene baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Hvene - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Hvene - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt, hvis blomster bestøves af vinden. Frøene spredes ved vindslyngspredning.

Slægtsnavnet "Agrostis" kommer af græsk "agros"="mark" og hentyder til plantens forekomst på tør bund. Artsnavnet "capillaris" kommer af latin "capillus" = "hår","hovedhår" og hentyder til plantens tynde, fine fremtræden.

Det danske slægtsnavn "Hvene" er et gammelt nordisk/germansk navn, der sandsynligvis betyder "sumpgræs", "voksende på sumpede steder".

Levested

: På lysåben, tør og forholdsvis næringsfattig bund i græsmarker, langs veje etc. Den indgår også i diverse plænegræsblandinger.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BFN´s Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Sort
Sort Oliebille
Meloe proscarabaeus
Skovrandøje
Skovrandøje
Pararge aegeria
Coeliodes
Coeliodes rana
Sump-Torngræshoppe
Sump-Torngræshoppe
Tetrix subulata
Hvid
Hvid Vipstjert
Motacilla alba
Rødben
Rødben
Tringa totanus
Lille
Lille Kålsommerfugl
Pieris rapae
Brushane
Brushane
Philomachus pugnax
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Skovrandøje
Skovrandøje
Pararge aegeria
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis
Skovrandøje
Skovrandøje
Pararge aegeria
Bjergand
Bjergand
Aythya marila
Fiskehejre
Fiskehejre
Ardea cinerea
Toppet
Toppet Skallesluger
Mergus serrator
Hvid
Hvid Vipstjert
Motacilla alba
Hvidklire
Hvidklire
Tringa nebularia
Stor
Stor Præstekrave
Charadrius hiaticula
Klyde
Klyde
Recurvirostra avosetta
Hasselurt
Hasselurt
Asarum europaeum
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria