Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Christian Rørdam
    Foto: Christian Rørdam
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang
  • Fotograf: Bo Levesen
    Foto: Bo Levesen

Atlas

: Tandet Sødgræs overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Ret lavtvoksende og med strå, der krummer opad. Bladene er korte (3-8 cm) og pludseligt tilspidsede.

Toppen er 5-25 cm lang, ret ensidig og sammenkneben efter blomstringen.

Dækbladene er 3,5-5,5 mm lange. med 7 mørkspidsede strenge og 3-5 tandet, but spids; den midterste mørke streng når ud i tanden.

Set på afstand virker småaksene ofte sortagtige p.g.a. de mørke strenge på avnerne.

Tandet Sødgræs
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Allan Kristoffersen

Variation

: Farven kan variere. Når den er tydeligt blågrå i forbindelse med nedliggende vækst, er det et ret godt feltkendetegn.

De mørke strenge på avnerne er ikke så mørke, når blomsten er ung og under udvikling. Bladlængden kan variere.

Hvis den står i mere tæt vegetation, er planten ikke så tydeligt nedliggende.

Forveksling

: Den ligner andre arter af Sødgræs, bortset fra Høj Sødgræs, og kan være svær at kende fra disse samt diverse hybrider.

Manna-Sødgræs: lysegrøn og med langt tilspidsede blade. Tilspidset avne uden tænder i spidsen.

Butblomstret Sødgræs: Butte avner, der af og til kan have små tænder, men uden mørke strenge på avnerne. Strenge på avnerne når heller ikke ud i eventuelle tænder. Bladene er blågrønne, men 10-20 cm lange og langt tilspidsede.

Høj Sødgræs: 1-2,5 m høj, tagrøragtig vækst.

Hybrider: Sterile hybrider mellem Manna-, Butblomstret- og Tandet Sødgræs er ikke ualmindelige. De kan ofte (også Manna- x Butblomstret Sødgræs) have tandede avner.

Men et afgørende kendetegn for Tandet Sødgræs over for andre arter og hybrider af Sødgræs er, at den (i reglen) mørke midterribbe på avnen når ud i midtertanden, hvad den ikke gør i de andre tilfælde.

Udbredelse

: Den angives at være ret sjælden, manglende på Bornholm og flere mindre øer. Men den er sikkert ofte overset.

På gamle, fugtige og næringsrige græsningsenge, der drives natur- og miljøvenligt, mangler den sjældent. Den kan også være en ret hurtig kolonisator mange steder, hvor egnede biotoper opstår.

Tandet Sødgræs - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fra medio maj og vækstsæsonen ud. Når den ikke findes i blomst, kræver det nogen erfaring at kende den vegetativt, men det er ikke umuligt.

Tidsmæssig fordeling

af Tandet Sødgræs baseret på Naturbasens observationer:
Tandet Sødgræs - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tandet Sødgræs - månedlig fordeling

Biologi

: Blomstrer juni-juli. Som for mange andre græsser, kan blomstringen være forskudt. Selv har jeg fundet den blomstrende i begyndelsen af oktober.

Levested

: Åben, fugtig, næringstrig, leret eller dyndet, gerne optrampet bund. Den er ret græsningsafhængig. Men andet kan gøre det. Den kan. f.eks. også findes i hjulspor på åben bund. Den ses ret ofte sammen med den halvsjældne Gul Rævehale, der har noget lignende biotoper.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Beskrivelserne bygger delvis på publikation af Per Hartvig i forbindelse med Atlas Flora Danica-projektet.

De senest indberettede arter i Naturbasen: