Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Inge Linden
    Foto: Inge Linden
  • Fotograf: Erik Nielsen
    Foto: Erik Nielsen
  • Fotograf: Jørgen Stefansen
    Foto: Jørgen Stefansen

Atlas

: Sen Ornamentsvirreflue overvåges i Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer

Kendetegn

: Ansigtet gult, antenner rødlige med overkanten af tredje led mørkere. Brystet sort med klart gule striber langs sideranden, scutellum gult med den basale halvdel skarpt afgrænset sort. Brystets sider sort med en kort lodret gul streg forrest. Bagkroppen ret smal, bredest ved spidsen af 3. led, sort med fire par klart gule til lyst orangegule pletter, der ikke mødes på midten. Det første par pletter er meget større end de andre, næsten ligesidet trekantede, de følgende par pletter er smalle, vandrette til svagt buede. Ben gule med sorte hofter, bagbenene har en mere eller mindre tydelig sort ring nær spidsen af lårene, rødlige skinneben med en svag mørk ring på midten og mere eller mindre rødbrune fødder. Vingerne med en tydelig mørk plet ved vingemærket.
Sen Ornamentsvirreflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Klaus Thommesen

Variation

: Arten varierer ikke nævneværdigt. En varietet med mere udbredt gulfarvning på siden af brystet er beskrevet. Hunnen adskiller sig fra hannen, udover hvad der følger af de ikke sammenstødende øjne, ved at have større antenner, kortere hår på brystet og lidt smallere pletter på bagkroppen.

Forveksling

: Den kan forveksles med de to andre danske arter i slægten. Tidlig Ornamentsvirreflue (Xanthogramma citrofasciatum) har meget smalle sidepletter på 2. bagkropsled, bagkropspletterne er citrongule, og benene er helt gule. For nylig er det blevet påvist, at Sen Ornamentsvirreflue som hidtil kendt i Danmark består af to arter, idet den tredje art i slægten er sjældnere og ikke har fået noget dansk navn endnu: Xanthogramma stackelbergi. Den ligner X. pedissequum særdeles meget, men har lidt større pletter på oversiden af andet bagkropsled, så under en tredjedel af bagkropsleddets bredde ved pletternes største udstrækning er sort, og på undersiden af bagkroppen er membranerne, der forbinder sternitter og tergitter, gule på 2., 3. og 4. bagkropsled, mens de er sorte hos X. pedissequum, endvidere er den sorte plet på vingerne begrænset til vingemærket, mens den breder sig lidt ned i den bagudliggende celle hos X. pedissequum.

Arter af slægten Hvepsesvirreflue (Chrysotoxum) har også klare gule pletter på bagkroppen og gule sidekanter på brystet, men de har lange antenner.

Udbredelse

: Hist og her i Danmark; hist og her i Østjylland og på Øerne, sjælden i Vestjylland og Nordjylland, ikke fundet i Nordvestjylland. Arten har været kendt i Danmark siden 1916, de første eksemplarer blev fanget omkring 1914. Den har tidligere heddet X. ornatum, men X. pedissequum er et ældre og førhen overset navn. Det latinske artsnavn betyder følgesvend. Det danske artsnavn blev dannet af Torp i 1994 og hentyder til fænologien sammenlignet med den anden velkendte danske art i slægten. Det danske slægtsnavn kan være dannet ud fra det tidligere brugte latinske artsnavn. Det latinske slægtsnavn betyder gultegn.
Sen Ornamentsvirreflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fra midten af maj til slutningen af august, hyppigst og langt overvejende fra midten til slutningen af juli.

Tidsmæssig fordeling

af Sen Ornamentsvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
Sen Ornamentsvirreflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sen Ornamentsvirreflue - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever af rodlus i myreboer. Larven overvintrer. De voksne kommer ret sjældent til blomster, men ses oftest flyve lavt over græsvegetationen eller sidde i den. Hannerne kan ses svirre lavt over jorden. Den er fåtallig på lokaliteterne.

Levested

: Typisk for tørre græsoverdrev, men findes også i skovlysninger og på fugtige enge.

De senest indberettede arter i Naturbasen: