Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karenmarie Simonsen
    Foto: Karenmarie Simonsen
  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken
  • Fotograf: jes elnif
    Foto: jes elnif

Kendetegn

: Kæmpefluen harald (Tachina grossa) kan nå en længde på 15 til 19 mm. Den har sort for- og bagkrop. Den oppustede, buede helt sorte bagkrop er dækket af stive lige børster, især ved enden af bagkropsegmenterne. Hovedet er lysende gult, med gule børster i nakken. De store sammensatte øjne er mørkebrune. Panden danner en skarp vinkel ved antennebasis. Vingerne er gulbrune ved basis.

Historien bag navnet: Kæmpefluen harald (Tachina grossa) er et af de få insekter, som har en historie tilknyttet sit navn. Vi skal helt tilbage til 1950’erne, hvor zoologen Ellinor Bro Larsen fandt på navnet til den store flue. Den store, sorte flue med det gule hoved, mindede hende nemlig om den første direktør for Naturhistorisk Museum i Aarhus, professor Harald Thamdrup. Ifølge zoologen var professoren ligesom fluen både stor, stridhåret og ikke til at komme uden om, men ganske harmløs. Navnet fængede og er i dag det officielle, danske navn. Navnet vækker ikke blot opsigt, men også nysgerrighed for naturen og insekterne, som ellers ikke altid er lige populære hos alle. Som andre artsbetegnelser skrives Kæmpefluen harald med småt til trods for, at det er et ”rigtigt” navn.

Kæmpefluen Harald
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Carl Johnsen

Forveksling

: Denne flue er meget særpræget, fordi den er så behåret. Størrelsen, det gule hoved og dens krop fuld af børster gør, at fluen ved første øjekast kan forveksles med en humlebi. Dog har den kun to vinger modsat humlebierne, som har fire. Der er ingen forvekslingsmuligheder med andre fluer.

Udbredelse

: Kæmpefluen harald findes i det meste af Vesteuropa.
Kæmpefluen Harald - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den voksnes flyvetid er fra sent juni til tidlig september.

Tidsmæssig fordeling

af Kæmpefluen Harald baseret på Naturbasens observationer:
Kæmpefluen Harald - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kæmpefluen Harald - månedlig fordeling

Biologi

: Som de fleste snyltefluer, lægger hunnen æg på en anden levende insektlarve. Fluelarven udvikler sig så inden i den levende vært, fortærer den og slår den til slut ihjel. Dens foretrukne værter er de store hårede sommerfuglelarver, især Egespinder, (Lasiocampa quercus) og Brombærspinder, (Macrothylacia rubi), men også andre aftensværmere (Lasiocampidae). De voksne fouragerer på nektar og pollen fra blomster.

Denne art af flue er en af de største i det meste af dens udbredelsesområde, og den største snylteflue i Europa. I Danmark er der kun en generation om året. Sydpå i Europa to generationer om året.

Levested

: Kæmpefluen harald foretrækker heder og åbne overdrev med blomsterpollen og nektar.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Wikipedia
Vestrehus. dk
Naturguide.dk

De senest indberettede arter i Naturbasen: