Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Faurbye
    Foto: Jens Faurbye
  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre
  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen

Kendetegn

: Fjordterne har en længde på 34-37 cm (heraf haleforlængelse 5-8 hos ad.) og et vingefang på 70-80 cm. Den ligner havterne til forveksling. Fjordternen er dog lidt mere bredvinget, mere korthalet og flyver med lidt raskere, mere gennemførte vingeslag. Den yderste del af hånden er mørkere på oversiden og ikke så gennemskinnelig på undersiden, og den mørke bagkant på hånden er ikke så skarpt tegnet. Næbbet er rødorange med sort spids, hvor havternen har blodrødt næb uden sort spids (i fuld yngledragt). Når de 2 arter står til direkte sammenligning kan man se, at fjordternen er kraftigere og har længere ben, og halen når kun til vingespidserne.

Ungfugle kendes fra havterner i samme dragt, ved at næbbet ofte er 2-farvet, at armens forkant er næsten sortagtig og endelig, at armsvingfjerene er grå med hvide spidser (havternens er helt hvide). Der dannes derved en grå bagkant på armen. Desuden flyder Fjordternes maske ikke i ét med øjet.

Tær på ses Fjordterne at have smal, hvid "øjenring".

Fjordterne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: John Hansen

Forveksling

: Først og fremmest havterne. (Men også visse af de andre små terner naturligvis kan under bestemte forhold forveksles med fjordterne. F.eks. de sjældne rosenterne, hvidkindet terne og hvidskægget terne.)

Stående er benene hos Fjordterne betydeligt længere (end Havternes) med synlige knæ og lår.

Udbredelse

: I Danmark er fjordternen gået noget tilbage, men præcist hvor meget ved man ikke, da arten i vid udstrækning er blevet forvekslet med havternen.

Der findes omkring 1000 par i Danmark, spredt i småkolonier over hele landet.

Fjordterne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fuglene ankommer til Danmark fra midt i april til midt i maj. Fugle på vej længere nord- og østover ses maj måned ud. Efterårstræk af vore ynglefugle samt trækgæster forekommer midt i juli - først i oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Fjordterne baseret på Naturbasens observationer:
Fjordterne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Fjordterne - månedlig fordeling

Biologi

: Fjordterne lever hovedsagelig af mindre fisk som hundestejle, aborre og tobis.

Den yngler normalt første gang 3-4 år gammel og danner tit par med samme mage flere år i træk. De 2-3 æg lægges i Danmark fra medio maj og udruges på 21-22 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 22-28 dage, men formentlig først selvstændige 2-3 mdr. gamle.

Den yngler nogle uger senere end havternen.

Levested

: Fjordterne yngler kolonivis eller i enkeltpar, oftest ved lavvandede, beskyttede kyster, gerne på ubeboede småøer.

Uden for yngletiden kan den ses overalt langs vores kyster.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser og tilgroning af ynglepladerne.

Bevaringstiltag

: Fjordternen kan hjælpes ved at undgå forstyrrelser fra mennesker i yngleperioden og ved at sikre græsning/høslet af egnede ynglepladser.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Meltofte og Fjeldså: Fuglene i Danmark, Gyldendal 2002

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Guldnælde
Guldnælde
Lamiastrum galeobdolon
Nikkende
Nikkende Fuglemælk
Ornithogalum nutans
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Nellikegnaver
Nellikegnaver
Hypera arator
Rudetæge
Rudetæge
Syromastus rhombeus
Korthåret
Korthåret Frøtæge
Stygnocoris fuligineus
Pindsvinebille
Pindsvinebille
Hispa atra
Dværgsandløber
Dværgsandløber
Harpalus pumilus
Ertsfarvet
Ertsfarvet Hjertes...
Cardiophorus asellus
Skinnende
Skinnende Møggraver
Onthophagus coenobita
Brunbenet
Brunbenet Klitstum...
Hypocaccus metallicus
Snog
Snog
Natrix natrix
Markfirben
Markfirben
Lacerta agilis
Rødpelset
Rødpelset Jordbi
Andrena fulva
Skovvejbi
Skovvejbi
Halictus rubicundus
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Strand-Karse
Strand-Karse
Lepidium latifolium
Rød
Rød Tvetand
Lamium purpureum
Mirabel
Mirabel
Prunus cerasifera
Blå
Blå Oliebille
Meloe violaceus
Skovvejbi
Skovvejbi
Halictus rubicundus
Kæbeløber
Kæbeløber
Stomis pumicatus
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Sydflagermus
Sydflagermus
Eptesicus serotinus
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io