Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Johan Christensen
    Foto: Johan Christensen
  • Fotograf: Frank Desting
    Foto: Frank Desting
  • Fotograf: Kenneth Nielsen
    Foto: Kenneth Nielsen

Kendetegn

: Længde: 35-40 cm (heraf næb 5-6,7 cm, ben 12,5-16,5 cm), vingefang 67-83 cm. En særegen, slank vadefugl med grotesk lange, lyserøde ben. Kombinationen af tyndt, sort næb, hvid dragt, sorte vinger og meget lange ben, der i flugten hænger næsten besværet langt ud bag halen, gør arten umiskendelig.

Adult han har rent sort overside med grøn metalglans og generelt mere sort i hovedet end hunnen - men variationen er stor: hoved- og halstegning er usikre kønskarakterer. Hunnen har glinsende gråbrun ryg i kontrast til sorte vinger.

Ungfuglens overside er matbrun, fint skællet som følge af lyse fjerkanter. Ben gråbrunt lyserøde.

1-års kendes fra adulte på bruntonede ben, matbrune vinger og juvenile svingfjer med hvid bagkant. Som adult i 1. sommer, mange ligner allerede adulte fra sent på foråret.

Er meget lyd-aktiv i yngletiden og råder over et stort repertoire af kald, som er kraftige og ikke særlig kønne. Et meget brugt kald ved uro er et højt, monotont kik-kik-kik.

Stylteløber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Søren Wilhelmsen

Forveksling

: Kan formentlig ikke forveksles med andre fugle pga. sine meget lange, lyserøde ben, der virker ude af proportion med den ret lille krop.

Udbredelse

: Arten er sjælden herhjemme. Den er blot registreret ca. 40 gange i DK (2004). Meget overraskende dukkede et par op på Tipperne, VJ i 1994, byggede rede og lagde æg. Det var DKs første ynglefund af arten. Desværre lykkedes yngleforsøget ikke. Igen i 2005 forsøgte den at yngle i Vejlerne, NJ.
Stylteløber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De europæiske stylteløbere er overvejende trækfugle, der overvintrer i vådområder i Afrika syd for Sahara, men der er også nogle, der bliver på den sydligste del af Den Iberiske Halvø om vinteren. Stylteløberen er en meget sjælden træk- og strejfgæst herhjemme. Turen går sydpå ultimo juli/sept. og fuglene vender tilbage i marts/maj.

Tidsmæssig fordeling

af Stylteløber baseret på Naturbasens observationer:
Stylteløber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stylteløber - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang 2 år gammel. Reden bygges ofte ret synligt på en mudderbanke, undertiden en større konstruktion på lavt vand. Parret på Tipperne lagde æg ultimo maj. Yngler oftest i kolonier. De 4 æg udruges af magerne i fællesskab på 22-25 dage. Ungerne er flyvedygtige i en alder af 28-32 dage og selvstændige efter yderligere 2 til 4 uger.

De lange ben tillader fouragering på dybere vand end andre vadere; fuglen ser da ud til at kunne svømme, men napper også føde fra bevoksning.

Føde: Lever af et bredt udvalg af mindre dyr, der fortrinsvis lever i vandet, ikke mindst insekter, men også mindre krebsdyr, muslinger, orme og små fisk.

Levested

: Lavvandede områder, både i salt- og ferskvand og er oftest let synlig, idet den fouragerer ude på de åbne vandflader. Bevoksninger ved bredden kan dog hindre, at man opdager den. Arten er globalt udbredt fra Europa over Mellemøsten til det sydøstligste Asien samt Afrika syd for Sahara, mens andre underarter lever i Australien og i Nord- og Sydamerika. Den europæiske bestand er ikke ret stor. Langt de fleste fugle yngler i det sydlige og sydøstlige Europa. Den største bestand er den spanske, der ved årtusindskiftet bestod af ca. 15.000 par. Artens nærmeste ustabile ynglepladser ligger i Holland de stabile i Nordfrankrig (Normandiet).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten, v/Mullarney m.fl, L&R 2000.

Nordens fugle, v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman m.fl., Gads Forlag1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Overdrevblodbi
Overdrevblodbi
Sphecodes ephippius
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Mørkbuget
Mørkbuget Knortegås
Branta bernicla bernicla
Admiral
Admiral
Vanessa atalanta
Sæl
Sæl ubest.
Phocidae indet.
Stor
Stor Præstekrave
Charadrius hiaticula
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Langstilket
Langstilket Lærkes...
Corydalis solida
Havtorn
Havtorn
Hippophaë rhamnoides
Forskelligbladet
Forskelligbladet V...
Kindbergia praelonga
Kliddet
Kliddet Bægerlav
Cladonia ramulosa
Almindelig
Almindelig Kløvtand
Dicranum scoparium
Slåenblomstmåler
Slåenblomstmåler
Pasiphila chloerata
Grønsisken
Grønsisken
Carduelis spinus
Almindelig
Almindelig Hvid Vi...
Motacilla alba ssp. alba
Fisk
Fisk ubest.
Pisces indet.
Skovugle
Skovugle
Diarsia mendica
Gyvel
Gyvel
Cytisus scoparius
Almindelig
Almindelig Havesvi...
Syrphus ribesii
Bægerlav
Bægerlav sp.
Cladonia sp.
Fugle-Kirsebær
Fugle-Kirsebær
Prunus avium
Slåenblomstmåler
Slåenblomstmåler
Pasiphila chloerata
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Almindelig
Almindelig Kuglebæ...
Armadillidium vulgare
Orangemyre
Orangemyre
Lasius fuliginosus