Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: John  Brask
    Foto: John Brask
  • Fotograf: Kaj Wismar
    Foto: Kaj Wismar
  • Fotograf: Rune Sø Neergaard
    Foto: Rune Sø Neergaard

Kendetegn

: Længde 26-30 cm (heraf næb 6½), vingefang 43-50 cm. Ligner Dobbeltbekkasin, men er større og kraftigere (og virker tungere, mere som en Skovsneppe) med kortere næb (ca. 10 % kortere) og mørke tværbånd på bugen. Letter ofte først, når man er nogle få meter fra den; er som regel tavs, men nogle gange høres et lavt, hæst ”æætj-æætj-æætj”. Flyver normalt væk i lige flugt lavt over jorden og dumper efter kort tid (efter højst 30 m) ned i vegetationen igen. Kun ”trætte” eller skadede Dobbeltbekkasiner flyver på lignende måde. Har HVIDE TREKANTEDE FELTER PÅ HALESIDERNE (svagere hos ungfugle) og hvide vingebånd mod mørkt midterparti. De hvide halesider ses bedst når fuglen lægger an til landing. Undervingen mere gråplettet, og hovedtegninger mere udflydende end Dobbeltbekkasins.

Ungfuglen kendes bedst på, at den har sorte bræmmer på de hvide halesider.

*

Raster på trækket generelt i mere tørre områder end Dobbeltbekkasin, helst på afgræssede enge med fugtige strøg og partier med højere vegetation.

Stemme: Tredækkerhanner samles på en spilleplads, hvor de fra skumring og natten over udfører deres parringspil. Under spillet høres en række hurtige, rytmiske, accelererende og klikkende lyde (som bordtennisbold i spil) og afsluttende hvinen, der høres ca. 300 m væk.

*

Jizz: En bekkasinfugl der bogstaveligt talt letter foran fødderne på en og forsvinder lavt i lige flugt, før den kort efter dumper i skjul – kan meget vel være en Tredækker. Især hvis der ses brede, hvide sider på den rustbrune hale (ses bedst før landing).

Tredækker
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Agdal

Forveksling

: Dobbeltbekkasin, Skovsneppe

Udbredelse

: Yngler i Sverige (ca. 1.000 par) og Norge (5.000-15.000 par). Desuden yngler den sporadisk i Balticum og Polen samt i et bredt bælte gennem Rusland til Midtsibirien.

Tredækkeren ynglede i 1800-tallet almindeligt i dele af Danmark, fortrinsvis i Vestjylland. Hård jagt, snarefangst og dræning gjorde udslaget. Med sin ringe skyhed og rolige flugt var den alt for let et bytte, og end ikke jagt i yngletiden var forbudt. De sidste ynglende Tredækkere blev fundet i Vestjylland i 1902. På samme måde forsvandt arten fra Nordtyskland og Holland.

Tredækker - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Tredækkeren er en sjælden trækgæst i Danmark. Ses her i landet både forår og efterår, men i gennemsnit ses blot 15 fugle pr. år, flest i Jylland og flest om efteråret. Trækgæster optræder i DK i perioden først i august til først i november, og om foråret i tiden midt i april til sidst i maj.

Overvintringen finder sted i Afrika syd for Sahara, hvor mange Tredækkere først tilbringer fældningstiden i det etiopiske højland, og derefter trækker videre til vådområder i det sydlige Afrika.

Tidsmæssig fordeling

af Tredækker baseret på Naturbasens observationer:
Tredækker - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tredækker - månedlig fordeling

Biologi

: De 4 æg lægges fra sidst i maj og udruges af hunnen på 22-24 dage. Ungerne er flyvefærdige i en alder af 21-28 dage.

Lever mest af regnorme, snegle og insekter, som tages både på overfladen og ved, at næbbet bores ned i jorden.

Levested

: Yngler ikke i Danmark, men i Skandinavien fortrinsvis i fjeldenes birke- og pilezone, i Østeuropa også i lavereliggende moser med krat.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

De senest indberettede arter i Naturbasen: