Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Hansen
    Foto: Thomas Hansen
  • Fotograf: Jens Dejgaard Jensen
    Foto: Jens Dejgaard Jensen
  • Fotograf: Jørgen Dam
    Foto: Jørgen Dam

Kendetegn

: Længde 19-21 cm og vingefang 34-38 cm, og dermed ikke bare den mindste alkefugl, men også en af de talrigeste havfugle i verden. Størrelsen kan sammenlignes med en Stær, en art de fleste nok kan forholde sig til. Flugt: meget hurtige, svirrende vingeslag, som giver et let indtryk. Undervingen er ofte nærmest ensfarvet gråsort. Artskarakteristisk er det, at fuglen ligeledes giver et næsten hals- og næbløst indtryk. Når den raster, strækker den tit hals. Den ligger ret dybt på vandet og når den søger føde ved at dykke, vil man opleve, at den har lettere udbredte vinger på vandoverfladen.

Adult vinterdragt: hvid hals, bug og flanker, sort kalot/maske, samt sort overside med hvide striber hen over vingen.

Adult sommerdragt: sort hoved, med lille hvid plet over øjet. Mørk overside, med hvide striber, hvid på flankerne og enden, med kontrast til det sorte bryst.

Juvenil: ligner adult sommerdragt, men har plettet strube og er lidt mere mat i farverne. 1. vinterdragt, som hurtigt anlægges, ligner adult vinterdragt, og man kan i reglen ikke se forskel.

Stemme: Flugt advarselskald: "huhuhunu", mens den i kolonien har en længere kvidrende remse, som må lyde fantastisk sammen med 900.000 andre individer.

Jizz: ser man en lille lynhurtig, næbløs alkefugl, vil det næsten med sikkerhed være en Søkonge...  Vis mere
Søkonge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Hansen

Forveksling

: Ung Lunde, (Fratercula arctica), men Lunden er trods alt dobbelt så stor.

Udbredelse

: Verdens mest talrige havfugl, alene i Nordgrønland, som er artens hovedudbredelsesområde, anslås det, at der yngler ikke mindre end 15 MILLIONER par Søkonger. Herudover yngler der omkring 5 andre millioner Søkonger i Scorebysund, på Svalbard og andre små lokaliteter

Man mener at Thule-bestanden overvintrer i Newfoundland-området, Canada. Fuglene som ses i Skagerrak/ Danmark menes at være fugle fra fx Svalbard.

Søkonge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Herhjemme primært i perioden oktober til februar/marts måned.

Man ved nu, at Søkongen er talrig om vinteren i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Men det kræver nogle gode efterårsstorme til at presse fuglene ind til kysten, for at disse kan ses herfra. I hårdt vejr ses det ikke sjældent at Søkonger søger ind i havnebassiner m.v

Siden slutningen af 1980erne, hvor man optalte arten systematisk fra skibe, har man nu fået et godt indblik i mængden af overvintrende fugle. Det anslås at omkring 250.000 individer overvintrer alene i Skagerrak, hvor der er et kæmpe fødegrundlag i form af plankton.

Rekordstor trækforekomst i 2005: Observatører blev den 22. oktober 2005 vidner til, at 6.525 individer trak forbi Blåvands Huk. Største flok som blev optalt var på hele 81 fugle, hvilket i sig selv var uhørt. Det skal bemærkes, at der ikke blev set nogle Søkonger om formiddagen, men at trækket pludselig gik i gang ved 13-tiden og fulgtes til kl.18.15 iflg. DOFbasen.dk

Tidsmæssig fordeling

af Søkonge baseret på Naturbasens observationer:
Søkonge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Søkonge - månedlig fordeling

Biologi

: Der lægges kun 1 æg, som skjules under sten i medio juni måned. Rugetiden er på 28-31 dage og foretages af begge forældrefugle. Ungen er flyvefærdig en måneds tid senere. 1 kuld om året. Når ungen er flyvefærdig forlades kolonien sammen med hannen.

Føde: småfisk, krebsdyr, hvor særlig krill står højt på menuen.

Levested

: Højarktis på fjelde, men kolonier ses også inde i landet, hvor arten ikke regner det at skulle tilbagelægge omkring 30 km for at komme til havet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L&R 2002.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman, Madge og Olsen. Gads Forlag 1998

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Macrocyclops
Macrocyclops albidus
Flad
Flad Lakporesvamp
Ganoderma applanatum
Stor
Stor Østersømusling
Macoma calcarea
Sanglærke
Sanglærke
Alauda arvensis
Almindelig
Almindelig Guldstj...
Gagea lutea
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Ravn
Ravn
Corvus corax
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Svamp
Svamp ubest.
Fungi indet.
Fiskehejre
Fiskehejre
Ardea cinerea
Blishøne
Blishøne
Fulica atra
Knarand
Knarand
Anas strepera
Topmejse
Topmejse
Lophophanes cristatus
Nordlig
Nordlig Gråsisken
Acanthis flammea flammea
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Egern
Egern
Sciurus vulgaris
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Strandskade
Strandskade
Haematopus ostralegus
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Tusindfryd
Tusindfryd
Bellis perennis
Guldsmed
Guldsmed ubest.
Odonata indet.
Stinkende
Stinkende Nyserod
Helleborus foetidus
Jysk
Jysk Løber
Carabus problematicus
Erantis
Erantis
Eranthis hyemalis
Krølhåret
Krølhåret Pragtbæger
Sarcoscypha austriaca
Almindelig
Almindelig Vintergæk
Galanthus nivalis