Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Knud Olsen
    Foto: Knud Olsen
  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen
  • Fotograf: Jørgen Dam
    Foto: Jørgen Dam

Kendetegn

: Islandsk Ryle har en længde på 23-26 cm og et vingefang på 47-53 cm. Det er Nordens største ryle størrelsen er et godt kendetegn i blandede ryleflokke. En robust ryle med kort, lige næb og grågrønne ben. På størrelse med Rødben. I sommerdragt er undersiden brunorange og ryggen broget. I vinterdragt ret ensartet grå med hvid bug og undergump (dog ses fine pilespidser på flanker/undergump) og hvidlig øjenbrynsstribe.

Ungfugle ligner adult i vinterdragt, men har fint skællet ryg og gulbrunt anstrøg på brystsider og flanker.

I flugten er den kompakt, men langvinget med smalt, hvidt vingebånd og hvidgrå overgump. Halen er lidt mørkere.

Optræder i mindre flokke, ofte blandt Almindelig Ryle, men i Vadehavet i enorme flokke.

Stemme: Flugtkaldet er et svagt, klangløst, noget raspende knot, der blot høres 0-20 meter væk. Fra trækkende fugle høres også et noget kraftigere, mere melodisk kvik-ik, der minder om Stor Kobbersneppes kald.

Islandsk Ryle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Knud Olsen

Forveksling

: Islandsk Ryle kan forveksles med Krumnæbbet ryle.

Udbredelse

: Til trods for navnet er Islandsk Ryle en rent arktisk ynglefugl, og forskellige bestande er alle langdistancetrækkere med vidt adskilte vinterkvarterer. Ynglestederne er de højarktiske dele af Grønland, Sibirien og Canada (dog yngler enkelte par på Svalbard).

Overvintringen sker især på tidevandskyster langs Vesteuropas kyster og i Middelhavsområdet samt ved kyster i Vestafrika.

Islandsk Ryle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten er udelukkende træk- og vintergæst i Danmark. Efterårstrækket er størst, og indledes af de gamle fugle først i juli. De første ungfugle ankommer midt i august. For at kunne tilbagelægge de store afstande til de nordlige ynglepladser er fuglene nødt til at oplagre store mængder fedt. Fuglene æder intensivt dag og nat i de perioder, fedtdepoterne skal opbygges - mange af fuglene forøger deres vægt fra ca. 100 g til 200 g i løbet af få uger

Først på vinteren er de sidste fugle normalt ude af landet, enkelte kan dog overvintre.

I marts/april vender fuglene tilbage til Vadehavet og trækker videre mod ynglepladserne i maj/juni. Enkelte oversomrer her.

Tidsmæssig fordeling

af Islandsk Ryle baseret på Naturbasens observationer:
Islandsk Ryle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Islandsk Ryle - månedlig fordeling

Biologi

: Islandsk Ryle lever i Danmark hovedsagelig af smådyr i tidevandszonen, mest snegle og muslinger.

På ynglepladsen lægger den sine æg fra midt eller sent i juni. Ét kuld. Normalt 4 æg. Formentlig ruger begge køn, ca. 20-25 dage. Det er mest hannen som plejer ungerne. Familien flytter til lavereliggende, mere vegetationsrige steder. Ungerne er formentlig flyvedygtige efter 18 dage, uafhængige efter 3 uger.

Levested

: Islandsk Ryle træffes i Danmark langs kysterne i træktiden. Fuglene samles primært i Vadehavet, hvor der i den danske del er registreret 30-000-50.000. Af samme grund er Vadehavet af international betydning som rasteområde for arten.

Bevaringstiltag

: Islandsk Ryle kan hjælpes ved at begrænse adgang og menneskelig aktivitet på de vigtige højvandsrastepladser og på de steder hvor fuglene ofte søger deres føde.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Europas fugles reder, æg og unger v/C.Harrison, Gad 1977.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Macrocyclops
Macrocyclops albidus
Flad
Flad Lakporesvamp
Ganoderma applanatum
Stor
Stor Østersømusling
Macoma calcarea
Ravn
Ravn
Corvus corax
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Svamp
Svamp ubest.
Fungi indet.
Fiskehejre
Fiskehejre
Ardea cinerea
Blishøne
Blishøne
Fulica atra
Knarand
Knarand
Anas strepera
Topmejse
Topmejse
Lophophanes cristatus
Nordlig
Nordlig Gråsisken
Acanthis flammea flammea
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Egern
Egern
Sciurus vulgaris
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Strandskade
Strandskade
Haematopus ostralegus
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Tusindfryd
Tusindfryd
Bellis perennis
Guldsmed
Guldsmed ubest.
Odonata indet.
Stinkende
Stinkende Nyserod
Helleborus foetidus
Jysk
Jysk Løber
Carabus problematicus
Erantis
Erantis
Eranthis hyemalis
Krølhåret
Krølhåret Pragtbæger
Sarcoscypha austriaca
Almindelig
Almindelig Vintergæk
Galanthus nivalis
Egespinder
Egespinder
Lasiocampa quercus
Skovskarnbasse
Skovskarnbasse
Anoplotrupes stercorosus
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo