Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: lars krogh
    Foto: lars krogh
  • Fotograf: lars krogh
    Foto: lars krogh
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai

Kendetegn

: Længde 17 cm, vingefang 38 cm. Næsten så stor som Almindelig Ryle (80 procent af dennes størrelse), men med længere, kraftigere og bredere næb med lys basis og let dryppende spids. Gør typisk et kompakt, trægt indtryk. Benene er korte og mørke. Har i alle dragter en tydelig, hvid øjenbrynsstribe der deler sig foran øjet og fortsætter som ekstra stribe på de mørkebrune issesider (svagere i vinterdragt).

I sommerdragt mørkebrun med bekkasinstribet ryg, mørkplettet bryst og hvid bug. Har enkelte, mørke flankestriber. Sidst på sommeren er overside og bryst meget mørke af slid.

Vinterdragt (aug./okt.-marts) ligner Almindelig Ryles, men har sommerdragtens hoved, hvidskællet, lysegrå overside og mørk kno.

Ungfuglen ligner adult, men er om efteråret klarere tegnet med finere bryststriber, ustribede flanker og ofte gulbrunt anstrøg på undersiden.

I flugt som en lille, mørk og langvinget Almindelilg Ryle; har kun svage, lyse vingebånd.

Kærløber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Emil Lütken

Forveksling

: Kærløber kan især forveksles med Almindelig Ryle. Flygtigt kan man også tage Kærløbere for store, kompakte Dværgryler.

Udbredelse

: Arten yngler på udstrakte moser med hængesæk-områder i nåleskovsbæltet. Sverige huser 3.700 par, Norge 200-1.000, Finland 10.000-20.000 og Island 0-2 par. Ud over den nordiske udbredelse yngler arten pletvis i det nordlige Rusland.

Den overvintrer ved kyster i Østafrika og Sydasien.

Kærløber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I Danmark er den en fåtallig trækgæst i juli-august, især i landets østlige egne, meget sjældnere om foråret (maj/primo juni).

Tidsmæssig fordeling

af Kærløber baseret på Naturbasens observationer:
Kærløber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kærløber - månedlig fordeling

Biologi

: Kærløber lever af smådyr og frø, som den samler på overfladen under hurtig gang eller løb.

Den yngler ofte i små, løse kolonier med 2-4 par. Reden er en fordybning i en beskyttende tue. De 4 æg lægges fra primo juni og ugruges af begge mager på 21-22 dage. Tilsyneladende forlader hunnen kuldet, inden ungerne er flyvefærdige.

Levested

: Kærløberen er en sjælden trækgæst der optræder enkeltvis eller i småflokke på 5-10 fugle, ofte sammen med andre vadere. Den opholder sig ved mudrede strande samt ved småsøer og vandhuller.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L&R 2000.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Macrocyclops
Macrocyclops albidus
Flad
Flad Lakporesvamp
Ganoderma applanatum
Stor
Stor Østersømusling
Macoma calcarea
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Ravn
Ravn
Corvus corax
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Svamp
Svamp ubest.
Fungi indet.
Fiskehejre
Fiskehejre
Ardea cinerea
Blishøne
Blishøne
Fulica atra
Knarand
Knarand
Anas strepera
Topmejse
Topmejse
Lophophanes cristatus
Nordlig
Nordlig Gråsisken
Acanthis flammea flammea
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Egern
Egern
Sciurus vulgaris
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Strandskade
Strandskade
Haematopus ostralegus
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Tusindfryd
Tusindfryd
Bellis perennis
Guldsmed
Guldsmed ubest.
Odonata indet.
Stinkende
Stinkende Nyserod
Helleborus foetidus
Jysk
Jysk Løber
Carabus problematicus
Erantis
Erantis
Eranthis hyemalis
Krølhåret
Krølhåret Pragtbæger
Sarcoscypha austriaca
Almindelig
Almindelig Vintergæk
Galanthus nivalis
Egespinder
Egespinder
Lasiocampa quercus
Skovskarnbasse
Skovskarnbasse
Anoplotrupes stercorosus