Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: lars krogh
    Foto: lars krogh
  • Fotograf: lars krogh
    Foto: lars krogh
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai

Kendetegn

: Længde 17 cm, vingefang 38 cm. Næsten så stor som Almindelig Ryle (80 procent af dennes størrelse), men med længere, kraftigere og bredere næb med lys basis og let dryppende spids. Gør typisk et kompakt, trægt indtryk. Benene er korte og mørke. Har i alle dragter en tydelig, hvid øjenbrynsstribe der deler sig foran øjet og fortsætter som ekstra stribe på de mørkebrune issesider (svagere i vinterdragt).

I sommerdragt mørkebrun med bekkasinstribet ryg, mørkplettet bryst og hvid bug. Har enkelte, mørke flankestriber. Sidst på sommeren er overside og bryst meget mørke af slid.

Vinterdragt (aug./okt.-marts) ligner Almindelig Ryles, men har sommerdragtens hoved, hvidskællet, lysegrå overside og mørk kno.

Ungfuglen ligner adult, men er om efteråret klarere tegnet med finere bryststriber, ustribede flanker og ofte gulbrunt anstrøg på undersiden.

I flugt som en lille, mørk og langvinget Almindelilg Ryle; har kun svage, lyse vingebånd.

Kærløber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Emil Lütken

Forveksling

: Kærløber kan især forveksles med Almindelig Ryle. Flygtigt kan man også tage Kærløbere for store, kompakte Dværgryler.

Udbredelse

: Arten yngler på udstrakte moser med hængesæk-områder i nåleskovsbæltet. Sverige huser 3.700 par, Norge 200-1.000, Finland 10.000-20.000 og Island 0-2 par. Ud over den nordiske udbredelse yngler arten pletvis i det nordlige Rusland.

Den overvintrer ved kyster i Østafrika og Sydasien.

Kærløber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I Danmark er den en fåtallig trækgæst i juli-august, især i landets østlige egne, meget sjældnere om foråret (maj/primo juni).

Tidsmæssig fordeling

af Kærløber baseret på Naturbasens observationer:
Kærløber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kærløber - månedlig fordeling

Biologi

: Kærløber lever af smådyr og frø, som den samler på overfladen under hurtig gang eller løb.

Den yngler ofte i små, løse kolonier med 2-4 par. Reden er en fordybning i en beskyttende tue. De 4 æg lægges fra primo juni og ugruges af begge mager på 21-22 dage. Tilsyneladende forlader hunnen kuldet, inden ungerne er flyvefærdige.

Levested

: Kærløberen er en sjælden trækgæst der optræder enkeltvis eller i småflokke på 5-10 fugle, ofte sammen med andre vadere. Den opholder sig ved mudrede strande samt ved småsøer og vandhuller.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L&R 2000.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Ringdue
Ringdue
Columba palumbus
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Fasan
Fasan
Phasianus colchicus
Grågås
Grågås
Anser anser
Gravand
Gravand
Tadorna tadorna
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Toppet
Toppet Lappedykker
Podiceps cristatus
Grågås
Grågås
Anser anser
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis
Gul
Gul Vipstjert
Motacilla flava
Hvid
Hvid Vipstjert
Motacilla alba
Strandskade
Strandskade
Haematopus ostralegus
Dobbeltbekkasin
Dobbeltbekkasin
Gallinago gallinago
Rørspurv
Rørspurv
Emberiza schoeniclus
Havterne
Havterne
Sterna paradisaea
Rovterne
Rovterne
Hydroprogne caspia
Lille
Lille Præstekrave
Charadrius dubius
Hvidklire
Hvidklire
Tringa nebularia
Rødben
Rødben
Tringa totanus
Brushane
Brushane
Philomachus pugnax
Brushane
Brushane
Philomachus pugnax
Svaleklire
Svaleklire
Tringa ochropus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Storspove
Storspove
Numenius arquata
Hundegræsrust
Hundegræsrust
Uromyces dactylidis