Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Dam
    Foto: Peter Dam
  • Fotograf: Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken

Kendetegn

: Længde 14-15 cm, vingefang 27-30 cm. Den mindste af vore vadere (2/3 af Almindelig Ryle) med ret kort, lige næb og sorte ben. Kendes i sommerdragt på en broget overside i sort, gulbrunt og rødbrunt samt, i varierende udstrækning, rødbrunt på hovedet og siderne af brystet.

Tydelig hvid tegning på hoved og bryst giver lysere forparti end hos alle andre småvadere end Sandløber.

I vinterdragten (juli/nov. marts/april) er fuglen ensfarvet musegrå på oversiden. Undersiden er fortsat hvid, men nu med et, gerne ufuldstændigt, gråligt brystbånd. Ungfuglene kendes på en meget kontrastrig overside, hvor de mørke fjer har rustfarvede og hvide bræmmer, og hvor der på skuldrene ses et iøjnefaldende lyst V. En lysegrå nakke danner en brat overgang til en mørk tegning på issen. Flertallet har et gulbrunt brystbånd.

Næb og ben er mørke.

Normalt optræder Dværgryle her i landet i selskab med Almindelig Ryle- enkeltvis eller nogle få stykker sammen. Men den kan også ses i småflokke uden andre arter. På gode lokaliteter (f.eks. Agger Tange) iagttages ind imellem forsamlinger på flere hundrede fugle. Dværgrylen er ret tillidsfuld, men letter når mere sky arter flyver op. Den fouragerer langs bredden eller ude på åbne mudderflader og virker meget energisk, når den i hurtigt tempo samler det ene fødeemne efter det andet. Skræmmes den op, flyver den bort lavt over vandet. Flyver hurtigt og kastvist. I flugten ses hvide vingebånd og mørk halemidte.

Stemme: Kaldet er et kort, distinkt pit ofte gentaget med korte mellemrum.

JIZZ: En vadefugl på 2/3 af Alm.Ryles størrelse, oftest med to hvide striber, formet som et V på ryggen kan meget vel være en Dværgryle.

Dværgryle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Nielsen

Forveksling

: Temmincksryle (der har mudderbrun overside med varierende, mørke pletter, lys kile mellem halssider og vingeforkant, tydelig, lys øjenring og lyse ben), Sandløber samt flere sjældne småryler.

Udbredelse

: Ud over hvad der står nævnt om udbredelsen i Norden, yngler Dværgrylen også østover gennem tundraen til Taimyr-halvøen og på et par øer i Ishavet.
Dværgryle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ses kun fåtalligt på forårstræk i perioden ultimo april/primo juni. Om efteråret ankommer de første fugle medio juli. Trækket kulminerer for de gamle fugle primo aug. for ungfuglene ultimo aug./medio sept. De sidste ses normalt medio okt.

Vinterkvartererne ligger i de tropiske og subtropiske dele af Afrika og Asien.

Tidsmæssig fordeling

af Dværgryle baseret på Naturbasens observationer:
Dværgryle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dværgryle - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang 1-3 år gammel. Hunnen lægger 1-3 kuld pr. år. Kuld nr. et udruger hannen, kuld nr. to hunnen eller evt. en ny han; af og til udruger hunnen så selv et kuld nr. tre. Rugetiden er 21-22 dage. Ungerne er flyvefærdige 15-18 dage gamle. Æglægning sker i Nordnorge normalt ult.juni/pr. juli. (Omstændighederne synes at ligge tæt på Temminckrylens).

Lever hovedsagelig af smådyr.

Levested

: Yngler ikke i Danmark.

Dværgrylen er en højnordisk art. I Danmark er den en ret almindelig trækgæst, der kan ses ved kyster overalt i landet, specielt hvor disse er mudrede og lavvandede. Fuglen træffes dog også lejlighedsvis ved ferske vande.

Den yngler i Norden kun på strandenge og heder langs kysten af det nordligste Norge samt (uregelmæssigt) i det nordlige Finland. Desuden er fuglen i 1960erneog 70erne konstateret ynglende et par gange i det nordlige Sverige.

Den nordlige bestand skønnes til 200-1000 par i Norge samt 0-5 par i Finland.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Mullarney m.fl. Fugle I felten, L&R 2004.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gad 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen: