|
De senest indberettede arter i Naturbasen:
|
|
Kategori | Din vurdering | Forklaring |
---|---|---|
Fototeknik: |
|
Er skarphed, beskæring, belysning i top? |
Situation: |
|
Er adfærden eller sitationen speciel? |
Identifikation: |
|
Vises der specielle kendetegn til id? |
Præsentation: |
|
Egner billedet sig som artens coverbillede? |
Den danske Rødliste er en fortegnelsen over danske dyre-, plante- og svampearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinier udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.
At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø.
Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1994.
Rødlisten danner således et grundlag for en prioritering af naturovervågningen i Danmark og skaber en platform for naturforvaltnings- og naturbeskyttelsesarbejde nationalt og internationalt.
Rødlistekategorierne
Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid.
Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, når der er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.
Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar,, når der er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
Øvrige kategorier (arterne er ikke rødlistede)
Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT).
Utilstrækkelige data (DD, data deficient): Til denne kategori henføres de arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller populationsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der dog være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.
Vurdering ikke mulig (NA, not applicable): En art kategoriseres vurdering ikke mulig, hvis der er tale om arter, hvor en rødlistevurdering ikke er mulig, fordi det eksempelvis drejer sig om indførte arter eller strejfende individer eller arter under etablering dvs. at den har været i landet i mindre end 10 år.
Ikke bedømt (NE, not evaluated): En art kategoriseres ikke bedømt, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistebedømmelse.
Dyr og planter opført på EF-Habitatdirektivets Bilag II, IV og V er af betydning på Europæisk plan.
På bilag II findes arter, der kræver så streng beskyttelse at medlemslandene skal udpege habitat områder, hvor der skal tages særlige hensyn og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse. I Danmark er der udpeget 254 af disse habitatområder.
På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse både indenfor og udenfor habitatområderne, dvs. alle steder i landskabet hvor de findes. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges.
På bilag V er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis indsamling i naturen og udnyttelse vil kunne blive genstand for forvaltningsforanstaltninger. Hvis en overvågning viser at disse arters udbredelse er i tilbagegang, kan der fx iværksættes tiltag som forbud mod indsamling eller forbud mod adgang til visse arealer.
Til dig der er en del af kvalitetsudvalget
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle medlemmer af Naturbasen kan deltage.
Som en del af kvalitetsudvalget kan du derfor opleve, at der er brugere der har givet en thumbs up til et fund og derved erklæret sig enig i, at observationen er sandsynlig.
Når systemet er færdigt, vil de almindelige medlemmers godkendelser af observationer tælle med i valideringen af fund. Jo mere erfaring det enkelte medlem har med arterne, jo mere vil deres godkendelse vægte i den samlede validering.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund. Det nye system vil således blive et supplement til den nuværende kvalitetssikring.
Hvis du har spørgsmål til dette, kan du altid skrive til support@naturbasen.dk.
Medlemmer der ikke er en del af kvalitetsudvalget kan se denne besked:
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle brugere kan deltage.
Du kan allerede nu være med til at tilkendegive, at du mener at observationen er korrekt. Det gør du ved at klikke “Ja” til spørgsmålet “Kan du godkende dette fund?”.
Når systemet er færdigt, vil dine godkendelser tælle med, når observationerne valideres. Jo mere erfaring du har med identifikation af den art du har godkendt, jo mere vil din godkendelse vægte i den samlede validering. Din erfaring vil her blive målt ud fra de observationer du har indberettet i Naturbasen.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund.
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle brugere kan deltage.
Du kan allerede nu være med til at tilkendegive, at du mener at artsbestemmelsen er korrekt. Det gør du ved at klikke “Ja” til spørgsmålet “Kan du godkende dette fund?”.
Når systemet er færdigt, vil dine godkendelser tælle med, når observationerne valideres. Jo mere erfaring du har med identifikation af den art du har godkendt, jo mere vil din godkendelse vægte i den samlede validering. Din erfaring vil her blive målt ud fra de observationer du har indberettet i Naturbasen.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund.
Kan du godkende art, lokalitet, dato mv. for denne observation?
Kan du godkende art, lokalitet, dato mv. for denne observation?
Tak fordi du vil hjælpe med at validere denne observation. Giv en kort beskrivelse af hvorfor observationen ikke kan godkendes. Når din besked er sendt, vil kvalitetsudvalget kigge på observationen.
Tak fordi du vil hjælpe med at validere denne observation. Forklar observatøren hvorfor observationen afvises. Når din besked er sendt, vil observatøren modtage besked.
Du har nu igangsat en validering af denne observation.
Klik for at gå i dialog med observatøren.
Vil du annullere valideringen af denne observation?
Vil du fortryde den igangværende validering af denne observation?
Er du sikker på at du vil slette dette billede?
Valideringen er foretaget ud fra følgende kriterier:
Observatørens tidligere, validerede og ikke-redigerede fund af arten
Validerede fund fra lokaliteten
Validerede fund fra kommunen
Artens fænologi ud fra validerede fund
Dokumentationsfoto uploadet
Jonas Lutz
339 dage siden
· 8200 svar
Den er Nice! Hører lige en specialist
Synes godt om · Svar · 1
Patrick Mogensen
339 dage siden
Lad os se om den kan obses 🙂
Synes godt om · Svar · 0
Patrick Mogensen
339 dage siden
Håbede du ville komme forbi ;) Der var nogle andre som jeg desværre ikke nåede at få billeder af før de fløj.
Synes godt om · Svar · 0
Jonas Lutz
339 dage siden
· 8200 svar
Det er en Dusona. Men farverne på bagkroppen er ret unikke. Måske er det noget ekstraordinært du har fundet 😀 tror snart eksperten svarer
Synes godt om · Svar · 0
Patrick Mogensen
339 dage siden
Jeg ved intet om dem, men når jeg ser dem prøver jeg altid at snige mig ind på dem af den simple årsag at jeg synes de ser fede ud 😅 men når de flyver synes jeg tit de flyver langt væk eller er svære at følge. Der er flere (altså andre arter tænker jeg) jeg ikke har nået at få et billede af før de har opdaget mig 😊
Synes godt om · Svar · 0
Jonas Lutz
339 dage siden
· 8200 svar
Hehe ja 😀 desværre er den eneste måde jeg har fået min viden på været at fange dem ind. Ville selvfølgelig helst have kunne nøjes med billeder ude fra det fri.
Synes godt om · Svar · 1
Patrick Mogensen
339 dage siden
Jeg går ud fra du så fanger med et net? Måske er det lidt naivt spurgt, men "regner" man så bare med at hvis der er 1 så er der også nok til at ... høste en ? 😅 Altså hvis man nu finden er af de mere sjældne, så må man gå ud fra at man ikke fanger den sidste han fx. Eller er de alle sammen nogenlunde udbredte, men bare ikke særligt velstuderede? Det er mit indtryk der er *mange* forskellige.
Synes godt om · Svar · 0
Jonas Lutz
339 dage siden
· 8200 svar
Ja det lyder meget rigtigt 🤗 hvis man ser én, så er der helt sikkert nok til at tage et belæg.
Synes godt om · Svar · 1
Patrick Mogensen
339 dage siden
Det er meget spændende. Jeg begyndte først så småt så småt sidste år at tage billeder og lægge op herinde, men på de buksbomme jeg har i min indkørsel har jeg i år fundet 50 årevingede og tovingede indtil videre og det er ikke sensommer endnu. Ser frem til hvor mange svirrefluer det bliver til 🙂 Når det kommer til de her (snyltehvepse? er det det den er?) så er det lidt mere tilfældigt om jeg ser en. Jeg ved ikke om de bliver tiltrukket af de andre insekter på planterne eller ej.
Synes godt om · Svar · 0
Ulla Nyvang Paulsen
339 dage siden
· 239 svar
Følger 😊
Synes godt om · Svar · 0
Jonas Lutz
337 dage siden
· 8200 svar
Hej igen! Den bliver desværre kun Dusona sp
Eksperten Noah Meier:
Yes definitely, Dusona. There are actually a few that can have this coloration, e.g. those from the subimpressa group. I wouldn‘t dare though to give a species id without getting a good view on the propodeal, epicnemial and hypostomal carination, which is even on these good images not possible.
Synes godt om · Svar · 1
Patrick Mogensen
337 dage siden
Tak for buddet!
Synes godt om · Svar · 1
Log på for at skrive en kommentar eller et svar