Levermosser har kromosomforhold, der minder om bladmossernes, dvs. en grøn mosplante med et sæt kromosomer (N-generationen) og et sporehus med 2 sæt kromosomer. Til forskel fra bladmosserne og i lighed med tørvemosserne har sporehusstilken N kromosomer som den grønne mosplante.
Der findes 2 hovedtyper af levermosser:
1. De, der er differentieret i stængel og blade, bl.a. ordenen Jungermaniales.
2. De, der består af et fladt løv, som bl.a. Lungemos: Marchantiales.
Overgangstyper findes dog. Løvtypen er vistnok den ældste og oprindeligeste. På den anden side har nogle arter som f.eks. Flydende Skælløv, med fladt, rosetformet løv, skæl på undersiden af løvet, såkaldte "bugblade", der opfattes som reducerede blade.
Klassen Levermosser har fået navn efter Conocephalum (der tidligere hed Hepatica (=lever på latin)), hvor løvets overflade har et netformet mønster, der kan minde om leverbjælker.
På verdensplan findes der ca. 9000 arter navngivne levermosser, og formentlig ret mange endnu ikke opdagede og navngivne. Ordenen Jungermaniales med 7200 arter er langt den største. I Danmark er kendt lidt over 150 arter.
Alle levermosser indeholder æteriske olier i varierende mængder. De kan enten findes i alle celler eller være begrænset til særlige olielegemeceller.
Sporerne spredes
... Vis mere
Levermosser har kromosomforhold, der minder om bladmossernes, dvs. en grøn mosplante med et sæt kromosomer (N-generationen) og et sporehus med 2 sæt kromosomer. Til forskel fra bladmosserne og i lighed med tørvemosserne har sporehusstilken N kromosomer som den grønne mosplante.
Der findes 2 hovedtyper af levermosser:
1. De, der er differentieret i stængel og blade, bl.a. ordenen Jungermaniales.
2. De, der består af et fladt løv, som bl.a. Lungemos: Marchantiales.
Overgangstyper findes dog. Løvtypen er vistnok den ældste og oprindeligeste. På den anden side har nogle arter som f.eks. Flydende Skælløv, med fladt, rosetformet løv, skæl på undersiden af løvet, såkaldte "bugblade", der opfattes som reducerede blade.
Klassen Levermosser har fået navn efter Conocephalum (der tidligere hed Hepatica (=lever på latin)), hvor løvets overflade har et netformet mønster, der kan minde om leverbjælker.
På verdensplan findes der ca. 9000 arter navngivne levermosser, og formentlig ret mange endnu ikke opdagede og navngivne. Ordenen Jungermaniales med 7200 arter er langt den største. I Danmark er kendt lidt over 150 arter.
Alle levermosser indeholder æteriske olier i varierende mængder. De kan enten findes i alle celler eller være begrænset til særlige olielegemeceller.
Sporerne spredes ved hurtig udslyngning, når særlige "slyngceller", elaterer, hurtigt strækker sig ved hygroskopiske bevægelser.
Til forskel fra bladmosser har ingen levermosser bladnerve.
De fleste levermosser er tvebo med særskilte han- og hunblanter, men særbo arter (men han- og hunorganer på samme plante) forekommer.
Afstamningsmæssigt står Lever- og Bladmosser ret fjernt fra hinanden, og de har primært generationsforholdene (N- og 2N-generation med N-generationen som den vegetative generation) til fælles. Bladmosser ser ud til at være tættere beslægtet med karplanter end med Levermosser.
Det mest unikke fællestræk for levermosser er de encellede rhizoider, som de bl.a. bruger til at hæfte sig til underlag (træ, sten, førne, jord). - Rhizoiderne hos bladmosser m.fl. er af en anden karakter - og flercellede.
