Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bjarke Huus Jensen
    Foto: Bjarke Huus Jensen

Atlas

: Klapmyds overvåges i Atlasprojektet Danmarks Pattedyr

Kendetegn

: Klapmydsen er en mellemstor sæl, der er kendt for hannens oppustelige næseblære, som bruges under parringssæsonen til at imponere hunner og afskrække rivaler. Arten har en kraftig krop med en grålig til sort pels, ofte med lyse pletter. Voksne hanner vejer mellem 200 og 400 kg og kan blive op til 2,6 meter lange, mens hunnerne er mindre og vejer mellem 150 og 300 kg.
Klapmyds
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bjarke Huus Jensen

Variation

: Der er variation i klapmydsens farvemønster. Unge klapmydser, kendt som "bluebacks," har en blålig-grå pels med et tydeligt lysere maveparti. Med alderen bliver pelsen mørkere og mere plettet.

Forveksling

: Klapmyds kan forveksles med gråsæler eller ringsæler, men dens større krop og hannens oppustelige næseblære adskiller den fra andre sælarter. Den mere plettede pels er også et kendetegn.

Udbredelse

: Klapmydsen findes primært i det nordlige Atlanterhav, herunder omkring Newfoundland, Grønland, Island og Svalbart. I sjældne tilfælde kan individer drive sydpå til Danmark, hvor de typisk observeres langs vestkysten. Arten er dog en sjælden gæst i danske farvande.
Klapmyds - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Observationer af klapmyds i Danmark er sjældne og kan finde sted hele året, men de fleste rapporteres om vinteren og foråret, når drivis fra Arktis kan bringe dem sydpå.

Tidsmæssig fordeling

af Klapmyds baseret på Naturbasens observationer:
Klapmyds - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Klapmyds - månedlig fordeling

Biologi

: Klapmyds lever primært af bunddyr som fisk og blæksprutter, som den fanger på dybt vand. Den svømmer hurtigt og kan dykke til 600 meters dybde. Parringssæsonen finder sted om foråret, hvor hannerne bruger deres næseblære til at producere lyde og visuelle signaler. Hunnen føder typisk én unge efter en drægtighedsperiode på ca. 11 måneder.

Levested

: Klapmydsen trives i arktiske og subarktiske områder, hvor den bruger drivis som hvilested og yngleplads. Den foretrækker dybt vand tæt på kontinentalsokler, hvor dens primære fødeemner findes.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Sanglærke
Sanglærke
Alauda arvensis
Stor
Stor Præstekrave
Charadrius hiaticula
Tornirisk
Tornirisk
Carduelis cannabina
Sortstrubet
Sortstrubet Bynkef...
Saxicola rubicola
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Japan-
Japan- x Kæmpe-Pil...
Fallopia x bohemica
Stær
Stær
Sturnus vulgaris
Skovspurv
Skovspurv
Passer montanus
Hvid
Hvid Vipstjert
Motacilla alba
Allike
Allike
Corvus monedula
Tyrkerdue
Tyrkerdue
Streptopelia decaocto
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Husskade
Husskade
Pica pica
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Bogfinke
Bogfinke
Fringilla coelebs
Klitkæmpejæger
Klitkæmpejæger
Alopecosa barbipes
Kvæde
Kvæde
Cydonia oblonga
Råge
Råge
Corvus frugilegus
Knold-Ranunkel
Knold-Ranunkel
Ranunculus bulbosus
Kæmpe-Star
Kæmpe-Star
Carex pendula
Nikkende
Nikkende Kobjælde
Anemone pratensis
Park-Lind
Park-Lind
Tilia x europaea
Blankplettet
Blankplettet Tandbuk
Rhagium mordax
Lav
Lav ubest.
Lichenes indet.