Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang
  • Fotograf: jens Harritsø
    Foto: jens Harritsø
  • Fotograf: jens Harritsø
    Foto: jens Harritsø

Atlas

: Kinajute overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Kinajute bliver meterhøj eller lidt højere. Stænglen er ugrenet eller svagt grenet. Hele planten er blødhåret og har mange stjernehår (ret tiltrykte hår, hvor flere stråler udgår fra samme basis).

Bladene sidder spredt, er langstilkede og med indtil 15 cm. lange bladplader, som er tilspidsede. Bladpladen har hjerteformet grund og er tilspidset; den har en betydelig lighed med et lindeblad.

Blomsterne er 2-4 cm. brede og 5-tallige. De sidder enkeltvis på lange stilke fra bladhjørnerne for oven på planten. Kronbladene er gule og bægerbladene er hårede.

Frugten er af katost-typen, med tre delfrugter, der sidder cirkulært i den samlede frugt. Defrugterne har et 2-3 cm. langt næb og rummer flere frø.

Kinajute
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: anja jensen

Forveksling

: Kinajute er en såre karakteristisk plante, og når man først har fået sat navn på den, kan man uden problemer genkende den på de gule katostagtige blomster og også vegetativt på de lindebladslignende blade.

Udbredelse

: Planten er endnu ret sjælden, men er fundet spredt over det meste af Danmark.

Den stammer fra Asien, og dyrkes som tekstilplante. Den er bl.a. indført til USA, hvor den flere steder er blevet et meget besværligt landskabsukrudt og ukrudtsplante, som kan nedsætte høstudbyttet stærkt.

Kinajute - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kinajute er ret sentblomstrende. Den kan ses ca. juli-oktober og blomstrer hyppigst august-september.

Tidsmæssig fordeling

af Kinajute baseret på Naturbasens observationer:
Kinajute - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kinajute - månedlig fordeling

Biologi

: Kinajute er enårig. Dens frø kan næppe overleve vinteren i Danmark, men det ændrer sig måske med temperaturstigningerne som følge af den menneskeskabte ekstra drivhuseffekt. Dens frø indføres og spredes til stadighed med importerede frø- og foderblandinger, råvarer etc..

I Kina er den en vigtig industrifiber og tekstilplante, heraf det danske navn.

Slægtsnavnet "Abutilon" er svært at spore, men er formentlig et geografisk navn.

Artsnavnet "theophrasti" er efter den græske filosof og naturforsker, der levede på Lesbos ca. 300 f. Kr.

Levested

: Lossepladser, ruderater, foderpladser, industrikvarterer, roemarker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: