Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Søren  Nygaard
    Foto: Søren Nygaard
  • Fotograf: Bent Christiansen
    Foto: Bent Christiansen
  • Fotograf: Finn Okkels
    Foto: Finn Okkels

Atlas

: Pibe-Kvalkved overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En 1-3 meter høj busk med hele, modsatte, æg-lancetformede, ret fintakkede blade.

Grenene er mere eller mindre filtede.

Bladene er 5-8 cm. lange, mørkegrønne, og med svagt hjerteformet grund og but spids. Det er tæt stjernehårede på undersiden.

De 5-tallige blomster er flødefarvede til hvide og honningholdige, ikke differentierede i golde yderblomster og frugtbare inderblomster som hos Almindelig Kvalkved.

Frugten er en stenfrugt, først rød, men ved modenhed sort.

Planten, især dens blomster og frugter, lugter og smager ubehageligt som Almindelig Kvalkved gør.

Pibe-Kvalkved
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Christian Rørdam

Forveksling

: Der er en hel del buske med æg-lancetformede blade. Men Pibe-Kvalkved kendes let på de filtede underside af de modsatte blade og den ubehagelige lugt og smag.

Den er let at kende fra Almindelig Kvalkved på bladene, som hos denne er lappede og minder om små ahorns- eller navr-blade.

Udbredelse

: Hist og her i det meste af landet øst for isens hovedsstilstandslinje. Ellers sjælden.

Den er oprindelig i Nordafrika, i Sydeuropa og det sydlige Centraleuropa.

Pibe-Kvalkved - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-juni. De sorte stenfrugter ses sidst på sommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Pibe-Kvalkved baseret på Naturbasens observationer:
Pibe-Kvalkved - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Pibe-Kvalkved - månedlig fordeling

Biologi

: Pibe-Kvalkved har insektbestøvning af blomsterne og endozoisk spredning ved at frugterme spises af fugle og frøene bevarer spiringsevnen efter tarmpassage.

Den er giftig for mennesker på samme måde som Almindelig Kvalkved, men ikke for fugle.

Det er uklart, hvor effektiv frøspredning er i Danmark, men den ser ud til at kunne forekomme nu og da.

Pibe-Kvalkved anvendes som podningsstamme for forskellige dyrkede arter og sorter fra slægten, og har også af den grund fået en ikke ubetydelig udbredelse som kulturlevn, spredt med haveaffald o.l.

Levested

: Den er ikke sjælden som kulturlevn og spredt med haveaffald og ser ud til også nogle gange at kunne frøsprede sig under danske forhold. - Den findes ved gamle haver, i parker og undertiden i bynære skove.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Gråkrage
Gråkrage
Corvus cornix
Tæppeklanner
Tæppeklanner
Anthrenus verbasci
Krikand
Krikand
Anas crecca
Strandskade
Strandskade
Haematopus ostralegus
Gyvelbredtæge
Gyvelbredtæge
Piezodorus lituratus
Hvid
Hvid Vipstjert
Motacilla alba
Blå
Blå Oliebille
Meloe violaceus
Agurkeedderkop
Agurkeedderkop sp.
Araniella sp.
Halsbåndmus
Halsbåndmus
Apodemus flavicollis
Bogfinke
Bogfinke
Fringilla coelebs
Dræbersnegl
Dræbersnegl
Arion cf. vulgaris
Storspove
Storspove
Numenius arquata
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Musvit
Musvit
Parus major
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Stikkelsbær
Stikkelsbær
Ribes uva-crispa
Gærdesmutte
Gærdesmutte
Troglodytes troglodytes
Musvit
Musvit
Parus major
Østlig
Østlig Bøgesnegl
Lehmannia nyctelia
Rødhals
Rødhals
Erithacus rubecula
Træløber
Træløber
Certhia familiaris
Tyndakset
Tyndakset Gøgeurt
Orchis mascula