Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jessica Carter
    Foto: Jessica Carter
  • Fotograf: Jessica Carter
    Foto: Jessica Carter
  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn

Atlas

: Skovmøgbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 3,5-5,5 mm. Skovmøgbille er en af de meget karakteristiske møgbiller, selv om den taxonomisk hører sammen med nogle af de svære Det sorte hoved har brune kinder, og pronotum er ligeledes sort med brunlig kant. Dækvingerne er lidt varmere brune end hos Almindelig møgbille (Aphodius prodromus), Tidlig møgbille (Aphodius distinctus) m.fl. og har to indad-skrående bånd af sorte pletter. Dækvingernes striber er tydeligt markerede og punkterede. I de fleste tilfælde er dækvingestriberne ligefrem tydeligt sorte, hvilket er ganske umiskendeligt.
Skovmøgbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jessica Carter

Variation

: Dækvingestribernes grad af sortfarvning kan variere.

Forveksling

: Kombinationen af brunlige kinder og de normalt sorte dækvingestriber er unik for arten. Ternet møgbille (Aphodius luridus) kan godt ligne lidt m.h.t. dækvingemønstret, men den er næsten dobbelt så stor

Udbredelse

: Arten er udbredt i Europa op til Mellemsverige. I Danmark er den almindelig og vidt udbredt, dog med de største tætheder østpå i landet.
Skovmøgbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Skovmøgbille er en typisk forårs- og efterårsart, men den kan ses hele sommerhalvåret igennem, idet generationerne overlapper en smule.

Tidsmæssig fordeling

af Skovmøgbille baseret på Naturbasens observationer:
Skovmøgbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skovmøgbille - månedlig fordeling

Biologi

: Skovmøgbille er knyttet til husdyrgødning, primært heste- og kogødning, som både de voksne og larverne lever af. Arten angives at overvintre som voksen, og overvintringen finder utvivlsomt sted i jordbunden i nærheden af gødningen. Når billerne kommer frem, sker parring og æglægning, og larveudviklingen finder sted i løbet af sommeren, hvor temperaturen i gødningen er højest. Der er en generation årligt.

Levested

: Skovmøgbille har fået sit navn, fordi den ofte er ganske dominerende i husdyrgødning på skygget bund. Således har Christer Reiråskag og jeg fundet den enormt talrigt i tæt nåleskov med kogødning. Arten kan dog også træffes i åbent land, men normalt stadig i nærheden af skyggede habitater.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, V. & K. Henriksen: Biller VI - torbister. Danmarks Fauna 29. København, 1925

Jørum, P. (2006): Den danske rødliste - torbister. www2.dmu.dk...data...

Landin, B. O., 1961: Ecological studies on dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae). - Opusc. Entomol. Suppl 19: 1227

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Almindelig
Almindelig Bingelurt
Mercurialis perennis
Spøjs
Spøjs Løg
Allium paradoxum
Tørbundsspringtæge
Tørbundsspringtæge
Saldula orthochila
Rørspurv
Rørspurv
Emberiza schoeniclus
Krikand
Krikand
Anas crecca
Klyde
Klyde
Recurvirostra avosetta
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Blåmejse
Blåmejse
Cyanistes caeruleus
Skeand
Skeand
Anas clypeata
Blishøne
Blishøne
Fulica atra
Husskade
Husskade
Pica pica
Taffeland
Taffeland
Aythya ferina
Troldand
Troldand
Aythya fuligula
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Dybvandstæge
Dybvandstæge
Aphelocheirus aestivalis 
Skrædder
Skrædder
Hydrometra stagnorum
Nipigget
Nipigget Hundestejle
Pungitius pungitius
Ørred
Ørred
Salmo trutta
Elritse
Elritse
Phoxinus phoxinus
Åskøjteløber
Åskøjteløber
Aquarius najas
Mat
Mat Spydsvirreflue
Baccha elongata
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Apion
Apion rubiginosum
Blodrød
Blodrød Rovmyre
Formica sanguinea
Macrophya
Macrophya ribis