Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Karen Thomsen
    Foto: Karen Thomsen

Kendetegn

: Stor (op til 5 cm lang) hvidlig eller lyst rødbrun skal med mørke streger. Ligner ved første øjekast slet ikke en snegl, idet skallen kun er snoet cirka en halv omgang, så den nærmest er skævt hueformet. Finder man tomme skaller, har de en karakteristisk hvid plade, der dækker omkring halvdelen af skalåbningen, så dyret med lidt god vilje kan ligne en bred tøffel - deraf populærnavnet. Det latinske artsnavn fornicata betyder egentligt "hvælvet", men kan bruges i overført betydning om utugt (det var under hvælvingerne de romerske prostituerede bedrev deres hverv og derfor her man "fornikerede"). Navnet kan altså hentyde både til dyrets form og til at man som regel finder levende dyr i stabler, hvor alle individer er ved at parre sig med hinanden.
Tøffelsnegl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Dahlgreen

Forveksling

: Kan eventuelt forveksles med Albueskæl (Patella vulgata), som dog ikke er snoet, og som også mangler den hvide plade i skalåbningen.

Udbredelse

: Ikke nogen oprindelig dansk art. Tøffelsneglen stammer fra Nordamerikas østkyst. Den blev første gang fundet i Danmark i Limfjorden i 1930erne. Den er ikke bevidst indført, men er formentlig kommet hertil med østersyngel, der er blevet indført i forbindelse med østerproduktionen i Limfjorden. Et typisk havdyr, der ikke tåler brakvand særlig godt. Den findes derfor kun i Nordsøen og de nordlige dele af Kattegat.
Tøffelsnegl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Tøffelsneglen lever som regel på så dybt vand, at den kun ses i levende tilstand af dykkere eller hvis den kommer med op i trawl eller andre fangstredskaber. Tomme skaller skylles ind i mellem op på kysterne - især omkring Limfjorden og Nordjylland, men som regel kun i mindre antal. De kan findes året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Tøffelsnegl baseret på Naturbasens observationer:
Tøffelsnegl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tøffelsnegl - månedlig fordeling

Biologi

: Bunddyr, der lever af mikroskopiske alger, som den filtrerer fra havvandet. Er ikke egentlig hermafrodit, men kan skifte køn efter behov. Findes ofte i stabler med 5-6 dyr siddende oven på hinanden. Alle individerne er som regel ifærd med at parre sig. De nederste vil virke som hunner, de øverste som hanner, og dem ind i mellem som begge dele.

Levested

: Findes ofte i forbindelse med blåmuslinge- eller østersbanker, hvor den kan være en alvorlig næringskonkurrent til de andre arter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Cambell & Nicholls: The seashore and shallow seas of Britain and Europe, Hamlyn 1988

Køie, Kristiansen og Weitemeyer: Havets dyr og planter, Gads Forlag 2000

Poul Bondesen, Danske havsnegle, Natur og Museum 33(2), 1994

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Macrocyclops
Macrocyclops albidus
Flad
Flad Lakporesvamp
Ganoderma applanatum
Stor
Stor Østersømusling
Macoma calcarea
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Ravn
Ravn
Corvus corax
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Svamp
Svamp ubest.
Fungi indet.
Fiskehejre
Fiskehejre
Ardea cinerea
Blishøne
Blishøne
Fulica atra
Knarand
Knarand
Anas strepera
Topmejse
Topmejse
Lophophanes cristatus
Nordlig
Nordlig Gråsisken
Acanthis flammea flammea
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Egern
Egern
Sciurus vulgaris
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Strandskade
Strandskade
Haematopus ostralegus
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Tusindfryd
Tusindfryd
Bellis perennis
Guldsmed
Guldsmed ubest.
Odonata indet.
Stinkende
Stinkende Nyserod
Helleborus foetidus
Jysk
Jysk Løber
Carabus problematicus
Erantis
Erantis
Eranthis hyemalis
Krølhåret
Krølhåret Pragtbæger
Sarcoscypha austriaca
Almindelig
Almindelig Vintergæk
Galanthus nivalis
Egespinder
Egespinder
Lasiocampa quercus
Skovskarnbasse
Skovskarnbasse
Anoplotrupes stercorosus