Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Anne Mette Kristiansen
    Foto: Anne Mette Kristiansen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen

Kendetegn

: Stor (op til 5 cm lang) hvidlig eller lyst rødbrun skal med mørke streger. Ligner ved første øjekast slet ikke en snegl, idet skallen kun er snoet cirka en halv omgang, så den nærmest er skævt hueformet. Finder man tomme skaller, har de en karakteristisk hvid plade, der dækker omkring halvdelen af skalåbningen, så dyret med lidt god vilje kan ligne en bred tøffel - deraf populærnavnet. Det latinske artsnavn fornicata betyder egentligt "hvælvet", men kan bruges i overført betydning om utugt (det var under hvælvingerne de romerske prostituerede bedrev deres hverv og derfor her man "fornikerede"). Navnet kan altså hentyde både til dyrets form og til at man som regel finder levende dyr i stabler, hvor alle individer er ved at parre sig med hinanden.
Tøffelsnegl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: René Jacobsen

Forveksling

: Kan eventuelt forveksles med Albueskæl (Patella vulgata), som dog ikke er snoet, og som også mangler den hvide plade i skalåbningen.

Udbredelse

: Ikke nogen oprindelig dansk art. Tøffelsneglen stammer fra Nordamerikas østkyst. Den blev første gang fundet i Danmark i Limfjorden i 1930erne. Den er ikke bevidst indført, men er formentlig kommet hertil med østersyngel, der er blevet indført i forbindelse med østerproduktionen i Limfjorden. Et typisk havdyr, der ikke tåler brakvand særlig godt. Den findes derfor kun i Nordsøen og de nordlige dele af Kattegat.
Tøffelsnegl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Tøffelsneglen lever som regel på så dybt vand, at den kun ses i levende tilstand af dykkere eller hvis den kommer med op i trawl eller andre fangstredskaber. Tomme skaller skylles ind i mellem op på kysterne - især omkring Limfjorden og Nordjylland, men som regel kun i mindre antal. De kan findes året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Tøffelsnegl baseret på Naturbasens observationer:
Tøffelsnegl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tøffelsnegl - månedlig fordeling

Biologi

: Bunddyr, der lever af mikroskopiske alger, som den filtrerer fra havvandet. Er ikke egentlig hermafrodit, men kan skifte køn efter behov. Findes ofte i stabler med 5-6 dyr siddende oven på hinanden. Alle individerne er som regel ifærd med at parre sig. De nederste vil virke som hunner, de øverste som hanner, og dem ind i mellem som begge dele.

Levested

: Findes ofte i forbindelse med blåmuslinge- eller østersbanker, hvor den kan være en alvorlig næringskonkurrent til de andre arter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Cambell & Nicholls: The seashore and shallow seas of Britain and Europe, Hamlyn 1988

Køie, Kristiansen og Weitemeyer: Havets dyr og planter, Gads Forlag 2000

Poul Bondesen, Danske havsnegle, Natur og Museum 33(2), 1994

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Krondyr
Krondyr
Cervus elaphus
Dådyr
Dådyr
Dama dama
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Toppet
Toppet Skallesluger
Mergus serrator
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis
Grågås
Grågås
Anser anser
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Strandskade
Strandskade
Haematopus ostralegus
Grønbenet
Grønbenet Rørhøne
Gallinula chloropus
Grågås
Grågås
Anser anser
Fiskehejre
Fiskehejre
Ardea cinerea
Andefugl
Andefugl Ubest.
Anatidae indet.
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Skarv
Skarv
Phalacrocorax carbo
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Fasan
Fasan
Phasianus colchicus
Hvid
Hvid Vipstjert
Motacilla alba
Blåmejse
Blåmejse
Cyanistes caeruleus
Gråsisken
Gråsisken
Acanthis flammea
Pattedyr
Pattedyr ubest.
Mammalia indet.