Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lars Bindholt
    Foto: Lars Bindholt
  • Fotograf: Eva Olsen
    Foto: Eva Olsen
  • Fotograf: Eva Olsen
    Foto: Eva Olsen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. På dette billede ses tydeligt de 5 tænder på indersiden af yderlæben. Kanalen er næsten tillukket med kun et lille stykke åbent for neden af billedet. Navlen kan ikke ses på dette individ. Dette skyldes højst sandsynligt at det er et lille individ.

Kendetegn

: Den Japanske Østersboresnegls skal kan opnå en længde på 53 mm. Skallen har oftest navle og dens sifonale kanal er ofte tillukket. Skallen har 4 til 7 spiral ribber. Ofte vil man på indersiden af yderlæben kunne finde 5 tænder. Skallen kan variere meget i farve og struktur. Sneglens hud er cremefarvet.
Japansk Østersboresnegl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Eva Olsen

Forveksling

: kan meget nemt forveksles med den i Europa indfødte Skællet Pigsnegl (Ocenebra erinaceus) og er ofte blevet forvekslet af selv erfarne fagfolk. Begge arter varierer meget i skallens skulptur. Skællet Pigsnegl findes dog ikke i Limfjorden. Skællet Pigsnegls skal er knapt så solidt bygget og har en mere til rundet skulder. Desuden har Skællet Pigsnegl 8 til 9 spiral ribber i stedet for den Japanske Østersboresnegls 4 til 7 spiral ribber. En hel sikker identifikation mellem disse 2 snegle arter kan dog kræve molekylære data.

Udbredelse

: Oprindelig fra Øst Asien hvor den findes i mellem 33. nordlige breddegrad og 51. norlige breddegrad. Svarende til området fra det nordlige Kina til og med havene omkring Japan.

Har senere hen spredt sig til den Nord Amerikanske Vestkyst med første observation i 1924 og til Europa med første observation i 1995. I Europa er den sydligste observation i Portugal og den nordligste i Limfjorden.

Japansk Østersboresnegl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hele året

Tidsmæssig fordeling

af Japansk Østersboresnegl baseret på Naturbasens observationer:
Japansk Østersboresnegl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Japansk Østersboresnegl - månedlig fordeling

Biologi

: I sit oprindelige område lever den mest af stillehavsøsters (Crassostrea gigas). I områder hvor den er invasiv har den vist sig at have et opportunistisk fødevalg og lever gerne af den muslingeart der er mest udbredt i det pågældende område.

Måden den kommer ind til sit bytte på, er ved at bore et ca. 2 mm hul med sin raspe tunge (radula). Ud over at bruge sin raspe tungen udskiller den også lidt svovlsyre, der er med til at opløse byttets skal under boringen.

I lande hvor man har østersfarme betragtes den som en plage.

Levested

: I Danmark finder man den kun i Limfjorden. Den findes ofte på eller i nærheden af østersbanker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Miljøstyrelsen 2017. Faktaark for invasive arterJapansk Østersboresnegl (Ocinebrellus inornatus)-fra www.mst.dk. Hentet 21.07.2019.

Lützen, Jørgen, Marco Faasse, Adriaan Gittenberger, Henrik Glenner, and Erik Hoffmann. 2012. The Japanese Oyster Drill Ocinebrellus Inornatus (Récluz, 1851) (Mollusca, Gastropoda, Muricidae), Introduced to the Limfjord, Denmark. Aquatic Invasions 7 (2): 18191. doi.org...ai.2012.7.2.004.

De senest indberettede arter i Naturbasen: