Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Faurbye
    Foto: Jens Faurbye
  • Fotograf: Jørgen Dam
    Foto: Jørgen Dam
  • Fotograf: steen jørgensen
    Foto: steen jørgensen

Kendetegn

: Skarven har en lang krop og hals, aflang hoved med langt kraftigt næb med krogformet spids. Skarven vejer 2-3 kg og måler 80-90 cm. Vingefanget er 120-150 cm. Fjerdragten er sort med et blåt- grønblåt skær. I februar-juli har den hvide ansigtstegninger og en hvid lårplet. Struben nøgen. Juvenile har hvid bryst og bug. Fjerdragten er ikke vandskyende og derfor findes skarven ofte siddende med spredte vinger i færd med at tørre dem. Ligger dybt i vandet ved svømning. Ofte rager blot hoved og hals over vandet. Indleder dykket med et lille hop. Flugtsilhuetten har form som et kors. Ses ofte flyve lavt over havet eller højt i formation.
Skarv
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ulla Abildgren

Variation

: Artsnavnet skarv (Phalacrocorax carbo) dækker over to racer der ses her i landet, nemlig mellemskarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og storskarv (Phalacrocorax carbo carbo). Mellemskarven er den race der yngler i Danmark, mens storskarv yngler i Norge og England og er en almindelig vintergæst i de danske farvande.

Forveksling

: Kan forveksles med topskarv, som ses lejlighedsvis her i landet. Topskarv har en tydelig gul mundvig og en iøjnefaldende issetop om foråret, er endvidere lidt mindre end mellemskarv.

Udbredelse

: Skarven er udbredt ved fjorde og kystområder i Nord- og Centraleuropa samt Asien.
Skarv - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Skarven ses hele året i Danmark. Den største del af bestanden trækker sydpå om vinteren, men en del bliver tilbage og kan ses hele vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Skarv baseret på Naturbasens observationer:
Skarv - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skarv - månedlig fordeling

Biologi

: Skarven yngler i kolonier. Reden bygges af grene og kviste og anlægges både i træer og på jorden. Hvor reden er placeret i træer, kan mængden af gødning (guano) være så stor , at den dræber de træer som reden er placeret i. I maj lægges 3-4 blågrønne æg som udruges efter 28-30 dage. Ungerne bliver 8 uger i reden, hvorefter både de voksne og ungerne forlader kolonien. Skarven lever udelukkende af fisk, og æder ca. 400-500 g fisk om dagen. Skarvens fjerdragt er ikke vandskyende hvilket har flere fordele. Når skarven dykker, presses luften ud af fjerdragten hvorved opdriften nedsættes. Skarven kan derfor bevære sig hurtigere og mere ubesværet i vandet. Samtidig skræmmes byttefiskene ikke af luftbobler fra fjerdragten.

Levested

: I Danmark lever skarven ved fjorde, lavvandede kyster og større søer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Danmark (Gyldendal 2002)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Vellugtende
Vellugtende Gulaks
Anthoxanthum odoratum
Almindelig
Almindelig Gødning...
Scathophaga stercoraria
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Tyrkerdue
Tyrkerdue
Streptopelia decaocto
Solsort
Solsort
Turdus merula
Plettet
Plettet Arum
Arum maculatum
Elachista
Elachista rufocine...
Cartodere
Cartodere bifasciata
Sylvicola
Sylvicola sp.
Agerhumle
Agerhumle
Bombus pascuorum
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Trichosirocalus
Trichosirocalus tr...
Lille
Lille Vandsalamander
Lissotriton vulgaris
Eng-Kabbeleje
Eng-Kabbeleje
Caltha palustris ssp. palu...
Bronzestumpløber
Bronzestumpløber
Syntomus foveatus
Mørk
Mørk Jordhumle
Bombus terrestris
Agerhøne
Agerhøne
Perdix perdix
Brun
Brun Sandspringer
Cicindela hybrida
Guldmurerbi
Guldmurerbi
Osmia aurulenta
Rhinoncus
Rhinoncus pericarp...
Opret
Opret Kobjælde
Anemone pulsatilla
Bægersvamp
Bægersvamp sp.
Peziza sp.
Stribet
Stribet Bladrandbi...
Sitona lineatus
Athalia
Athalia sp.
Birkefrøtæge
Birkefrøtæge
Kleidocerys resedae
Rød
Rød Skovsmælder
Ampedus cinnabarinus