Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Faurbye
    Foto: Jens Faurbye
  • Fotograf: Jørgen Dam
    Foto: Jørgen Dam
  • Fotograf: steen jørgensen
    Foto: steen jørgensen

Kendetegn

: Skarven har en lang krop og hals, aflang hoved med langt kraftigt næb med krogformet spids. Skarven vejer 2-3 kg og måler 80-90 cm. Vingefanget er 120-150 cm. Fjerdragten er sort med et blåt- grønblåt skær. I februar-juli har den hvide ansigtstegninger og en hvid lårplet. Struben nøgen. Juvenile har hvid bryst og bug. Fjerdragten er ikke vandskyende og derfor findes skarven ofte siddende med spredte vinger i færd med at tørre dem. Ligger dybt i vandet ved svømning. Ofte rager blot hoved og hals over vandet. Indleder dykket med et lille hop. Flugtsilhuetten har form som et kors. Ses ofte flyve lavt over havet eller højt i formation.
Skarv
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ulla Abildgren

Variation

: Artsnavnet skarv (Phalacrocorax carbo) dækker over to racer der ses her i landet, nemlig mellemskarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og storskarv (Phalacrocorax carbo carbo). Mellemskarven er den race der yngler i Danmark, mens storskarv yngler i Norge og England og er en almindelig vintergæst i de danske farvande.

Forveksling

: Kan forveksles med topskarv, som ses lejlighedsvis her i landet. Topskarv har en tydelig gul mundvig og en iøjnefaldende issetop om foråret, er endvidere lidt mindre end mellemskarv.

Udbredelse

: Skarven er udbredt ved fjorde og kystområder i Nord- og Centraleuropa samt Asien.
Skarv - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Skarven ses hele året i Danmark. Den største del af bestanden trækker sydpå om vinteren, men en del bliver tilbage og kan ses hele vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Skarv baseret på Naturbasens observationer:
Skarv - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skarv - månedlig fordeling

Biologi

: Skarven yngler i kolonier. Reden bygges af grene og kviste og anlægges både i træer og på jorden. Hvor reden er placeret i træer, kan mængden af gødning (guano) være så stor , at den dræber de træer som reden er placeret i. I maj lægges 3-4 blågrønne æg som udruges efter 28-30 dage. Ungerne bliver 8 uger i reden, hvorefter både de voksne og ungerne forlader kolonien. Skarven lever udelukkende af fisk, og æder ca. 400-500 g fisk om dagen. Skarvens fjerdragt er ikke vandskyende hvilket har flere fordele. Når skarven dykker, presses luften ud af fjerdragten hvorved opdriften nedsættes. Skarven kan derfor bevære sig hurtigere og mere ubesværet i vandet. Samtidig skræmmes byttefiskene ikke af luftbobler fra fjerdragten.

Levested

: I Danmark lever skarven ved fjorde, lavvandede kyster og større søer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Danmark (Gyldendal 2002)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Sortmærket
Sortmærket Overvin...
Conistra rubiginosa
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Stor
Stor Skallesluger
Mergus merganser
Ager-Guldstjerne
Ager-Guldstjerne
Gagea villosa
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Broget
Broget Vintermåler
Biston strataria
Storkronet
Storkronet Ærenpris
Veronica persica
Stor
Stor Snepryd
Scilla luciliae
Stormmåge
Stormmåge
Larus canus
Rødbrystet
Rødbrystet Ådselbi...
Oiceoptoma thoracicum
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Vindrossel
Vindrossel
Turdus iliacus
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Stor
Stor Kobbersneppe
Limosa limosa
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Brushane
Brushane
Philomachus pugnax
Sortstrubet
Sortstrubet Bynkef...
Saxicola rubicola
Silkehejre
Silkehejre
Egretta garzetta