Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Carsten Pedersen
    Foto: Carsten Pedersen
  • Fotograf: Kim Vognsen
    Foto: Kim Vognsen
  • Fotograf: Kim Vognsen
    Foto: Kim Vognsen

Svær at bestemme!

Bøge-Gaffelhale (Furcula furcula) er svær at skelne fra sine to slægtninge, Birke-Gaffelhale (Furcula bicuspis) og Poppel-Gaffelhale (Furcula bifida).

Kendetegn

: Det voksne individ (imago) har et vingespænd på 28 35 mm og forvingens længde er 14-18 mm.

Imago kendes på sin måde at sidde på med taglagte vinger og forbenene strakt fremad. Den har et pjuskede gråhvidt hoved. Brystet har skiftevis blåsort og varme gule striber og bagkroppen er gråhvid. Vingerne har gråhvid grundfarve med et mere gråligt tværfelt på forvingen, hvor der er iblandet gule farver. Tværfeltet har blåsorte kanter og den indre kant af tværfeltet er næsten helt lige. Efter tværfeltet findes tre parallelle tværlinjer, som er grålige. Bagvingen er gråhvid. Både bagvinge- og forvingekanten er med blåsorte prikker.

Larven kendes først og fremmest på det modificerede sidste par gangvorter (analprolegs). I de første larvestadier er kroppen rødbrun overalt. I de sidste stadier kendes larven på kroppens grønne underside, og sadlen på rygsiden, som er et brunt eller lilla felt, der er gennemgående langs hele larvens krop.

Pilegaffelhale
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Carsten Pedersen

Variation

: En af de mest varierende arter i familien, tværfeltets farve og kantens udformning kan variere.

Forveksling

: I Danmark findes der tre arter i slægten Furcula, hvor F. furcula især forveksles med Furcula bifida.

F. Furcula adskilles fra F. bifida ved mængden af gult i det grå tværfelt på forvingen, hvor F. furcula er mere gult end F. bifida. Derudover er ydergrænsen på det grå tværfelt enten helt lige eller slår et knæk nær forvingekanten hos F. furcula, hvor det er meget mere irregulært hos F. bifida.

Udbredelse

: Arten er almindelig og findes i alle distrikter i Danmark, men ses oftest som enkelte individer.
Pilegaffelhale - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago ses flyvende i skumringen som regel kun i en generation fra midten af maj til slut juni. I varme somre kan en anden generation forekomme, hvor den kan ses ind i august. Arten tiltrækkes af lys og det er især hannerne der lokkes til dette. Om dagen kan man være heldig at se den siddende camoufleret på træstammer.

Larven kan ses fra juli september. I år med to generationer ses den fra juni til midt juli og fra august til september.

Tidsmæssig fordeling

af Pilegaffelhale baseret på Naturbasens observationer:
Pilegaffelhale - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Pilegaffelhale - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er planteæder (herbivor) dvs. at arten kan gennemføre sin livscyklus på flere arter af træer (polyfag).

Den voksne hun lægger efter parring 80 120 æg på bladoversiden af larvens foderplante, oftest i trækronen. Efter 7-10 dage klækker æggene og larven kommer frem.

Foderplanterne er: flere arter af pil (Salix sp.), bøg (Fagus sylvatica), birk (Betula sp.), bævreasp (Populus tremula) og andre arter af poppel (Populus sp.).

Larven af F. furcula har modificerede gangvorter. De bruges af larven som forsvar mod prædatorer, idet den kan skubbe et indre rødt rør ud af dem, som den kan piske frem og tilbage for at skræmme.

Puppen hos F. furcula mangler den eller de kroge (cremaster), som mange andre sommerfugle bruger til at fasthæfte pupperne. En krog er heller ikke nødvendig, da larven forpupper sig ved at lave en hård kokon af gennemtygget bark, direkte på stammen. Larven forpupper sig nederst på stammen eller på grene. Her overvintrer arten. Hos andre arter i familien er det observeret, at larverne umiddelbart inden forpupning kan bide deres modificerede gangvorter af for at kunne forpuppe sig i rådne træstammer.

Efter overvintringen udskiller det voksne individ en væske, der opløser den hårde kokon og imago kan klemme sig ud.

Levested

: Arten kan findes i alle habitater, hvor larvens foderplanter er forekommende.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Funamoto, D og Sugiura, S, 2017, Fork-tailed caterpillars bite off their long anal prolegs to pupate in fallen branches, Journal of Asia-Pacific Entomology 20 pp. 395397.

andrewsforest.oregonstate.edu...pub3739_06.pdf (10 August 2018)

bios.au.dk... (10 August 2018)

bugsafari.blogspot.com...furcula-caterpillar (10 August 2018)

ukmoths.org.uk...furcula-furcula (10 August 2018)

www.collinsdictionary.com...notodontid (10 August 2018)

www.fugleognatur.dk...show_message (10 August 2018)

www.lepiforum.de/lepiwiki.pl... (10 August 20...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Stor
Stor Nælde
Urtica dioica
Almindelig
Almindelig Vorterod
Ranunculus ficaria ssp. fi...
Stor
Stor Fladstjerne
Stellaria holostea
Skov-Viol
Skov-Viol
Viola reichenbachiana
Grønåret
Grønåret Kålsommer...
Pieris napi
Spindler
Spindler ubest.
Arachnida indet.
Hvid
Hvid Anemone
Anemone nemorosa
Vedbend-Ærenpris
Vedbend-Ærenpris s...
Veronica hederifolia s.l.
Almindelig
Almindelig Milturt
Chrysosplenium alternifolium
Burre-Snerre
Burre-Snerre
Galium aparine
Korsknap
Korsknap
Glechoma hederacea
Pigget
Pigget Hindemosdyr
Electra pilosa
Bredt
Bredt Bladmosdyr
Flustra foliacea
Sort
Sort Oliebille
Meloe proscarabaeus
Mirabel
Mirabel
Prunus cerasifera
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Blishøne
Blishøne
Fulica atra
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Havtorn
Havtorn
Hippophaë rhamnoides
Husskade
Husskade
Pica pica
Gråkrage
Gråkrage
Corvus cornix
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Fiskehejre
Fiskehejre
Ardea cinerea
Hestemusling
Hestemusling
Modiolus modiolus
Troldand
Troldand
Aythya fuligula
Almindelig
Almindelig Strandk...
Carcinus maenas