Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Mette Mikkelsen
    Foto: Mette Mikkelsen
  • Fotograf: Karin Laursen
    Foto: Karin Laursen

Atlas

: Vinter-Eg overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Vinter-Eg er næppe reelt artsforskellig fra Stilk-Eg, som den danner frugtbare krydsninger med. Bladene, også på større træer, er mere tilbøjelige til at blive siddende vinteren over hos Vinter-Eg end hos Stilk-Eg, heraf navnet.

Den bliver et indtil 30 meter højt træ i sluttet skov, hvor væksten tvinges opad, på friland sjældent højere end ca. 20 meter.

Bladene er læderagtige med 1-2 cm lang stilk. Bladundersiden er blågrå med ret tætstillede stjernehår.

Bladene er næsten regelmæssigt lappede med 5-7 ret spidse sidelapper. Der er ingen bladører. Der er ingen eller højst et par sinusnerver (som går til indbugtningerne på bladet).

Agernet er ustribet, sidder i hobe, som kan være næsten siddende eller være for enden af en højst 1 cm lang stilk.

Vinter-Eg
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Variation

: Der er stor variation og mange overgangsformer til Stilk-Eg.

Forveksling

: En række dyrkede, ikke i Danmark hjemmehørende egearter har tilspidsede eller brodspidsede lapper på bladene; vigtigst er her Rød-Eg.

Vinter-Eg er svær at skelne fra Stilk-Eg, som den villigt krydser med.

Stilk-Eg har uregelmæssigt lappede blade med færre lapper, 3-flere sinusnerver (gående til indbugtningerne på bladet) og få stjernehår på bladundersiden; bladene har højst ca. 1 cm lang stilk (ca. 2 cm hos Vinter-Eg), agernet er svagt stribet (ustribet hos Vinter-Eg i ren form) og sidder i hobe for enden af en lang stilk (kort eller manglende hos Vinter-Eg). Stilk-Eg har mere uregelmæssig og knudret stamme.

Vinter-Eg har spidsere knopper end Stilk-Eg, men forskellen er for lille til, at det er en god feltkarakter.

Udbredelse

: Hyppig i Midt- og Vestjylland, hist og her i øvrige Jylland og på Bornholm, ellers ret sjælden.

I nyere tid er den i ikke ubetydelig udstrækning plantet ved nye bebyggelser, i parker, på motorvejsstøjvolde etc. - og spredes herfra, samtidigt med at den laver frugtbare krydsninger med Stilk-Eg.

Vinter-Eg - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt, men svær at kende fra Stilk-Eg om vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Vinter-Eg baseret på Naturbasens observationer:
Vinter-Eg - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vinter-Eg - månedlig fordeling

Biologi

: Mangeårigt skovtræ med pælerod. Vigtig mykorrhizadanner.

Et enbo træ (særskilte han- og hunblomsterstande på samme plante) med vindbestøvning af blomsterne.

Slægtsnavnet "Quercus" er det gamle latinske navn for eg. Artsnavnet "petraea" kommer af græsk "petra" = klippe og betyder "voksende mellem klipper".

Levested

: Vokser oftest på lidt mere mager bund, hvor den er mest konkurrencestærk.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Beskrivelserne bygger mest på Danmarks Vilde Planter (Skytte Christiansen, Branner og Koch 1958

desuden Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Mørk
Mørk Jordhumle
Bombus terrestris
Vinbjergsnegl
Vinbjergsnegl
Helix pomatia
Vinbjergsnegl
Vinbjergsnegl
Helix pomatia
Kratsnegl
Kratsnegl
Arianta arbustorum
Kratsnegl
Kratsnegl
Arianta arbustorum
Vinbjergsnegl
Vinbjergsnegl
Helix pomatia
Grønbenet
Grønbenet Rørhøne
Gallinula chloropus
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Knarand
Knarand
Anas strepera
Landsvale
Landsvale
Hirundo rustica
Rørhøg
Rørhøg
Circus aeruginosus
Ringdue
Ringdue
Columba palumbus
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Fasan
Fasan
Phasianus colchicus
Grågås
Grågås
Anser anser
Gravand
Gravand
Tadorna tadorna
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Toppet
Toppet Lappedykker
Podiceps cristatus
Grågås
Grågås
Anser anser
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis