Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Elsa Voldbjerg Sørensen
    Foto: Elsa Voldbjerg Sørensen
  • Fotograf: Kirsten D. Nielsen
    Foto: Kirsten D. Nielsen

Atlas

: Sump-Kællingetand overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En flerårig indtil 50 cm. høj opret plante med hul stængel, som er mere eller mindre forgrenet opadtil, og har 3-koblede blade. Småbladene er omvendt ægformede.

Blomsterne sidder i skærme med indtil 15 blomster. Kronen er gul.

Bægrets tænder er udstående, evt. tilbagebøjede, og hårede.

Planten er i øvrigt glat, evt. med enkelte hår på, bladstrenge.

Jordstænglen er krybende.

Sump-Kællingetand
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Paul Nilsson

Variation

: Dyrkede former er ofte kraftigere og med et mere blågrønt skær.

Forveksling

: Underarten Klit-Kællingetand har tæthåret stængel, blade og bægerrør. www.fugleognatur.dk/gallery...

Almindelig Kællingetand og Smalbladet Kællingetand har marvfyldt stængel, mere nedliggende vækst og med færre blomster i skærmen.

Almindelig Kællingetand har desuden opret-tiltrykte bægertænder og pælerodsagtig jordstængel.

Smalbladet Kællingetand har smalt lancetformede blade.

Kantbælg, som står Kællingetand nær, kendes på at have i tværsnit 4-kantede bælge. Den gror altid på kystnære, saltpåvirkede lokaliteter.

Udbredelse

: Almindelig i det meste af Jylland. Hist og her til temmelig sjælden, men sikkert ofte overset, på Øerne. Den ser ud til at være under udbredelse på Øerne ved spredning af de dyrkede former.

Rødlistekategori: LC - ikke truet.

Sump-Kællingetand - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-september.

Tidsmæssig fordeling

af Sump-Kællingetand baseret på Naturbasens observationer:
Sump-Kællingetand - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sump-Kællingetand - månedlig fordeling

Biologi

: Som hos Almindelig Kællingetand.

Etymologi:

Uliginosus betyder "voksende på sumpede steder". Se derudover Smalbladet Kællingetand.

Levested

: Fugtig næringsrig bund i moser og på enge. Undertiden kan dyrkede former ses indslæbt langs veje etc.

Den dyrkes også til græsfrøblandinger.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)



Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korch 1958 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Fasan
Fasan
Phasianus colchicus
Bomlærke
Bomlærke
Emberiza calandra
Almindelig
Almindelig Judasøre
Auricularia auricula-judae
Vorterod
Vorterod
Ranunculus ficaria
Fasan
Fasan
Phasianus colchicus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Gråkrage
Gråkrage
Corvus cornix
Pattedyr
Pattedyr ubest.
Mammalia indet.
Liden
Liden Guldstjerne
Gagea minima
Liden
Liden Guldstjerne
Gagea minima
Finger-Lærkespore
Finger-Lærkespore
Corydalis pumila
Liden
Liden Lærkespore
Corydalis intermedia
Skællet
Skællet Støvbold
Handkea utriformis
Bøg
Bøg
Fagus sylvatica
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Bøg
Bøg
Fagus sylvatica
Gravand
Gravand
Tadorna tadorna
Fiskehejre
Fiskehejre
Ardea cinerea
Grågås
Grågås
Anser anser
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Grågås
Grågås
Anser anser
Stor
Stor Præstekrave
Charadrius hiaticula
Strandskade
Strandskade
Haematopus ostralegus
Stor
Stor Præstekrave
Charadrius hiaticula
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Blishøne
Blishøne
Fulica atra