Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang
  • Fotograf: Inger Hvid Arensbach
    Foto: Inger Hvid Arensbach
  • Fotograf: Helene Dalgaard Clausen
    Foto: Helene Dalgaard Clausen

Atlas

: Strand-Rødtop overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Stænglen er ugrenet eller med 1-3 par korte opadrettede sidegrene.

Bladene er korsvis modsatte, lidt kødede og kortere end ledstykkerne (mellem bladene).

Blomsterklaserne er korte og ret åbne. Støttebladene i klasen er af ca. samme længde som de mørkerøde blomster. Bægerfligene er butte, kortere end kronrøret.

De modne kapsler er længere end bægret.

Strand-Rødtop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Vikstrøm

Variation

: Bladene kan være mere eller mindre kødede.

Forveksling

: Den kan forveksles med andre arter og former af Rødtop. Der er forskellige opfattelser af status for de forskellige taxa; her følges stort set fremstillingen i Den Ny Nordiske Flora:

Strand-Rødtop: Ugrenet stængel eller få, korte sidegrene. Mørkerøde blomster. Bægerflige butte. Voksested: strandenge i Harril-zonen.

Eng-Rødtop (Høst-Rødtop) (Odontites vulgaris) er oftest tydeligt større og har lange, bueformet opstigende sidegrene. Bladene længere end ledstykkerne, og ikke kødede. Blomster blegrosa, ikke mørkerøde. Voksested: variabelt.

Tidlig Rødtop (Odontites vernus): Støtteblade længere end blomsterne. Bægerflige smalle, spidse og af samme længde som kronrøret. Voksested anderledes: ruderater, marker, agerjord - næppe på strandenge.

Udbredelse

: Kystegne, fortrinsvis mod syd. Ret sjælden, men måske overset.
Strand-Rødtop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer juni-juli.

Tidsmæssig fordeling

af Strand-Rødtop baseret på Naturbasens observationer:
Strand-Rødtop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Strand-Rødtop - månedlig fordeling

Biologi

: Enårig halvsnylter med selvstændig fotosyntese, men supplerer ved at snylte på andre urter gennem sugeorganer, den sender ind i deres rødder.

Levested

: Den vokser på strandenge og er fortrinsvis i Harril-zonen.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Svamp
Svamp ubest.
Fungi indet.
Ederfugl
Ederfugl
Somateria mollissima
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Skovhårmyg
Skovhårmyg
Bibio marci
Havesnegl
Havesnegl
Cepaea hortensis
Stor
Stor Gøgeurt
Orchis purpurea
Grågås
Grågås
Anser anser
Vild
Vild Kørvel
Anthriscus sylvestris
Næbmundet
Næbmundet Insekt u...
Hemiptera indet.
Almindelig
Almindelig Sølvkræ
Lepisma saccharina
Glyphotaelius
Glyphotaelius pell...
Stenophylax
Stenophylax permis...
Grå
Grå askeslørvinge
Nemoura cinerea
Vintervandnymfe
Vintervandnymfe
Sympecma fusca
Grå
Grå askeslørvinge
Nemoura cinerea
Smuk
Smuk svømmedøgnflue
Siphlonurus aestivalis
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Skovpiber
Skovpiber
Anthus trivialis
Landsvale
Landsvale
Hirundo rustica
Dunstokket
Dunstokket Blækhat
Coprinopsis lagopus
Rødpelset
Rødpelset Jordbi
Andrena fulva
Spindler
Spindler ubest.
Arachnida indet.
Skinnende
Skinnende Støvpude
Reticularia lycoperdon
Gyldenrisdværgmåler
Gyldenrisdværgmåler
Eupithecia virgaureata
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.