Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard
  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Britta Hvalsø Olsen
    Foto: Britta Hvalsø Olsen

Atlas

: Vand-Brunrod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Vand-Brunrod bliver 80-120 cm. høj.

Stænglen er firkantet og bredt vinget. Bladene er korsvis modsatte. De øvre blade er skarpt savtakkede og som regel med afrundet basis; de nedre er svagere savtakkede. Bægerfligene er med en 0,5-1 mm. bred hindekant.

Kronen er 6-8 mm. lang og rødbrun med grønlig basis. Blomsterstanden er en forgrenet top.

Den har den karakteristiske, lidt stramme lugt som Knoldet Brunrod har, dog mindre kraftigt.

Vand-Brunrod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Elsa Voldbjerg Sørensen

Variation

: Blomsterstanden kan have kortere grene, mindende om Knoldet Brunrod.

Forveksling

: Eneste vigtige forvekslingsmulighed er Knoldet Brunrod. Men denne har i reglen tydeligt kortere sidegrene; og desuden har den ikke - eller højst svagt vinget stængel. Desuden har Knoldet Brunrod smal hindekant på bægerfligene. Knoldet Brunrod gror i reglen væsentligt mere tørt end Vand-Brunrod.

Udbredelse

: Den er forholdsvis almindelig på Lolland-Falster, Møn, hist og her på det sydlige af Øerne i øvrigt og i Sønderjylland, ellers sjælden, og ikke i Vestjylland.

Nær København findes den bl.a. i Brobæk Mose ved Gentofte Sø.

Vand-Brunrod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-september.

Tidsmæssig fordeling

af Vand-Brunrod baseret på Naturbasens observationer:
Vand-Brunrod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vand-Brunrod - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt, der oftest gror fugtigt, ikke sjældent med roden vanddækket.

Det videnskabelige slægtsnavn "Scrphularia" kommer af "scrphulae", der på antikkens latin betegnede kirtelsyge hos svin ("scrpha"="so") og senere hos mennesker kom til at betegne "tuberkuløse halskirtler". Knoldet Brunrod og Vår-Brunrod har været brugt til at fremstille medicin mod kirtelsvulster. Man tænkte i "signaturlæren", hvor man mente, at Vorherre havde givet et vink om plantens medicinske anvendelse: Knoldet Brunrods knoldformet opsvulmede jordstængler blev sammenlignet med svulster.

Arterne i Brunrod-slægten er giftige og indeholder et glykosid, der minder noget om Digitalis-glykosider, så de har sikkert haft en eller anden medicinsk virkning.

Det lantinske artsnavn "umbrosa" betyder "voksende på skyggefulde steder" - og er ret intetsigende. Det danske artsnavn "Vand-" sigter til plantens fugtige voksesteder: ofte ved vandkanter eller hvor der pibler vand frem.

Levested

: Rørsump, fugtige skove og vandfyldte grøfter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Mosgrøn
Mosgrøn Uglespinder
Polyploca ridens
Røgfarvet
Røgfarvet Grønsags...
Lacanobia suasa
Majspinder
Majspinder
Drymonia ruficornis
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Brungul
Brungul Bladmåler
Earophila badiata
Purpurbrun
Purpurbrun Månemåler
Selenia tetralunaria
Gedeblad-Ugle
Gedeblad-Ugle
Xylocampa areola
Birkeporcelænsspinder
Birkeporcelænsspin...
Pheosia gnoma
Almindelig
Almindelig Engtæge
Lygus pratensis
Hulkravet
Hulkravet Kodriver
Primula veris
Spindler
Spindler ubest.
Arachnida indet.
Liden
Liden Lærkespore
Corydalis intermedia
Storblomstret
Storblomstret Kodr...
Primula vulgaris
Tyndakset
Tyndakset Gøgeurt
Orchis mascula
Pattedyr
Pattedyr ubest.
Mammalia indet.
Overdrevblodbi
Overdrevblodbi
Sphecodes ephippius
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Mørkbuget
Mørkbuget Knortegås
Branta bernicla bernicla
Admiral
Admiral
Vanessa atalanta
Sæl
Sæl ubest.
Phocidae indet.
Stor
Stor Præstekrave
Charadrius hiaticula
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Langstilket
Langstilket Lærkes...
Corydalis solida