Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Britta Hvalsø Olsen
    Foto: Britta Hvalsø Olsen
  • Fotograf: Britta Hvalsø Olsen
    Foto: Britta Hvalsø Olsen
  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen

Atlas

: Vår-Brunrod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den bliver indtil 1 meter høj og har korte, oftest parvise sidegrene.

Blomsterne er ret store, med gulgrøn 8-10 mm. lang krone, som er næsten regelmæssige: bægeret er 5-fliget og ca. 5 mm. langt, glat og med regelmæssige lige flige.

Stængel og bladundersider er blødt kirtelhårede, og planten har den samme karakteristiske ramt-krydrede lugt som andre arter i slægten har (især Knoldet

Brunrod, og i mindre grad Vand-Brunrod).

Bladene sidder parvis, er dybt dobbelt savtakkede, ægformede med hjerteformet grund og tilspidsede.

Vår-Brunrod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Britta Hvalsø Olsen

Forveksling

: Vår-Brunrod er en ret karakteristisk art, som i alt fald i blomst ikke bør kunne forveksles med andre danske planter.

Knoldet Brunrod og Vand-Brunrod har violetbrun krone; begge har ikke nær så dybt savtakkede blade og er højst kirtelhårede i blomsterstanden. Vand-Brunrod har vinget stængel.

Udbredelse

: Vår-Brunrod er sjælden, hyppigst på Lolland-Falster, Syd- og Midtsjælland og på Fyn. - Det kan dog være vanskeligt at skelne mellem gamle kulturlevn (typisk ved kirkegårdsdiger, gamle klosterhaver m.v.) og så nyere indplantninger, som givetvis også har fundet - og finder - sted. Men planten kan næppe frøsprede sig i Danmark. Den kan næppe heller sprede sig vegetativt i væsentligt omfang.
Vår-Brunrod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Vår-Brunrod blomstrer maj-juni og er let at kende senere på vækstsæsonen på de dybt dobbelttandede blade, den kirtelhårede stængel og brunrodslugten.

Tidsmæssig fordeling

af Vår-Brunrod baseret på Naturbasens observationer:
Vår-Brunrod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vår-Brunrod - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig staude med insektbestøvning og vindspredning af frøene.

Det videnskabelige slægtsnavn "Scróphularia" kommer af "scróphulae", der på antikkens latin betegnede kirtelsyge hos svin ("scrópha"="so") og senere hos mennesker kom til at betegne "tuberkuløse halskirtler". Knoldet Brunrod og Vår-Brunrod har været brugt til at fremstille medicin mod kirtelsvulster. Man tænkte i "signaturlæren", hvor man mente, at Vorherre havde givet et vink om plantens medicinske anvendelse: Knoldet Brunrods knoldformet opsvulmede jordstængler blev sammenlignet med svulster.

Knoldet Brunrod, Vår-Brunrod og de andre arter i slægten er giftige og indeholder et glykosid, der minder noget om Digitalis-glykosider, så den har sikkert haft en eller anden medicinsk virkning.

Det latinske artsnavne "vernalis" kommer af latin "ver"=vår og betyder "hørende våren til" - og sigter til, at planten blomstrer ret tidligt i vækstsæsonen.

Det danske slægtsnavn "Brunrod" er en oversættelse af det tyske "Braunwurtz"="Brunurt", som sigter til den brunlige blomsterfarve hos Knoldet Brunrod (og Vand-Brunrod).

Vår-Brunrod er en gammel læge- og klosterplante.

Levested

: Vår-Brunrod er et sjældent kulturlevn - og evt. også kulturflygtning - fra tidligere dyrkning ved klostre, apotekers urtehaver, ved kirkegårdsdiger etc. Den spreder sig næppe aktivt i den danske natur, men kan holde sig i lang tid,hvor den har vundet fodfæste.

Trusler

: Rydning og ulovlig herbicidsprøjtning af kirkegårdsdiger m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Plante, Skytte-Christiansen, Branner og Borch 1958 ff. (værket har ikke Vår-Brunrod med, men indeholder gode forklaringer af plantenavnes betydning, fysiologi, medicinsk anvendelse o.s.v.

De senest indberettede arter i Naturbasen: