Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Poul Urbrand
    Foto: Poul Urbrand
  • Fotograf: Carsten Tjell
    Foto: Carsten Tjell
  • Fotograf: Carsten Tjell
    Foto: Carsten Tjell

Kendetegn

: En edderkop som er svær for mennesker at overse; den findes sædvanligvis inden for et par hundrede meter af havne og store søer, hvor den kan opholde sig på eksempelvis broer og bolværk, deraf det steampunkede navn (eng: bridge orb weaver).

Som andre Larinioides-hjulspindere har den en bred, mørk og savtakket trekant på bagerste del af bagkroppen (abdomen), kløvet af en lys stribe. Over den ses to pletter formet som parenteser og allerforrest en smal, mørk trekant. Sammenlignet med andre Larinioides træder aftegningerne tydeligt frem i den grå-sort-hvide farvelægning. Bolværksedderkoppen har dertil ofte et par flotte øjenbryn, som den aldrende Darwin kun kunne have misundt. De strækker sig fra midten af forkroppen (cephalothorax) og ud til hver side.

Hunner kan opnå en længde på op til 19 mm, hanner 6-8 mm.

Bolværksedderkop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Poul Urbrand

Variation

: Der er variation i farve - nogle individer kan være brunlige og/eller ganske lyse - og aftegningernes udformning.

Forveksling

: Bolværksedderkoppen kan forveksles med søsterarten sivhjulspinder men har ofte en kraftigere hvid behåring, som giver aftegningerne kontrast.

Udbredelse

: Hele den nordlige halvkugle.
Bolværksedderkop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Idet både hanner og hunner kan overvintre, kan arten ses hele året rundt, men fortrinsvis i sommerhalvåret og særligt om natten.

Tidsmæssig fordeling

af Bolværksedderkop baseret på Naturbasens observationer:
Bolværksedderkop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bolværksedderkop - månedlig fordeling

Biologi

: Bolværksedderkoppen er som andre hjulspindere et klassisk eksempel på en bagholdsprædator, som lader byttet komme til sig - lokket til af det kunstige lys, som edderkoppen foretrækker at lave sit vertikalt orienterede spind i nærheden af. Forkærligheden for kunstigt lys er genetisk funderet, og arten har dermed tilpasset sig til et liv i nærheden af mennesker.

Netop bolværksedderkoppens tilpasningsevne kan være forklaringen på dens store succes på et punkt, hvor mange andre arter fejler: erobringen af det urbane miljø. Man mener, at bolværksedderkoppen i en tid før vidtspredt natlys, broer og bolværk levede på træer tæt på vand, men at arten har kunnet tilpasse sig som resultat af en meget stor individuel variation. Samtidig kan det enkelte dyr strække sig langt for at overleve - forskellige individer kan nemlig udvikle forskellig smag i bytte, og den enkelte edderkop kan plastisk tilpasse sin udviklingshastighed til udbuddet af føde.

Graden af bisterhed varierer også noget - og med god grund. Når bolværksedderkopperne lever mange individer på samme bro, klarer grupper med både hårde og bløde temperamenter sig nemlig bedst. De aggressive typer er dygtige til at kolonisere nye habitater, men for stor tæthed resulterer i kannibalisme, og derfor hjælper opspædning med mere afslappede individer på husfreden. Når parringssæsonen begynder i sensommeren, vil individer i hver ende af bisterheds-spektret søge hinanden, og på den måde bliver begge personlighedstyper opretholdt.

Hvis den ivrige feltentusiast er nysgerrig efter at lære den enkelte bolværksedderkop bedre at kende, kan spindets form fortælle om dens livserfaring. Jo mere øvet en edderkop er, jo større er sandsynligheden for, at den laver et asymmetrisk spind, hvor den fra sin venteposition har mere spind under sig end over sig. Det skyldes sandsynligvis, at edderkoppen med tiden lærer, at det er hurtigere at bevæge sig med tyngdekraften end mod den.

Levested

: Bolværksedderkoppen er ikke krævende: Hvis der er vand, mulighed for skjul og passende strukturer at lave spind på, er den godt tilfreds - og hvis der samtidig er natlys, er der tale om et prima levested. Derfor klarer den sig godt i urbane områder, hvor den gerne udnytter lygter til at tiltrække bytte, mens den om dagen klemmer sin affladede krop ind i skjul.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Heiling AM (1999) Why do nocturnal orb-web spiders (Araneidae) search for light? Behav Ecol Sociobiol 46: 43. doi.org/10.1007/s002650050590

Heiling AMand Herberstein ME (1999) The role of experience in web-building spiders (Araneidae).Anim Cogn 2: 171. doi.org/10.1007/s100710050037

Kralj-Fier S, Hebets EA and Kuntner M (2017) Different patterns of behavioral variation across and within species of spiders with differing degrees of urbanization. M. Behav Ecol Sociobiol 71: 125. doi.org...s00265-017-2353-x

Kralj-Fier S og Schneider JM (2012) Individual behavioural consistency and plasticity in an urban spider. Anim Behav 84: 197-204. doi.org...j.anbehav.2012.04.032

Dyrbjerg Bruun L. (2016) Edderkoppeshow: Danmarks 10 mest almindelige hjulspindere. Videnskab.dk.

videnskab.dk...edderkoppeshow-danmarks-10-mest-almindelige-hjulspindere . Tilgået 11. august 2018.

Nentwig W, Blick T, Gloor D, Hänggi A og Kropf C (redigerende). Larinioides sclopetarius. Araneae: Spiders of Europe.

araneae.nmbe.ch...Larinioides_sclopetarius. Tilgået 11. august 2018.

Ingen forfatter. Summary for Larinioides sclopetarius (Araneae). Spider and Harvestman Recording Scheme website. srs.britishspiders.org.uk...Larinioidessclopetarius. Tilgået 11. August 2018

De senest indberettede arter i Naturbasen: