Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Wolle Badura
    Foto: Wolle Badura
  • Fotograf: Ena Nielsen-Refs
    Foto: Ena Nielsen-Refs
  • Fotograf: Ena Nielsen-Refs
    Foto: Ena Nielsen-Refs

Kendetegn

: En edderkop som er svær for mennesker at overse; den findes sædvanligvis inden for et par hundrede meter af havne og store søer, hvor den kan opholde sig på eksempelvis broer og bolværk, deraf det steampunkede navn (eng: bridge orb weaver).

Som andre Larinioides-hjulspindere har den en bred, mørk og savtakket trekant på bagerste del af bagkroppen (abdomen), kløvet af en lys stribe. Over den ses to pletter formet som parenteser og allerforrest en smal, mørk trekant. Sammenlignet med andre Larinioides træder aftegningerne tydeligt frem i den grå-sort-hvide farvelægning. Bolværksedderkoppen har dertil ofte et par flotte øjenbryn, som den aldrende Darwin kun kunne have misundt. De strækker sig fra midten af forkroppen (cephalothorax) og ud til hver side.

Hunner kan opnå en længde på op til 19 mm, hanner 6-8 mm.

Bolværksedderkop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Wolle Badura

Variation

: Der er variation i farve - nogle individer kan være brunlige og/eller ganske lyse - og aftegningernes udformning.

Forveksling

: Bolværksedderkoppen kan forveksles med søsterarten sivhjulspinder men har ofte en kraftigere hvid behåring, som giver aftegningerne kontrast.

Udbredelse

: Hele den nordlige halvkugle.
Bolværksedderkop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Idet både hanner og hunner kan overvintre, kan arten ses hele året rundt, men fortrinsvis i sommerhalvåret og særligt om natten.

Tidsmæssig fordeling

af Bolværksedderkop baseret på Naturbasens observationer:
Bolværksedderkop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bolværksedderkop - månedlig fordeling

Biologi

: Bolværksedderkoppen er som andre hjulspindere et klassisk eksempel på en bagholdsprædator, som lader byttet komme til sig - lokket til af det kunstige lys, som edderkoppen foretrækker at lave sit vertikalt orienterede spind i nærheden af. Forkærligheden for kunstigt lys er genetisk funderet, og arten har dermed tilpasset sig til et liv i nærheden af mennesker.

Netop bolværksedderkoppens tilpasningsevne kan være forklaringen på dens store succes på et punkt, hvor mange andre arter fejler: erobringen af det urbane miljø. Man mener, at bolværksedderkoppen i en tid før vidtspredt natlys, broer og bolværk levede på træer tæt på vand, men at arten har kunnet tilpasse sig som resultat af en meget stor individuel variation. Samtidig kan det enkelte dyr strække sig langt for at overleve - forskellige individer kan nemlig udvikle forskellig smag i bytte, og den enkelte edderkop kan plastisk tilpasse sin udviklingshastighed til udbuddet af føde.

Graden af bisterhed varierer også noget - og med god grund. Når bolværksedderkopperne lever mange individer på samme bro, klarer grupper med både hårde og bløde temperamenter sig nemlig bedst. De aggressive typer er dygtige til at kolonisere nye habitater, men for stor tæthed resulterer i kannibalisme, og derfor hjælper opspædning med mere afslappede individer på husfreden. Når parringss...  Vis mere

Levested

: Bolværksedderkoppen er ikke krævende: Hvis der er vand, mulighed for skjul og passende strukturer at lave spind på, er den godt tilfreds - og hvis der samtidig er natlys, er der tale om et prima levested. Derfor klarer den sig godt i urbane områder, hvor den gerne udnytter lygter til at tiltrække bytte, mens den om dagen klemmer sin affladede krop ind i skjul.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Heiling AM (1999) Why do nocturnal orb-web spiders (Araneidae) search for light? Behav Ecol Sociobiol 46: 43. doi.org/10.1007/s002650050590

Heiling AMand Herberstein ME (1999) The role of experience in web-building spiders (Araneidae).Anim Cogn 2: 171. doi.org/10.1007/s100710050037

Kralj-Fier S, Hebets EA and Kuntner M (2017) Different patterns of behavioral variation across and within species of spiders with differing degrees of urbanization. M. Behav Ecol Sociobiol 71: 125. doi.org...s00265-017-2353-x

Kralj-Fier S og Schneider JM (2012) Individual behavioural consistency and plasticity in an urban spider. Anim Behav 84: 197-204. doi.org...j.anbehav.2012.04.032

Dyrbjerg Bruun L. (2016) Edderkoppeshow: Danmarks 10 mest almindelige hjulspindere. Videnskab.dk.

videnskab.dk...edderkoppeshow-danmarks-10-mest-almindelige-hjulspi...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Løgkarse
Løgkarse
Alliaria petiolata
Brun
Brun Småsporelav
Acarospora fuscata
Solsort
Solsort
Turdus merula
Sod-Skållav
Sod-Skållav
Melanelixia fuliginosa
Pyramide-Læbeløs
Pyramide-Læbeløs
Ajuga pyramidalis
Stengærde-Kantskivelav
Stengærde-Kantskiv...
Lecanora rupicola
Næbmundet
Næbmundet Insekt u...
Hemiptera indet.
Odontomyia
Odontomyia argentata
Sortfrugtet
Sortfrugtet Kantsk...
Tephromela atra
Almindelig
Almindelig Blegski...
Ochrolechia parella
Farve-Skållav
Farve-Skållav
Parmelia saxatilis
Hushumle
Hushumle
Bombus hypnorum
Almindelig
Almindelig Gedeblad
Lonicera periclymenum
Småknoppet
Småknoppet Skållav
Xanthoparmelia verruculifera
Aurora
Aurora
Anthocharis cardamines
Lyng-Star
Lyng-Star
Carex ericetorum
Knæbøjet
Knæbøjet Rævehale
Alopecurus geniculatus
Pattedyr
Pattedyr ubest.
Mammalia indet.
Grønåret
Grønåret Kålsommer...
Pieris napi
Munk
Munk
Sylvia atricapilla
Nordsøsildemåge
Nordsøsildemåge
Larus fuscus intermedius
Vinter-Stilkbovist
Vinter-Stilkbovist
Tulostoma brumale
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Almindelig
Almindelig Brandbæ...
Senecio vulgaris
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Mark-Støvbold
Mark-Støvbold
Lycoperdon lividum