Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jan Pedersen
    Foto: Jan Pedersen
  • Fotograf: Frank Overgaard Nielsen
    Foto: Frank Overgaard Nielsen
  • Fotograf: Frank Overgaard Nielsen
    Foto: Frank Overgaard Nielsen

Kendetegn

: Stor rovedderkop har ikke fået sit danske navn af ingenting. Den er simpelthen en af de største edderkopper, vi har i Danmark. Hunnernes kropslængde kan blive op til 20 mm! Den varierer dog imellem 13-20 mm. Hannen er noget mindre, med en længde på imellem 9-16 mm. Stor rovedderkops kropslængde er altså betydeligt større end den store husedderkops. Denne bliver ellers ofte med hunnens kropslængde på op til 16 mm, kategoriseret som Danmarks største edderkop. Dette skyldes dog dens større benlængde. Stor rovedderkop er karakteriseret ved dens brunlige ben og forkrop, samt dens noget mørkere bagkrop. Ydermere har den to hvide/cremede længdestriber på siderne.
Stor Rovedderkop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Gerner Jensen

Variation

: Længdestriberne kan sommetider være mere eller mindre synlige.

Forveksling

: Stor rovedderkop kan nemt forveksles med dens nære slægtning Dolomedes plantarius, som dog ofte har lidt lysere og mindre veldefinerede længdestriber langs kroppen, men ellers nogenlunde har den samme størrelse. Derfor er en sikker identifikation i felten ofte ikke mulig, og en nærmere undersøgelse af hunnens epigyn (den hunlige kønsåbning) samt hannens pedipalper (to modificerede appendikser som hannerne bruger til overførsel af sæd) under stereomikroskop ofte nødvendig for en sikker artsbestemmelse. D. plantarius er dog kun fundet på få lokaliteter, og er kategoriseret som sjælden i Danmark.

En anden nem forvekslings mulighed skal findes hos den store piratjagtedderkop, som tilhører en hel anden familie end rovedderkopperne som stor rovedderkop tilhører, nemlig jagtedderkopperne. Denne har ligeledes to lyse længdestriber, som endog i nogle tilfælde kan fortsætte ned på bagkroppen. Dolomedes er dog væsentligt større, og normalt mere karamel-farvet.

Udbredelse

: Stor rovedderkop er forbundet med vores vådområder, og dette skyldes nok derfor dens manglende udbredelse i Vestjylland.
Stor Rovedderkop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Marts-oktober, men er dog fundet igennem hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Rovedderkop baseret på Naturbasens observationer:
Stor Rovedderkop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Rovedderkop - månedlig fordeling

Biologi

: Dette pragteksemplar af en rovedderkop er ligesom de andre medlemmer af slægten Dolomedes forholdsvist robust bygget, og kan normalt findes tæt på ferskvand. Det er da også her den finder sine byttedyr, som hovedsagelige består af akvatiske og semi-akvatiske invertebrater og vertebrater (sågar haletudser og små fisk!), samt terrestriske invertebrater fanget på vandoverfladen. Jeg har personligt observeret den fortære en anden stor jagtedderkop. Byttedyrene fanges ved at den opfatter bølgevibrationerne som byttedyret udsender igennem vandet. Disse bliver opfattet af de to forreste benpar, som den normalt har spredt ud på vandoverfladen, mens de to bagerste benpar fæstner den til et solidt objekt. Vandoverfladen bliver altså benyttet som en substitut for et egentligt net. Når den opfatter vibrationerne af et byttedyr fanget i overfladespændingen, iler den over vandoverfladen og fanger den med stor behændighed. Det er endda muligt for den at dykke under vandoverfladen, for at fange byttedyr.

De er så gode til at bedømme vibrationer, at de endda kan skelne imellem bølgevibrationer fra bytte- og ikke-byttedyr. Dette udnytter hannerne også, når de nærmer sig hunnerne under parringen. Når han kommer i kontakt med hunnens drag-line påbegynder han sin bekendtgørelses opvisning, som består af viftning af det forreste benpar, som typis...  Vis mere

Levested

: Dens levesteder inkluderer moser og andre vådområder, såsom små vandhuller, der ikke er under tidsvis udtørring.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Arnqvist, G. (1992). Courtship behavior and sexual cannibalism in the semi-aquatic fishing spider, Dolomedes fimbriatus (Clerck) (Araneae: Pisauridae). Journal of Arachnology, 20, 222226. Retrieved from www.researchgate.net...284695051_Courtship_behavior_and_sexual_cannibalism_in_the_semi-aquatic_fishing_spider_Dolomedes_fimbriatus_Clerck_Araneae_Pisauridae

Bleckmann, H., & Lotz, T. (1987). The vertebrate-catching behaviour of the fishing spider Dolomedes triton (Araneae, Pisauridae). Animal Behaviour, 35(3), 641651. doi.org...S0003-3472(87)80100-8

Carico, J. E. (1973). The Nearctic species of the genus Dolomedes (Araneae: Pisauridae). Bulletin of The Museum of Comparative Zoology, 144, 435488. Retrieved from www.biodiversitylibrary.org...summary

Sierwald, P., & Coddington, J. A. (1988). Functional Aspects of the Male Palpal Organ in Dolomedes tenebrosus, with Notes on the Mating Behavior (Araneae, Pisa...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Glischrochilus
Glischrochilus hor...
Spurvehøg
Spurvehøg
Accipiter nisus
Aborre
Aborre
Perca fluviatilis
Trane
Trane
Grus grus
Okkergul
Okkergul Pletvinge
Melitaea cinxia
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Skalle
Skalle
Rutilus rutilus
Fisk
Fisk ubest.
Pisces indet.
Appendicia
Appendicia truncata
Falsk
Falsk Skjoldbille
Thymalus limbatus
Sortbæltet
Sortbæltet Bladmåler
Xanthorhoe fluctuata
Tidlig
Tidlig pragtslørvi...
Isoperla difformis
Birke-Barkmåler
Birke-Barkmåler
Ectropis crepuscularia
Stor
Stor Kulslørvinge
Perlodes microcephalus
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Opret
Opret Kobjælde
Anemone pulsatilla
Håret
Håret Svirreflue
Melangyna lasiophthalma
Almindelig
Almindelig Vinterk...
Barbarea vulgaris var. vul...
Krikand
Krikand
Anas crecca
Mariehøneedderkop
Mariehøneedderkop
Eresus sandaliatus
Mose-Pors
Mose-Pors
Myrica gale
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Åkandebille
Åkandebille
Galerucella nymphaeae
Ager-Kål
Ager-Kål
Brassica rapa ssp. campest...
Toppet
Toppet Skallesluger
Mergus serrator