Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Rita Callø Christensen
    Foto: Rita Callø Christensen
  • Fotograf: Birgit Knudsen
    Foto: Birgit Knudsen
  • Fotograf: Marco Møller
    Foto: Marco Møller

Kendetegn

: Der er vel ingen edderkop, der er mere karakteristisk end hannen af mariehøneedderkoppen (arten kaldes også rør-kartespinder), når han en varm forårsdag vader rundt på jagt efter hunner. En postkasserød bagkrop med fire sorte pletter samt zebrastribede ben gør arten til en skønhed af rang. Hannens kropslængde er godt 1 cm, og benlængden omtrent det samme. Hunnerne er fløjlssorte og noget større, men da de lever hele livet underjordisk, har de til gengæld kortere ben. Et karaktertræk, man ofte bemærker med det samme, er edderkoppens eksorbitant kraftige kæbemuskulatur, som bruges til at gennemhulle skarnbasser. Det kan lede tankerne hen mod fugleedderkopper, men det er det altså ikke!
Mariehøneedderkop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hjalte Kjærby

Variation

: Stribningen af hannernes ben kan udvise stor variation, og det har været overvejet, om der i Danmark er tale om flere arter. Genetiske analyser har dog affejet denne teori.

Forveksling

: Med lidt god vilje kan man umiddelbart tro, at man har har fundet spindet af en fugleedderkop.

Udbredelse

: Mariehøneedderkoppen er i Danmark udelukkende en jysk art. Dog er der ubekræftede angivelser fra Nordsjælland, og for nyligt er den blevet fundet i Skåne. Udbredelsen strækker sig ned gennem Europa i noget af en mosaik med nærtstående arter. I England var arten uddød, men er blevet genindført,
Mariehøneedderkop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses udelukkende i april-maj, når hannerne er på vandring efter høns. Hanner, der er blevet kønsmodne hen på efteråret, kan dog ind imellem være ganske desperate.

Tidsmæssig fordeling

af Mariehøneedderkop baseret på Naturbasens observationer:
Mariehøneedderkop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mariehøneedderkop - månedlig fordeling

Biologi

: Arten lever underjordisk, i bunden af et rørformet spind med et fladt tag i niveau med jordoverfladen. Dette tagspind er ekstremt fint kartet, og biller, der uforvarende snasker rundt i det, hænger fast og bliver hurtigt derefter aflivet af den tililende edderkop. ZANG! Biddet er ekstremt kraftigt, og i bytteresterne, som i stor stil efterlades omkring spindet (det kan ligne en losseplads), ser man ofte to kuglerunde huller fra kæberne. Rygterne siger, at det sprøjtbløder, hvis man lader sig bide i fingeren....

Edderkoppen lever underjordisk i adskillige år. Først efter sidste hudskifte er hannerne kønsmodne (og maleriske), hvorefter de begiver sig på vandring efter hunspind. Parringen foregår under jorden, og hunnen æder derefter hannen. Æggene lægges i en kokon, som transporteres op & ned, således at de virkelig bliver udruget ved ideel temperatur. Ungerne klækker og tilbringer efterår og vinter sammen med moderen, som derefter dør og bliver fortæret af de kære små. Ungerne spredes derefter. Tilsyneladende foregår spredningen uden flyvende sommer, men det vil jeg nu se, før jeg tror det.

Levested

: Danmark udgør den nordligste forpost for denne meget varmekrævende art. Den er knyttet til sandede, sydvendte skråninger med sparsom vegetation, men kan i modsætning til Atypus klare noget hårdere græsningstrk og mindre læ. Således er den væsentligt mere udbredt i de jyske hedeegne end Atypus. På enkelte lokaliteter findes den endog på næsten plan grund.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Roberts, M.J 1995: Spides of Britain & Northern Europa.

Johannesen J & M Veith 2001: Population history of Eresus cinnaberinus (Araneae : Eresidae) colour variants at a putative species transition. - Heredity 87: 114-124.

De senest indberettede arter i Naturbasen: