Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kevin Kuhlmann Clausen
    Foto: Kevin Kuhlmann Clausen
  • Fotograf: Jan Østergaard
    Foto: Jan Østergaard
  • Fotograf: Hans Dahlgaard
    Foto: Hans Dahlgaard

Kendetegn

: En ganske langstrakt edderkop med en kropslængde på ca. 10 mm. Bagkroppen er mørkt flødefarvet, med en mørkere længdetegning, der mest af alt ligner udskriften fra en seismograf eller et sonogram. Snubletrådsedderkoppen hører til de haplogyne edderkopper, som kun har seks øjne, og endvidere har den - som noget ganske usædvanligt - tre benpar, der peger fremad.
Snubletrådsedderkop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Elisabeth Siegel

Variation

: Farven kan variere noget; nogle individer er ganske lyse og klare i farverne, mens andre er væsentligt mørkere.

Forveksling

: Arten kan forveksles med den lignende Segestria bavarica, som dog har en betydeligt tættere behåring på forkroppen. S. bavarica findes i Danmark kun på Bornholm.

Udbredelse

: Arten er udbredt og talrig over hele landet.
Snubletrådsedderkop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Man møder Snubletrådsedderkop sommeren igennem og - hvis vejret er mildt - langt hen på vinteren. Men det er altså ikke en art, der bare kommer spadserende. Man skal pille efter den eller opsøge den ved nattetide.

Tidsmæssig fordeling

af Snubletrådsedderkop baseret på Naturbasens observationer:
Snubletrådsedderkop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Snubletrådsedderkop - månedlig fordeling

Biologi

: Snubletrådsedderkoppen har fået sit navn, fordi den ud fra sin rørformede retræte har spundet en række kraftige snubletråde. Når et byttedyr rammer ind i en af trådene, drøner edderkoppen ud for at angribe. Parring finder sted i sommerhalvåret; hunnen lægger æg i retræten og bliver der, ind til hun dør (bliver ædt af ungerne).

Levested

: Snubletrådsedderkop findes såvel under bark som i fordybninger i mure. Begge steder kan den være særdeles talrig og optage alle egnede mikrohabitater.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Roberts, M.J 1995: Spiders of Britain & Northern Europe.

De senest indberettede arter i Naturbasen: