Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Ruth Ahlburg
    Foto: Ruth Ahlburg
  • Fotograf: Torben Overgaard
    Foto: Torben Overgaard

Kendetegn

: Stenhumle er som andre humlebier en stor kraftig bi med en tæt behåring. Stenhumlen er en eusocial bi.

Hanner er kulsorte med en mørkerød hale og en gul krave. Den gule krave er reduceret eller mangler helt hos dronningen og arbejderne. Stenhumlen har en slank kropsform i forhold til de andre arter af rødhalede bier. Dens pels er kulsort på nær halen som er mørkerød, pollenkurven er derfor også sort. Stenhumlens mundskjold er sort og fladt, derudover har hannerne gul behåring hos hannerne. Dronning og arbejdere har sorte hår på bagerste tibia, mens hanner har gule/røde hår bagerst på tibia, samtidig mangler de pollenkurven. Dronningen hos stenhumlen er omkring 18-22 mm, arbejderne er væsentlig mindre 9-17 mm, mens hannerne er mellem 10-15 mm.

Stenhumle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bjørn Grøn

Variation

: Farve og form kan variere en smule.

Forveksling

: Stenhumlen kan umiddelbart forveksles med andre humlebier, der også har rød hale. Ud af de otte arter er to af disse snyltehumler. Det er Klokkesnyltehumle (B. quadricolor), denne er desværre ikke observeret siden 1937 og Stensnyltehumle (B. rupestris) som har så karakteristiske mørke vinger og mangler pollenkurv, at der ikke kan ske forveksling med stenhumlen.

Ud af resterende seks rødhalede humler er to arter uddøde i Danmark, det er steppehumle (B. cullumanus) og frugthumle (B. pomorum). De sidste fire arter, lille Skovhumle (B. pratorum), klokkehumle (B. soroeenis), græshumle (B. ruderarius) og selvfølgelig stenhumlen kan være sværere at skille ad i naturen, men under luppen er der sikre kendetegn.

Hvis man finder rødhalede bier i naturen, vil de først på sæsonen typisk være dronning af lille skovhumle, her efter kommer stenhumlen, som med en slank og langstrakt kropsbygning adskiller sig fra lille skovhumle, den er lille og kort i kropsbygningen.

Et af stenhumlens kendetegn under lup er dens sorte hår bagerst på tibia, de ses hos dronningen og arbejderne. Lille skovhumle- og græshumle-hunner har røde hår på bageste tibia, begge arter er desuden mere blege i farven i forhold til Stenhumlen. Hanner af lille skovhumle kan forveksles med stenhumlens hanner, dog har lille skovhumle en bredere gul kant...  Vis mere

Udbredelse

: Stenhumlen er almindelig udbredt i Danmark, og i resten af det centrale Europa. Stenhumle er ikke kendt fra Læsø og Anholt. Den er ankommet til Bornholm inden for de sidste 20 år.
Stenhumle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses fra april til august.

I midten af april ses de overvintrede dronninger. I slutningen af maj kan de første arbejdere observeres. Næste sæsons dronninger og droner kan ses i slutningen af juli.

Tidsmæssig fordeling

af Stenhumle baseret på Naturbasens observationer:
Stenhumle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stenhumle - månedlig fordeling

Biologi

: Humlebier opdeles i kort- og langtungede arter. Opdelingen bestemmes ud fra humlebiernes kompleks af vedhæng i munddelene, dette kompleks danner sugesnabelen. Hos stenhumlen er sugesnabelen kort, derfor foretrækker de blomster som har en landings platform, det kan eksempelvis være tidsler. Stenhumlerne på disse blomster vil gå rundt og undersøge blomsterne, i stedet for at flyve. Stenhumlen vil fokusere deres pollen optag fra blomster som har et højt aminosyre indhold, de drives i højere grad af pollenenes kemiske struktur frem for en præference af blomster taxa. Ved fødemangel vil Stenhumlen udvikle meget små arbejdere, såkaldte dværgindivider. Stenhumlen kan have små kolonier, men de kan også have en tendens til forholdsvis store kolonier med 300-400 arbejdere. I Danmark findes der cirka 2,4 reder pr. hektar i et gennemsnitlig kultiveret landskab.

Dronningen er det eneste individ hos Stenhumlen der kan overvintre. I det tidlige forår er hun på jagt efter et bo til kolonien. Hun kan bygge reder i forladte musehuller, huller i jorden, fuglereder, halmballer, under stråtag og gamle trærødder. Stenhumlen bygger gerne reder nær menneskeskabte omgivelser.

Derfor er haver eller i skovområder dens foretrukne leveområder. Skovområderne kan være en fordel først på sæsonen, da der findes mange forårsblomster, men når kronelag...  Vis mere

Levested

: Stenhumle ses overalt, men haver og skovområder er dens foretrukne leveområder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Natur og Museum- humlebier, nr . 1 marts 2010, Naturhistorisk Museum Aarhus, Yoko Luise Dupont og Henning Bang Madsen

ISBN 978-87-91779-22-0

Goulson, D., Lepais, O., O'Connor, S., Osborne, J. L., Sanderson, R. a., Cussans, J., Darvill, B. (2010). Effects of land use at a landscape scale on bumblebee nest density and survival. Journal of Applied Ecology, 47(6), 12071215. doi:10.1111/j.1365-2664.2010.01872.x

Somme, L., Vanderplanck, M., Michez, D., Lombaerde, I., Moerman, R. M., Wathelet, B., Jacquemart, A.-L. (2014). Pollen and nectar quality drive the major and minor floral choices of bumble bees. Apidologie, (Michener 2007), 92106. doi:10.1007/s13592-014-0307-0

Walther-Hellwig, K., & Frankl, R. (2000). Foraging habitats and foraging distances of bumblebees, Bombus spp. (Hym., Apidae), in an agricultural landscape. Journal of Applied Entomology, 124(7-8), 299306. doi:10.1046/j.1439-0418.2000.00484.x

Alle internetsider er set den 03-05-2015

naturguide.dk...

www2.dmu.dk...data...

...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Rødpelset
Rødpelset Jordbi
Andrena fulva
Trane
Trane
Grus grus
Trapez-Svirreflue
Trapez-Svirreflue
Meliscaeva auricollis
Selje-Pil
Selje-Pil
Salix caprea
Brakvands-Dyndflue
Brakvands-Dyndflue
Eristalinus aeneus
Lang
Lang Græssvirreflue
Melanostoma scalare
Sortblå
Sortblå Bredfodsflue
Platycheirus albimanus
Hekse-Sækdug
Hekse-Sækdug
Taphrina betulina
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Sø-Kogleaks
Sø-Kogleaks
Schoenoplectus lacustris
Stor
Stor Kransemos
Rhytidiadelphus triquetrus
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Sorthvid
Sorthvid Jordbi
Andrena cineraria
Tyrkerdue
Tyrkerdue
Streptopelia decaocto
Gærdesmutte
Gærdesmutte
Troglodytes troglodytes
Grankogletæge
Grankogletæge
Gastrodes abietum
Brun
Brun Barkløber
Dromius agilis
Otiorhynchus
Otiorhynchus raucus
Sortkloet
Sortkloet Urtesvir...
Cheilosia psilophthalma
Tidlig
Tidlig Urtesvirref...
Cheilosia urbana
Butsnudet
Butsnudet Frø
Rana temporaria
Nældesommerfugl
Nældesommerfugl
Araschnia levana
Kanelbjørn
Kanelbjørn
Phragmatobia fuliginosa
Myopa
Myopa sp.