Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Wolle Badura
    Foto: Wolle Badura
  • Fotograf: Rolf Nagel
    Foto: Rolf Nagel
  • Fotograf: Jørgen Bay
    Foto: Jørgen Bay

 Figur

Kendetegn

: Almindelig Gedehams hører til blandt de kortkindede arter samlet i slægten Vespula. Denne slægt er repræsenteret med 4 arter herhjemme.

Afstanden mellem det nederste af facetøjnene og kæberne er således mindre end tykkelsen af første antenneled.

Hos dronninger og arbejdere er øjenindbugtningen gul, med en sort indbugtning foroven. Øjenindbugtningens gule farve er desuden afbrudt ind til pandens gule plet. Mundskjoldet har en karakteristisk sort ankertegning.

Bagkropleddenes gule tegning er knap så udbredt som hos andre af arterne i slægten. Den virker derfor mere mørk end eksempelvis V. germanica. Bagkroppen har aldrig røde aftegninger.

Samme beskrivelse gælder for hannerne, dog mangles den karakteristiske ankertegning på mundskjoldet. Den er ofte reduceret til enkelte små uregelmæssige sorte pletter.

Længde arbejdere: 11-14 mm, hanner: 13-17 mm, dronning: 16-19 mm.

Almindelig Gedehams
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Michael Carlsen

Variation

: De nævnte kendetegn er ret konstante, dog kan de sorte aftegninger på mundskjoldet variere en smule.

Forveksling

: Tysk Gedehams (V. germanica) deler kendetegnene med de korte kinder og den gule øjenindbugtning. Hos denne art er der dog sammenhæng mellem den gule farve på øjenindbugtningen og de gule pandepletter - modsat V. vulgaris.

Desuden er bagkropstegningen mere udbredt gul hos Tysk gedehams.

Rød gedehams (V. rufa) har en sort ankertegning på mundskjoldet, men kendes let på de røde aftegninger på bagkroppen.

Alle arter i slægten Dolichovespula vil have brede kinder. Afstanden mellem det nederste af facetøjnene og kæberne er således større end bredden af første antenneled. Dette er ikke tilfældet hos V. vulgaris.

Se fig. 1. hvor denne detalje kan ses. Almindelig gedehams til venstre og den bredkindede art Mellemstor gedehams (Dolichovespula media), til højre.

Udbredelse

: Arten er udbredt og almindelig overalt i landet.
Almindelig Gedehams - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Dronningerne kommer frem fra vinterhiet når foråret tager over efter vinterens kulde og ofte kan arten ses fra april måned. Dronningen vil starte redebygningen straks efter.

Bosæsonen strækker sig til langt hen på efteråret. Lige indtil kulden sætter en stopper for aktiviteten omkring november måned.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Gedehams baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Gedehams - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Gedehams - månedlig fordeling

Biologi

: Arterne i slægten Vespula er ofte jordboende. Kolonier i musehuller, blomsterkrukker eller lignende vil være fra slægten Vespula og meget ofte arten V. vulgaris. Dog kan den også gøre brug af andre beskyttede hulrum og udhuse mm.

Almindelig gedehams er den art der oftest kommer i konflikt med mennesker. Både grundet artens talrighed (ikke mindst sent på sæsonen), men også fordi det er en ret aggressiv art, som ovenikøbet har en relativt kraftig gift.

Levested

: Almindelig gedehams er generalist og vil kunne findes i stort set alle lokalitetstyper. Meget udbredt ved menneskelig bebyggelse.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Douwes,Per, Et. al. 2012: Steklar: Myror - getinger (Hymenoptera:Formicidae - Vespidae).

Pedersen, Lars-Erik Kruse 1975. Natur og Museum. De sociale gedehamse.

De senest indberettede arter i Naturbasen: