Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Witt
    Foto: Peter Witt
  • Fotograf: Per Thomassen
    Foto: Per Thomassen
  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen

Atlas

: Ægbladet Fliglæbe overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Ægbladet Fliglæbe bliver 20-60 cm høj.

Stænglen er kirtelhåret og med et par 4-13 (-20) cm lange ovale stængelblade. Blomsterklasen er 7-25 (-35) cm lang.

Blomsterne har ganske små, lidet iøjnefaldende støtteblade. Læben er smal, 7-15 mm, gulgrøn og karakteristisk tvedelt (jfr.navnet Fliglæbe).

Ægbladet Fliglæbe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Søren Nygaard

Variation

: Se kendetegn.

Forveksling

: Der er i Danmark ikke de store forvekslingsmuligheder.

Hjertebladet Fliglæbe (Listera cordata) er meget mindre og spinklere (5-20 cm) og gror i reglen næringsfattigt i fugtige nåleskove, skovsumpe etc; støttebladene i blomsterstanden er meget korte og ganske uanseelige. Desuden er den sjælden i Danmark.

Udbredelse

: Hist og her på Øerne, i Syd- og Østjylland og på Bornholm, ellers sjælden.

På den karakteristiske biotop: etableret, frodig askeskov på fugtig, vældpræget bund mangler den sjældent.

Ægbladet Fliglæbe er i den nye rødliste vurderet som Ikke truet (LC, least concern).

Ægbladet Fliglæbe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer ultimo maj-juli. De karakteristiske blade kan erkendes et stykke hen på væsktsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Ægbladet Fliglæbe baseret på Naturbasens observationer:
Ægbladet Fliglæbe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ægbladet Fliglæbe - månedlig fordeling

Biologi

: Den sædvanlige orkidébiologi med mykorhiza etc. (Se f.eks. omtalen under Maj-Gøgeurt).

Den har en ret effektiv vegetativ formering ved hjælp af jordstænglen, især hvor den trives godt.

Den ædes ofte af rådyr og harer.

Det latinske slægtsnavn "Listera" er afledt af navnet på den engelske læge og naturforsker Martin Lister (1638-1711). Artsnavnet "ovata" betyder "ægformet" og hentyder til bladenes form.

I nyeste tid er den sat i samme slægt som Rederod, Neottia, som den ligner særdeles meget i blomsten, hvor "Neottia" kommer af græsk "neotti", som betyder "rede", "fuglerede".

Levested

: Især på lidt fugtig, gerne vældpræget og kalkpræget skovbund, karakteristisk for frodig askeskov på lidt fugtig bund, men også andre steder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Agatugle
Agatugle
Phlogophora meticulosa
Klyde
Klyde
Recurvirostra avosetta
Odder
Odder
Lutra lutra
Ræv
Ræv
Vulpes vulpes
Rødhals
Rødhals
Erithacus rubecula
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Gråspurv
Gråspurv
Passer domesticus
Vandflagermus
Vandflagermus
Myotis daubentonii
Vandflagermus
Vandflagermus
Myotis daubentonii
Vandflagermus
Vandflagermus
Myotis daubentonii
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Ræv
Ræv
Vulpes vulpes
Spætmejse
Spætmejse
Sitta europaea
Hare
Hare
Lepus europaeus
Stor
Stor Flagspætte
Dendrocopos major
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Grågul
Grågul Frostmåler
Agriopis marginaria
Lille
Lille Vandsalamander
Lissotriton vulgaris
Bleggul
Bleggul Kantskivelav
Lecanora expallens
Sydlig
Sydlig Blåhals
Luscinia svecica cyanecula
Skrubtudse
Skrubtudse
Bufo bufo
Dompap
Dompap
Pyrrhula pyrrhula
Bomlærke
Bomlærke
Emberiza calandra
Spindler
Spindler ubest.
Arachnida indet.
Krondyr
Krondyr
Cervus elaphus