Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Witt
    Foto: Peter Witt
  • Fotograf: Per Thomassen
    Foto: Per Thomassen
  • Fotograf: Anne Rasmussen
    Foto: Anne Rasmussen

Atlas

: Ægbladet Fliglæbe overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Ægbladet Fliglæbe bliver 20-60 cm høj.

Stænglen er kirtelhåret og med et par 4-13 (-20) cm lange ovale stængelblade. Blomsterklasen er 7-25 (-35) cm lang.

Blomsterne har ganske små, lidet iøjnefaldende støtteblade. Læben er smal, 7-15 mm, gulgrøn og karakteristisk tvedelt (jfr.navnet Fliglæbe).

Ægbladet Fliglæbe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Søren Nygaard

Variation

: Se kendetegn.

Forveksling

: Der er i Danmark ikke de store forvekslingsmuligheder.

Hjertebladet Fliglæbe (Listera cordata) er meget mindre og spinklere (5-20 cm) og gror i reglen næringsfattigt i fugtige nåleskove, skovsumpe etc; støttebladene i blomsterstanden er meget korte og ganske uanseelige. Desuden er den sjælden i Danmark.

Udbredelse

: Hist og her på Øerne, i Syd- og Østjylland og på Bornholm, ellers sjælden.

På den karakteristiske biotop: etableret, frodig askeskov på fugtig, vældpræget bund mangler den sjældent.

Ægbladet Fliglæbe er i den nye rødliste vurderet som Ikke truet (LC, least concern).

Ægbladet Fliglæbe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer ultimo maj-juli. De karakteristiske blade kan erkendes et stykke hen på væsktsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Ægbladet Fliglæbe baseret på Naturbasens observationer:
Ægbladet Fliglæbe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ægbladet Fliglæbe - månedlig fordeling

Biologi

: Den sædvanlige orkidébiologi med mykorhiza etc. (Se f.eks. omtalen under Maj-Gøgeurt).

Den har en ret effektiv vegetativ formering ved hjælp af jordstænglen, især hvor den trives godt.

Den ædes ofte af rådyr og harer.

Det latinske slægtsnavn "Listera" er afledt af navnet på den engelske læge og naturforsker Martin Lister (1638-1711). Artsnavnet "ovata" betyder "ægformet" og hentyder til bladenes form.

I nyeste tid er den sat i samme slægt som Rederod, Neottia, som den ligner særdeles meget i blomsten, hvor "Neottia" kommer af græsk "neotti", som betyder "rede", "fuglerede".

Levested

: Især på lidt fugtig, gerne vældpræget og kalkpræget skovbund, karakteristisk for frodig askeskov på lidt fugtig bund, men også andre steder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: