Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai
  • Fotograf: Hans Lind
    Foto: Hans Lind

Atlas

: Lammeøre overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den bliver indtil 60 cm. høj og er karakteristisk stærkt og tæt hvidfildet.

Den danner hyppigt sterile bladrosetter.

Lammeøre høre til Galtetandslægten og har den for arten karakteristiske blomsteropbygning ned næsten regelmæssigt bæger og 2-læbet krone med hvælvet overlæbe og 3-fliget underlæbe,

Lammeøre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Paul Nilsson

Forveksling

: Med den karakteristiske læbeblomst af galtetand-typen og den stærkt hvidfiltede fremtræden er der ingen reelle forvekslingsmuligheder.

Udbredelse

: De nærmeste steder, hvor den findes naturligt forekommende, er Tyrkiet og Krim.

Den er forvildet fra dyrkning, dyrkes stadig hyppigt, og optræder stadig tiere som forvildet i især bynære omgivelser.

Lammeøre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-august og kan erkendes på den hvidfiltede fremtræden det meste af vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Lammeøre baseret på Naturbasens observationer:
Lammeøre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lammeøre - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne og vindslyngspredning af frøene. Den har også vegetativ formering med underjordiske udløbere, hvilket er den hyppigste formeringsform hos os.

Det er usikkert om den kan frøformere sig under det herskende klima i Danmark, men bør holdes under observation i den henseende, da gennemsnitstemperaturerne er stigende.

Etymologi:

Stachys er græsk for aks og hentyder til den aksformede blomsterstand.

Galtetand: De ydre støvknapper kommer til at stikke uden for overlæbens rand og sammenlignes med hugtænderne hos en orne.

Byzantina betyder "fra Byzans". Det danske navn Lammeøre skyldes den lodne, hvidligere fremtræden.

Levested

: Grøfter, vejkanter, ruderater, gamle haver.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Tinksmed
Tinksmed
Tringa glareola
Hvidklire
Hvidklire
Tringa nebularia
Sorthalset
Sorthalset Lappedy...
Podiceps nigricollis
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Lakrød
Lakrød Bægerlav
Cladonia floerkeana
Bogfinke
Bogfinke
Fringilla coelebs
Spætmejse
Spætmejse
Sitta europaea
Rødhals
Rødhals
Erithacus rubecula
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Munk
Munk
Sylvia atricapilla
Fuglekonge
Fuglekonge
Regulus regulus
Gærdesmutte
Gærdesmutte
Troglodytes troglodytes
Campopleginae
Campopleginae ubest.
Campopleginae indet.
Hedenonne
Hedenonne
Dicallomera fascelina
Klitbladbille
Klitbladbille
Chrysomela collaris
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Forårsvægbi
Forårsvægbi
Anthophora plumipes
Gærdesmutte
Gærdesmutte
Troglodytes troglodytes
Kratsnegl
Kratsnegl
Arianta arbustorum
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Skovmærke
Skovmærke
Galium odoratum
Phyllobius
Phyllobius glaucus
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus