Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jimmy Lassen
    Foto: Jimmy Lassen

Atlas

: Kongescepter overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Kongescepter bliver indtil 90 cm høj og har rank og ugrenet vækst.

De gule blomster sidder foroven på stænglen, som forneden er omgivet af fjerlappede blade. Stængelbladene er ret få og små og også mere eller mindre fjergrenede.

Stænglen er rødbrunt anløbende.

Kronen er gul og bægret er 5-fliget. Underlæben er lukket tæt sammen om overlæben, hvorfor blomsterne ser ud som om, de er i knop. Blomsterne er honningrige, men kun stærke og kraftigt byggede insekter kan trænge ind i blomsten til honningen.

Forveksling

: Der er ingen forvekslingsmuligheder, når planten er i blomst.

Er man heldig at støde på den (F.eks. i Sverige) vil man aldrig glemme det fantastiske syn af den flotte, skønne plante.

Udbredelse

: Den er ret udbredt mod nord på Den Skandinaviske halvø, og har udposter ned til lidt nord for Skåne. Den har reliktagtige forekomster i Alperne og et par steder i Tyskland/Polen. Den er også ret udbredt i de baltiske lande og Vest-Rusland.

Det er ikke sandsynligt, men kan ikke helt udelukkes, at den genindvandrer til Danmark.

Nordisk udbredelse:

linnaeus.nrm.se...pediscen.jpg

Global udbredelse: linnaeus.nrm.se...pediscev.jpg

Kongescepter - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kongescepter blomstrer juli-august.

Tidsmæssig fordeling

af Kongescepter baseret på Naturbasens observationer:
Kongescepter - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kongescepter - månedlig fordeling

Biologi

: Kongescepter er flerårig og har insektbestøvning af blomsterne. Den hører til troldurtslægten, hvis medlemmer er halvsnyltere, der sender snylteorganer i græs og urters rødder, men på den anden side også selv har fotosyntese.

Etymologi:

Sceptum-carolinum: (Kong) Carls scepter og kongescepter må siges at være selvforklarende. Troldurt hentyder sandsynligvis til, at planten snylter på enggræsser og gør høet bittert og mindre anvendeligt, altså en nedvurderende, pejorativ, betegnelse.

Den hører til troldurtslægten: pedicularis. Planter og deres udtræk fra denne slægt har været brugt til lusebekæmpelse, hvilket forklarer det latinske slægtsnavn pedicularis :(lat. pediculus = lus).

Levested

: Fugtige, kratklædte enge ved bredden af elve o.a. vandløb.

Kongescepter er for længst uddød i Danmark. Den har haft et enkelt voksested i 1861 ved Kartoft Å, Skjærlund Sogn nær Brande. Men voksestedet blev opdyrket kort efter fundet. Men i 1925 blev den fundet i samme område, og derefter fredet. Da det fredede vokssted blev afvandet kort efter, forsvandt planten, og den er ikke siden set i Danmark. Så trist, at man ikke formåede at bevare denne fantastiske plante.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter (Skytte-Christiansen)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Sortgul
Sortgul Hvepsebi
Nomada goodeniana
Rødhalet
Rødhalet Jordbi
Andrena haemorrhoa
Ræv
Ræv
Vulpes vulpes
Blåhals
Blåhals
Luscinia svecica
Rørhøg
Rørhøg
Circus aeruginosus
Sortstrubet
Sortstrubet Bynkef...
Saxicola rubicola
Hvid
Hvid Anemone
Anemone nemorosa
Have-Tulipan
Have-Tulipan
Tulipa gesneriana
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Landsvale
Landsvale
Hirundo rustica
Fjordterne
Fjordterne
Sterna hirundo
Almindelig
Almindelig Brunelle
Prunella vulgaris
Korsknap
Korsknap
Glechoma hederacea
Marsvin
Marsvin
Phocoena phocoena
Mosgrøn
Mosgrøn Uglespinder
Polyploca ridens
Røgfarvet
Røgfarvet Grønsags...
Lacanobia suasa
Majspinder
Majspinder
Drymonia ruficornis
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Brungul
Brungul Bladmåler
Earophila badiata
Purpurbrun
Purpurbrun Månemåler
Selenia tetralunaria
Gedeblad-Ugle
Gedeblad-Ugle
Xylocampa areola
Birkeporcelænsspinder
Birkeporcelænsspin...
Pheosia gnoma
Almindelig
Almindelig Engtæge
Lygus pratensis
Hulkravet
Hulkravet Kodriver
Primula veris