|
Midtjylland
Mellem 10 og 15 mm lang. Tyk! Rystet ned fra (vistnok) en art Vortemælk (måske Gaffel-V., men jeg er IKKE botanikkyndig). Kan den genkendes?
De senest indberettede arter i Naturbasen:
|
|
Kategori | Din vurdering | Forklaring |
---|---|---|
Fototeknik: |
|
Er skarphed, beskæring, belysning i top? |
Situation: |
|
Er adfærden eller sitationen speciel? |
Identifikation: |
|
Vises der specielle kendetegn til id? |
Præsentation: |
|
Egner billedet sig som artens coverbillede? |
Den danske Rødliste er en fortegnelsen over danske dyre-, plante- og svampearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinier udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.
At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø.
Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1994.
Rødlisten danner således et grundlag for en prioritering af naturovervågningen i Danmark og skaber en platform for naturforvaltnings- og naturbeskyttelsesarbejde nationalt og internationalt.
Rødlistekategorierne
Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid.
Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, når der er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.
Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar,, når der er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
Øvrige kategorier (arterne er ikke rødlistede)
Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT).
Utilstrækkelige data (DD, data deficient): Til denne kategori henføres de arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller populationsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der dog være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.
Vurdering ikke mulig (NA, not applicable): En art kategoriseres vurdering ikke mulig, hvis der er tale om arter, hvor en rødlistevurdering ikke er mulig, fordi det eksempelvis drejer sig om indførte arter eller strejfende individer eller arter under etablering dvs. at den har været i landet i mindre end 10 år.
Ikke bedømt (NE, not evaluated): En art kategoriseres ikke bedømt, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistebedømmelse.
Dyr og planter opført på EF-Habitatdirektivets Bilag II, IV og V er af betydning på Europæisk plan.
På bilag II findes arter, der kræver så streng beskyttelse at medlemslandene skal udpege habitat områder, hvor der skal tages særlige hensyn og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse. I Danmark er der udpeget 254 af disse habitatområder.
På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse både indenfor og udenfor habitatområderne, dvs. alle steder i landskabet hvor de findes. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges.
På bilag V er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis indsamling i naturen og udnyttelse vil kunne blive genstand for forvaltningsforanstaltninger. Hvis en overvågning viser at disse arters udbredelse er i tilbagegang, kan der fx iværksættes tiltag som forbud mod indsamling eller forbud mod adgang til visse arealer.
Til dig der er en del af kvalitetsudvalget
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle medlemmer af Naturbasen kan deltage.
Som en del af kvalitetsudvalget kan du derfor opleve, at der er brugere der har givet en thumbs up til et fund og derved erklæret sig enig i, at observationen er sandsynlig.
Når systemet er færdigt, vil de almindelige medlemmers godkendelser af observationer tælle med i valideringen af fund. Jo mere erfaring det enkelte medlem har med arterne, jo mere vil deres godkendelse vægte i den samlede validering.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund. Det nye system vil således blive et supplement til den nuværende kvalitetssikring.
Hvis du har spørgsmål til dette, kan du altid skrive til support@naturbasen.dk.
Medlemmer der ikke er en del af kvalitetsudvalget kan se denne besked:
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle brugere kan deltage.
Du kan allerede nu være med til at tilkendegive, at du mener at observationen er korrekt. Det gør du ved at klikke “Ja” til spørgsmålet “Kan du godkende dette fund?”.
Når systemet er færdigt, vil dine godkendelser tælle med, når observationerne valideres. Jo mere erfaring du har med identifikation af den art du har godkendt, jo mere vil din godkendelse vægte i den samlede validering. Din erfaring vil her blive målt ud fra de observationer du har indberettet i Naturbasen.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund.
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle brugere kan deltage.
Du kan allerede nu være med til at tilkendegive, at du mener at artsbestemmelsen er korrekt. Det gør du ved at klikke “Ja” til spørgsmålet “Kan du godkende dette fund?”.
Når systemet er færdigt, vil dine godkendelser tælle med, når observationerne valideres. Jo mere erfaring du har med identifikation af den art du har godkendt, jo mere vil din godkendelse vægte i den samlede validering. Din erfaring vil her blive målt ud fra de observationer du har indberettet i Naturbasen.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund.
Kan du godkende art, lokalitet, dato mv. for denne observation?
Kan du godkende art, lokalitet, dato mv. for denne observation?
Tak fordi du vil hjælpe med at validere denne observation. Giv en kort beskrivelse af hvorfor observationen ikke kan godkendes. Når din besked er sendt, vil kvalitetsudvalget kigge på observationen.
Tak fordi du vil hjælpe med at validere denne observation. Forklar observatøren hvorfor observationen afvises. Når din besked er sendt, vil observatøren modtage besked.
Du har nu igangsat en validering af denne observation.
Klik for at gå i dialog med observatøren.
Vil du annullere valideringen af denne observation?
Vil du fortryde den igangværende validering af denne observation?
Er du sikker på at du vil slette dette billede?
Valideringen er foretaget ud fra følgende kriterier:
Observatørens tidligere, validerede og ikke-redigerede fund af arten
Validerede fund fra lokaliteten
Validerede fund fra kommunen
Artens fænologi ud fra validerede fund
Dokumentationsfoto uploadet
Sine Fredslund
233 dage siden
· 16 svar
Jeg synes, det ligner seksplettet køllesværmer:
www.naturbasen.dk...seksplettet-koellesvaermer
Synes godt om · Svar · 2
Jeppe Lyngsø
233 dage siden
· 7197 svar
Jeg er enig.
Synes godt om · Svar · 1
Elisabeth Siegel
233 dage siden
Mange tak for svarene, Sine og Jeppe. Når jeg endnu ikke har rettet artsnavnet, er det fordi jeg ved at kigge efter fandt ud af, at både Seksplettet Køllesværmer, Femplettet ditto og den noget sjældnere Engkøllesværmer ser ud til at have larver, der optræder stort set samtidig og ser næsten ens ud. Faktisk syntes jeg, den Femplettedes larver var dem, der lignede allerbedst, men der kan være tale om betydningsløse individuelle forskelle eller små forskelle i udviklingsstadium, der måske påvirker de sorte pletters udseende. Under alle omstændigheder er jeg personligt helt blank mht., hvad der er vigtigt i denne sammenhæng og hvad der ikke er vigtigt - og mine billeder er heller ikke optimale for et mere samlet overblik, det kan jeg godt se.
Der er heldigvis mulighed for at kalde kræet her Køllesværmer sp. Synes I, det er det, jeg bør gøre, eller har I nogen overbevisende argumenter for, at det lige præcis er den Seksplettede, der her er tale om?
Vh Elisabeth
Synes godt om · Svar · 1
Sine Fredslund
232 dage siden
· 16 svar
Hej Elisabeth
Jeg slog op i Kjeld Brems larvebog (gratis e-bog, s. 52) og hæftede mig ved, at femplettet køllesværmer har lange hår og er mere hvidgrøn, jeg synes "din" larve ser mere gul og korthåret ud, men jeg har på ingen måde erfaring i at se forskellene, da jeg kun er vant til selv at se seksplettet køllesværmer-larver.
Synes godt om · Svar · 2
Jeppe Lyngsø
230 dage siden
· 7197 svar
Jeg er igen enig i ovenstående. Og hvis engkøllesværmer ikke tidligere er fundet på stedet er det i min optik klart seksplettet.
Synes godt om · Svar · 1
Elisabeth Siegel
230 dage siden
Tak for det, Jeppe! Det ser ikke ud til, at Engkøllesværmer er fundet dér tidligere, og jeg kan også godt se nu, Sine, at den femplettede lader til at være mere langhåret end min larve. Jeg retter til Seksplettet, og tak igen til jer begge.
Vh Elisabeth
Synes godt om · Svar · 1
Elisabeth Siegel
232 dage siden
Hej Sine,
Tak for svaret. Jeg tænker, at det nok er det sikreste at gå med en sp., så. Har du et link eller noget til Kjeld Brems bog? På forhånd tak!
Vh Elisabeth
Synes godt om · Svar · 0
Sine Fredslund
232 dage siden
· 16 svar
Hej Elisabeth
Sp. er i hvert fald ikke farligt, og så kan det jo være, der kommer flere kommentarer 🙂
Bogen findes et stykke nede på hans side (hvor du efterfølgende skal videre til FB):
www.naturbasen.dk...kjeld-brem
Synes godt om · Svar · 1
Elisabeth Siegel
232 dage siden
Tak for det. Desværre er jeg ikke på Facebook, så jeg er dømt ude! 😡
Synes godt om · Svar · 0
Sine Fredslund
231 dage siden
· 16 svar
Du behøver ikke være logget ind på FB for at se opslaget med linket. Jeg linkede til Kjelds side for at vise hans copyrightkommentarer.
Bogen er her (600 mb stor fil):
l.facebook.com/l.php...*F
Synes godt om · Svar · 1
Elisabeth Siegel
231 dage siden
Tusind tak for den ekstra omsorg, Sine. I mellemtiden sendte en god gammel bekendt her fra Naturbasen, som også havde læst denne tråd, mig helt uopfordret en email med rette link, så jeg har allerede fået downloadet bogen. Det er så godt at have den!
Vh Elisabeth
Synes godt om · Svar · 2
Log på for at skrive en kommentar eller et svar