Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen
    Foto: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen
  • Fotograf: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen
    Foto: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen
  • Fotograf: Finn Krone
    Foto: Finn Krone

Kendetegn

: Vingefang 30-38 mm. Forvingerne er advarselsfarvede sorte med 3 par kraftigt røde pletter. Antennerne er svagt kølleformede. Bagvingerne er røde med tynd sort kant. Flyver uden lyd.
Seksplettet Køllesværmer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Erik Røjgaard

Variation

: Hos enkelte eksemplarer kan de røde pletter flyde mere eller mindre sammen.

Hos slidte eksemplarer kan man finde brune til næsten farveløse vinger. De røde pletter slides også væk med tiden.

Forveksling

: Kan forveksles med femplettet køllesværmer og engkøllesværmer; især hvis pletterne flyder sammen.

Udbredelse

: Almideligt udbredt i hele landet men med hovedudbredelse i det nordlige og østlige Jylland samt Sjælland. Den er sjældnere i Vestjylland samt trængt på Fyn og dele af Sønderjylland.

Findes tværs igennem Europa fra Spanien til det Kaspiske Hav.

Seksplettet Køllesværmer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago ses fra midt i maj til midt i august.

Tidsmæssig fordeling

af Seksplettet Køllesværmer baseret på Naturbasens observationer:
Seksplettet Køllesværmer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Seksplettet Køllesværmer - månedlig fordeling

Biologi

: De tøndeformede æg lægges om sommeren på foderplanterne - Alm. kællingetand og Sump-kællingetand - i fine små grupper. Æggene klækker i september, og larverne går i vinterhi efter få dage for så at starte op igen i april.Kokonen spindes gerne i et højt, tørt græsstrå. Når hunnerne forlader kokonerne som færdigdannede køllesværmere (imago), udsender de feromoner, som straks tiltrækker hanner, og parringen indledes. Parrene ses ofte hængende sammen, idet parringen kan vare op til et halv døgn.

Køllesværmeren er dagaktiv og suger nektar fra mange forskellige blomster, f. eks. tidsler, blåhat og djævelsbid.

Levested

: Den findes i det åbne landskab, hvor der er fødekilder til de voksne og foderplanter til larverne, hvilket vil sige, at enge, overdrev, tilgroede sand- og grusgrave, skovlysninger er egnede levesteder. Intensivt dyrkede arealer er det derimod ikke. Ses sjældent i haver.
Litteratur brugt til denne beskrivelse

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Padde
Padde ubest.
Amphibia indet.
Diatrype
Diatrype stigma
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Orchesella
Orchesella flavesc...
Duehale
Duehale
Macroglossum stellatarum
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Skrubtudse
Skrubtudse
Bufo bufo
Sort
Sort Oliebille
Meloe proscarabaeus
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Ræverød
Ræverød Urtesvirre...
Cheilosia grossa
Kratløber
Kratløber
Carabus nemoralis
Stor
Stor Kæmperovbille
Ocypus olens
Padde
Padde ubest.
Amphibia indet.
Sort
Sort Oliebille
Meloe proscarabaeus
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Plettet
Plettet Humleflue
Bombylius discolor
Nyserodminérflue
Nyserodminérflue
Phytomyza hellebori
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Stribet
Stribet Skivevandk...
Acilius sulcatus
Fireplettet
Fireplettet Marieh...
Exochomus quadripustulatus
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Almindelig
Almindelig Guldstj...
Gagea lutea
Almindelig
Almindelig Vintergæk
Galanthus nivalis
Acericerus
Acericerus heydenii
Stinkende
Stinkende Storkenæb
Geranium robertianum
Kugletusindben
Kugletusindben
Glomeris marginata