|
Sjælland
En art Dolichomitus?
Kroppen er næsten 2 cm og brodden ca. 2,5 cm, men målene er usikre, fordi hvepsen er i konstant bevægelse.
De senest indberettede arter i Naturbasen:
|
|
Kategori | Din vurdering | Forklaring |
---|---|---|
Fototeknik: |
|
Er skarphed, beskæring, belysning i top? |
Situation: |
|
Er adfærden eller sitationen speciel? |
Identifikation: |
|
Vises der specielle kendetegn til id? |
Præsentation: |
|
Egner billedet sig som artens coverbillede? |
Den danske Rødliste er en fortegnelsen over danske dyre-, plante- og svampearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinier udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.
At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø.
Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1994.
Rødlisten danner således et grundlag for en prioritering af naturovervågningen i Danmark og skaber en platform for naturforvaltnings- og naturbeskyttelsesarbejde nationalt og internationalt.
Rødlistekategorierne
Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid.
Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, når der er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.
Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar,, når der er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
Øvrige kategorier (arterne er ikke rødlistede)
Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT).
Utilstrækkelige data (DD, data deficient): Til denne kategori henføres de arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller populationsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der dog være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.
Vurdering ikke mulig (NA, not applicable): En art kategoriseres vurdering ikke mulig, hvis der er tale om arter, hvor en rødlistevurdering ikke er mulig, fordi det eksempelvis drejer sig om indførte arter eller strejfende individer eller arter under etablering dvs. at den har været i landet i mindre end 10 år.
Ikke bedømt (NE, not evaluated): En art kategoriseres ikke bedømt, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistebedømmelse.
Dyr og planter opført på EF-Habitatdirektivets Bilag II, IV og V er af betydning på Europæisk plan.
På bilag II findes arter, der kræver så streng beskyttelse at medlemslandene skal udpege habitat områder, hvor der skal tages særlige hensyn og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse. I Danmark er der udpeget 254 af disse habitatområder.
På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse både indenfor og udenfor habitatområderne, dvs. alle steder i landskabet hvor de findes. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges.
På bilag V er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis indsamling i naturen og udnyttelse vil kunne blive genstand for forvaltningsforanstaltninger. Hvis en overvågning viser at disse arters udbredelse er i tilbagegang, kan der fx iværksættes tiltag som forbud mod indsamling eller forbud mod adgang til visse arealer.
Til dig der er en del af kvalitetsudvalget
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle medlemmer af Naturbasen kan deltage.
Som en del af kvalitetsudvalget kan du derfor opleve, at der er brugere der har givet en thumbs up til et fund og derved erklæret sig enig i, at observationen er sandsynlig.
Når systemet er færdigt, vil de almindelige medlemmers godkendelser af observationer tælle med i valideringen af fund. Jo mere erfaring det enkelte medlem har med arterne, jo mere vil deres godkendelse vægte i den samlede validering.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund. Det nye system vil således blive et supplement til den nuværende kvalitetssikring.
Hvis du har spørgsmål til dette, kan du altid skrive til support@naturbasen.dk.
Medlemmer der ikke er en del af kvalitetsudvalget kan se denne besked:
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle brugere kan deltage.
Du kan allerede nu være med til at tilkendegive, at du mener at observationen er korrekt. Det gør du ved at klikke “Ja” til spørgsmålet “Kan du godkende dette fund?”.
Når systemet er færdigt, vil dine godkendelser tælle med, når observationerne valideres. Jo mere erfaring du har med identifikation af den art du har godkendt, jo mere vil din godkendelse vægte i den samlede validering. Din erfaring vil her blive målt ud fra de observationer du har indberettet i Naturbasen.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund.
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle brugere kan deltage.
Du kan allerede nu være med til at tilkendegive, at du mener at artsbestemmelsen er korrekt. Det gør du ved at klikke “Ja” til spørgsmålet “Kan du godkende dette fund?”.
Når systemet er færdigt, vil dine godkendelser tælle med, når observationerne valideres. Jo mere erfaring du har med identifikation af den art du har godkendt, jo mere vil din godkendelse vægte i den samlede validering. Din erfaring vil her blive målt ud fra de observationer du har indberettet i Naturbasen.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund.
Kan du godkende art, lokalitet, dato mv. for denne observation?
Kan du godkende art, lokalitet, dato mv. for denne observation?
Tak fordi du vil hjælpe med at validere denne observation. Giv en kort beskrivelse af hvorfor observationen ikke kan godkendes. Når din besked er sendt, vil kvalitetsudvalget kigge på observationen.
Tak fordi du vil hjælpe med at validere denne observation. Forklar observatøren hvorfor observationen afvises. Når din besked er sendt, vil observatøren modtage besked.
Du har nu igangsat en validering af denne observation.
Klik for at gå i dialog med observatøren.
Vil du annullere valideringen af denne observation?
Vil du fortryde den igangværende validering af denne observation?
Er du sikker på at du vil slette dette billede?
Valideringen er foretaget ud fra følgende kriterier:
Observatørens tidligere, validerede og ikke-redigerede fund af arten
Validerede fund fra lokaliteten
Validerede fund fra kommunen
Artens fænologi ud fra validerede fund
Dokumentationsfoto uploadet
Jonas Lutz
1 år siden
· 8167 svar
Belæg?
Sasha: … interesting, seems to be Dolichomitus, but can be also Ephialtes or Liotryphon
Synes godt om · Svar · 0
Ingrid Jelbech
1 år siden (redigeret for 1 år siden)
Den sidder i en boks i køleskabet. Skal jeg prøve, om PostNord kan finde ud af at levere?
(PostNord har til dato ikke svaret på, hvorfor den hveps, jeg sendte den 10. maj, ikke er kommet længere end til Køge Pakkecdenter)
Synes godt om · Svar · 0
Jonas Lutz
1 år siden
· 8167 svar
🙈
Du må gerne sende den men du kan opbevare den i fryseren og vente til du har lidt flere at sende af gangen.
Almindelig slow mail med postnord er lige så fint
Synes godt om · Svar · 0
Ingrid Jelbech
1 år siden (redigeret for 1 år siden)
Den kommer foreløbigt i fryseren.
Jeg har lige obs'et en død Ophion minutus (?), som lå i vindueskarmen. Skal jeg sende den med, når jeg sender?
Kan de i givet fald sendes i samme spritbeholder?
Synes godt om · Svar · 0
Jonas Lutz
1 år siden
· 8167 svar
Det er lige meget med minutus’en 😊
Synes godt om · Svar · 1
Ingrid Jelbech
1 år siden
Tak 🙂
Synes godt om · Svar · 1
Jonas Lutz
1 år siden
· 8167 svar
Liotryphon punctulatus, hun 👌🏻 alle 4 du sendte er denne art
Synes godt om · Svar · 1
Ingrid Jelbech
1 år siden
Tusind' tak, Jonas 🙂
Synes godt om · Svar · 0
Jonas Lutz
1 år siden
· 8167 svar
Her kommer lidt ID info. Sasha forklarede at punctulatus har den gule stribe øverst på pronotum og at bagfods 4. Led skal være 1,5 gange så langt som bredt og ikke boxformet.
Synes godt om · Svar · 1
Ingrid Jelbech
1 år siden
Tak for den spændende info. 👍
Man forstår, hvor detaljeret billedet skal være for at bestemme arten. Hvordan har du opnået den høje billedkvalitet? Stacking?
Synes godt om · Svar · 0
Jonas Lutz
1 år siden
· 8167 svar
Gid det var så vel, nej jeg har bare en reverse lens på et standart objektiv på min gamle Nikon 3200
Synes godt om · Svar · 1
Ingrid Jelbech
1 år siden
Resultatet er da flot 👍
Synes godt om · Svar · 1
Log på for at skrive en kommentar eller et svar