|
Nordjylland
Kan denne mejer artsbestemmes? Måske Hedemejer? Mvh. Pernille
De senest indberettede arter i Naturbasen:
|
|
Kategori | Din vurdering | Forklaring |
---|---|---|
Fototeknik: |
|
Er skarphed, beskæring, belysning i top? |
Situation: |
|
Er adfærden eller sitationen speciel? |
Identifikation: |
|
Vises der specielle kendetegn til id? |
Præsentation: |
|
Egner billedet sig som artens coverbillede? |
Den danske Rødliste er en fortegnelsen over danske dyre-, plante- og svampearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinier udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.
At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø.
Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1994.
Rødlisten danner således et grundlag for en prioritering af naturovervågningen i Danmark og skaber en platform for naturforvaltnings- og naturbeskyttelsesarbejde nationalt og internationalt.
Rødlistekategorierne
Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid.
Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, når der er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.
Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar,, når der er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
Øvrige kategorier (arterne er ikke rødlistede)
Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT).
Utilstrækkelige data (DD, data deficient): Til denne kategori henføres de arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller populationsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der dog være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.
Vurdering ikke mulig (NA, not applicable): En art kategoriseres vurdering ikke mulig, hvis der er tale om arter, hvor en rødlistevurdering ikke er mulig, fordi det eksempelvis drejer sig om indførte arter eller strejfende individer eller arter under etablering dvs. at den har været i landet i mindre end 10 år.
Ikke bedømt (NE, not evaluated): En art kategoriseres ikke bedømt, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistebedømmelse.
Dyr og planter opført på EF-Habitatdirektivets Bilag II, IV og V er af betydning på Europæisk plan.
På bilag II findes arter, der kræver så streng beskyttelse at medlemslandene skal udpege habitat områder, hvor der skal tages særlige hensyn og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse. I Danmark er der udpeget 254 af disse habitatområder.
På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse både indenfor og udenfor habitatområderne, dvs. alle steder i landskabet hvor de findes. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges.
På bilag V er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis indsamling i naturen og udnyttelse vil kunne blive genstand for forvaltningsforanstaltninger. Hvis en overvågning viser at disse arters udbredelse er i tilbagegang, kan der fx iværksættes tiltag som forbud mod indsamling eller forbud mod adgang til visse arealer.
Til dig der er en del af kvalitetsudvalget
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle medlemmer af Naturbasen kan deltage.
Som en del af kvalitetsudvalget kan du derfor opleve, at der er brugere der har givet en thumbs up til et fund og derved erklæret sig enig i, at observationen er sandsynlig.
Når systemet er færdigt, vil de almindelige medlemmers godkendelser af observationer tælle med i valideringen af fund. Jo mere erfaring det enkelte medlem har med arterne, jo mere vil deres godkendelse vægte i den samlede validering.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund. Det nye system vil således blive et supplement til den nuværende kvalitetssikring.
Hvis du har spørgsmål til dette, kan du altid skrive til support@naturbasen.dk.
Medlemmer der ikke er en del af kvalitetsudvalget kan se denne besked:
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle brugere kan deltage.
Du kan allerede nu være med til at tilkendegive, at du mener at observationen er korrekt. Det gør du ved at klikke “Ja” til spørgsmålet “Kan du godkende dette fund?”.
Når systemet er færdigt, vil dine godkendelser tælle med, når observationerne valideres. Jo mere erfaring du har med identifikation af den art du har godkendt, jo mere vil din godkendelse vægte i den samlede validering. Din erfaring vil her blive målt ud fra de observationer du har indberettet i Naturbasen.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund.
Naturbasen er i gang med at udvikle et ny metode til validering af observationer, hvor alle brugere kan deltage.
Du kan allerede nu være med til at tilkendegive, at du mener at artsbestemmelsen er korrekt. Det gør du ved at klikke “Ja” til spørgsmålet “Kan du godkende dette fund?”.
Når systemet er færdigt, vil dine godkendelser tælle med, når observationerne valideres. Jo mere erfaring du har med identifikation af den art du har godkendt, jo mere vil din godkendelse vægte i den samlede validering. Din erfaring vil her blive målt ud fra de observationer du har indberettet i Naturbasen.
Kvalitetsudvalget vil sideløbende fortsat foretage ekspert-valideringer og godkende fund.
Kan du godkende art, lokalitet, dato mv. for denne observation?
Kan du godkende art, lokalitet, dato mv. for denne observation?
Tak fordi du vil hjælpe med at validere denne observation. Giv en kort beskrivelse af hvorfor observationen ikke kan godkendes. Når din besked er sendt, vil kvalitetsudvalget kigge på observationen.
Tak fordi du vil hjælpe med at validere denne observation. Forklar observatøren hvorfor observationen afvises. Når din besked er sendt, vil observatøren modtage besked.
Du har nu igangsat en validering af denne observation.
Klik for at gå i dialog med observatøren.
Vil du annullere valideringen af denne observation?
Vil du fortryde den igangværende validering af denne observation?
Er du sikker på at du vil slette dette billede?
Valideringen er foretaget ud fra følgende kriterier:
Observatørens tidligere, validerede og ikke-redigerede fund af arten
Validerede fund fra lokaliteten
Validerede fund fra kommunen
Artens fænologi ud fra validerede fund
Dokumentationsfoto uploadet
Elisabeth Siegel
1 år siden (redigeret for 1 år siden)
· 1093 svar
Det er afgjort ikke Hedemejer. Jeg føler mig kun fortrolig med visse mejerarter og er derfor lidt tøvende med at forsøge mig med denne. Jeg TROR nok, det er Stor Skovmejer, men jeg synes ikke helt, jeg ved nok til at kunne stå inde for den bestemmelse. Så forhåbentlig er der andre, der vil komme med input til tråden her. Jeg ville bare understrege, at Hedemejer (en af de arter, jeg kender godt) er det ikke. Hedemejer har bl. a. helt hvid øjenhøj, for nu at tage det allermest iøjnefaldende træk.
Vh Elisabeth
Synes godt om · Svar · 1
Pernille Fjeldgaard
1 år siden
Hej Elisabeth. Jeg tager gerne imod al den hjælp, jeg kan få. Jeg synes jeg har ledt alle mejere igennem uden held, men syntes jeg kunne se en hvid streg mellem øjnene på denne, som også skulle være på Hedemejer. Jeg har også kigget på Stor Skovmejer, men synes ikke ikke jeg kan se nogen billeder, hvor der er så tydeligt hvide markeringer. Vi krydser fingre for, at der kommer flere "øjne" forbi min forespørgelsel. Tak for din hjælp. Mvh. Pernille
Synes godt om · Svar · 0
Elisabeth Siegel
1 år siden (redigeret for 1 år siden)
· 1093 svar
Selv tak. Jeg tror nu stadig på Stor Skovmejer, men regner ikke mig selv for kyndig nok til at kunne tage ansvaret for en bestemmelse. Du nævner "hvide markeringer". Hvis det er dem, der omgiver den mørke saddeltegning, har du så set denne: www.naturbasen.dk...stor-skovmejer
Der er en vis variation i artens udseende fra individ til individ. Men nu skal jeg nok tie stille - jeg prøver ikke at argumentere for noget, som jeg ikke sel er helt sikker på!
Vh Elisabeth
Synes godt om · Svar · 1
Pernille Fjeldgaard
1 år siden (redigeret for 1 år siden)
Jeg kan godt se, at den du har linket til ligner meget godt, så du kan sagtens have ret. Inaturalist mener det er Hornmejer, men i så fald er det da en hun for store horn har den jo ikke. Jeg har læst, at hun af Hornmejer har bittesmå torne mellem panderanden og kæberne. Jeg kan se to hvide spidser på denne her, men om de er store nok og det rigtige sted ved jeg simpelthen ikke. Jeg venter og ser, hvad der kommer af bud. Mvh. Pernille
Synes godt om · Svar · 1
Elisabeth Siegel
1 år siden (redigeret for 1 år siden)
· 1093 svar
Hvor er du god, Pernille. Din vedholdenhed fik mig til at dykke ned i emnet, selv om jeg egentlig ikke synes, mejere er de sjoveste dyr. Jeg har tidligere fået hunner af Hornmejer bestemt af dygtigere folk og var dengang heller ikke sikker på, om de to hvide torne, du nævner, og som jeg også godt kunne se, var de rigtige, og om jeg overhovedet kiggede efter dem det rigtige sted. Så nu har jeg gransket rigtig mange billeder af såvel Stor Skovmejer som Hornmejer-hun, og... jeg er nu blevet pænt sikker på, at du har ret i hun af Hornmejer. Jeg er også blevet pænt sikker på, at jeg nu kan identificere tornene, som ganske rigtigt er på dit meget fine billede. Jeg har desværre ikke sådan et program på min computer, som gør det muligt at "tegne" på andres fotos, ellers ville jeg have slået en cirkel om dem på billedet. Bare et hint: de sidder langt nede, bestemt nærmere kæberne end panderanden. Så nu fik jeg omsider lært mine Hornmejer-hunner, takket være dig. Så fint!
Vh Elisabeth
Synes godt om · Svar · 1
Pernille Fjeldgaard
1 år siden (redigeret for 1 år siden)
Det er vist første gang, jeg er blevet kaldt "god" i det her forum 😄 Jeg tager hatten af for din vedholdenhed til at kigge billeder igennem af mejere det halve af natten, for at kunne komme til en endelig artsbestemmelse. Jeg synes det har været en spændende proces at kigge billeder, læse op på arterne og have sparring med dig og så til sidst inaturalist. Og nu er jeg også nået til den konklusion at det ER en hun af Hornmejer og jeg registrerer den som sådan. Hvis nogen kommer med gode forklaringer på, hvorfor det er noget andet, så er jeg meget lydhør og klar til at ændre registreringen. Iøvrigt er der nu yderligere to, der har bekræftet den på inaturalist. Tak for al din hjælp Elisabeth. Det har været en fornøjelse at opklare "mysteriet" med dig 🙂 Mvh. Pernille
Synes godt om · Svar · 1
Elisabeth Siegel
1 år siden
· 1093 svar
😊
Synes godt om · Svar · 0
Log på for at skrive en kommentar eller et svar