Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lina  Knuth-Winterfeldt
    Foto: Lina Knuth-Winterfeldt
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Atlas

: Klitoldenborre overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Klitoldenborren er en mellemstor, smuk og markant torbist, der vækker berettiget opsigt med sin flotte grønlige metalglans og brede, konvekse, firskårne kropsbygning. Den bliver 12-15 mm i kropslængde, men syner af mere på grund af den ret kraftige kropsbygning. Hoved, forbryst og scutellum er normalt sorte i grundfarve, men fremstår mørkegrønne og metalskinnende, og er forsynede med en ret tæt, grov punktering og rynker. Hovedet har et bredt, nærmest fladt afrundet mundskjold, der rager helt ud over kæberne, der således ikke kan ses ovenfra. Følehornene består af ni led med en kølle for enden bestående af tre led. Følehornenes stilk er normalt brunlig mens køllen er sort. Hovedets overside er svagt konveks men mere flad mod midten, og de ret store øjne er matsorte.

Forbrystet er hårløst eller højst forsynet med spredte hår, og mangler typisk en udtalt bagrand. Det er nærmest trekantet og stærkt konvekst, og er bredest bagtil mod dækvingerne. Der er en ret simpel rand fortil, der ved siderne er trukket ud i en lille tand, og mere udtalte siderande, mens bagranden enten er utydelig eller fraværende. Dækvingerne er kraftige, hvælvede og kasseformede, og billen er bredest bagved midten. Dækvingerne er brunlige og har ofte et let grønt metalskær især fortil, langs siderne og langs den kraftigt optrukne vingesøm. Oversiden er...  Vis mere
Klitoldenborre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn Krone

Variation

: Den normale grønlige metalfarve på hoved og forbryst kan være over i det blålige i stedet, og forbrystet har nogle gange gullige siderane. Dækvingernes farve kan variere fra mellembrun til rødbrun over i lysebrun, og af og til kan de normalt brunlige dækvinger også være over i det metalgrønne eller sjældnere metalblå. En sjælden gang kan billen være nærmest ensfarvet matsort.

Forveksling

: Den mest oplagte forvekslingsmulighed er med klitoldenborrens nære slægtning, gåsebillen, der opviser præcis det samme farvemønster inklusive de tofarvede følehorn, tit findes samme steder, og ligeledes er dagaktiv. Klitoldenborren er dog tydeligt større og kraftigere med betydeligt kraftigere ben, især bagben, og hovedets og forbrystets punktering er grovere. Gåsebillen har ofte (men ikke altid) en lang pels af lyse hår, som klitoldenborren mangler. Og endelig er dækvingernes søm mindre kraftigt udviklet hos gåsebillen, og dækvingerne mangler det pletvise, grønne metalskær, der normalt ses hos klitoldenborren. Gåsebillen har også sin hovedflyvetid omkring en måned tidligere end den varmeelskende klitoldenborre. Engoldenborren, der findes på samme slags lokaliteter, men er langt sjældnere i Danmark, kan måske forveksles med klitoldenborren, men den er langt mindre, mangler det grønlige metalskær, og kan altid kendes på sin aparte fodanatomi.

Udbredelse

: Klitoldenborren er vidt udbredt i store dele af Europa og mod øst til det nordvestlige Asien. Den er visse steder et skadedyr på græs eller pryd- og nytteplanter. De fleste steder findes den særlig hyppigt i kystegne, men også inde i landet på sandede, solåbne lokaliteter. I Norge er den kendt fra Østlandet og Jæren, men regnes for sjælden og truet. I Danmark er den udbredt over det meste af landet, men den er lokal, og må betegnes som ikke almindelig. Den findes særlig hyppigt langs Jyllands vestkyst, og op langs grenen findes nogle af landets store bestande. Arten synes ikke at have undergået en egentlig bestandsnedgang i nyere tid, men er dog forsvundet fra flere af sine tidligere indlandslokaliteter. I egnede kystlokaliteter er den stadig relativt almindeligt forekommende, og på denne baggrund regner den danske rødliste bestandsudviklingen for stabil, og den vurderes ikke til at være truet.
Klitoldenborre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Klitoldenborren er et højsommerdyr, og den har sin hovedflyvetid i juli måned, men kan normalt ses allerede fra midt i juni eller ligefrem begyndelsen af juni i lune år, men den store fremkomst begynder normalt sidst i juni måned. Sene eksemplarer kan ses til ind i august måned.

Tidsmæssig fordeling

af Klitoldenborre baseret på Naturbasens observationer:
Klitoldenborre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Klitoldenborre - månedlig fordeling

Biologi

: Klitoldenborren er en udpræget varmekrævende art, og den trives kun i åbne, kraftigt soleksponerede områder uden for tæt vegetation. Studier har vist, at yngre klitområder med sandflugt og en bevoksningsgrad på mellem 30 og 50 procent udgør de bedste lokaliteter for klitoldenborrens larver. Den er således udbredt i åbne, sandede områder uden større bevoksning, og her i Danmark betyder det primært klitområder ved kysten. De voksne biller sværmer omkring i solskinnet i højsommeren, og det er i den forbindelse hyppigst hanner, man støder på, der flyver omkring på udkig efter hunner at parre sig med. Billerne besøger buske, træer og blomster for at æde, og de æder både pollen men også blosterbladene, og de er glade for blade fra piletræer. Nyere studier har vist, at hannerne bliver stærkt tiltrukket af stoffet 2-(E)-nonen-1-ol, og dette peger på, at hunnerne bruger luftbårne hormoner (feromoner) for, at lokke hannerne til sig. Hunnerne tilbringer en stor del af deres tilværelse nedgravet i den sandholdige jord, og her lægger de deres æg.

Studier har vist, at det ikke er lige meget, hvad slags klit, dyrene lever i. De trives tilsyneladende bedst i dynamiske klitter, der ikke er blevet overvoksede, og hvor sandet stadig flyver. Larverne lever især af rødderne på forskellige klitgræsser og i særdeleshed sand-hjælme (Ammophila arena...  Vis mere

Levested

: Klitoldenborren er er en varmeelskende art, og den er udbredt i åbne, sandede områder, på overdrev, i grusgrave og åbne, sandede skovområder, men den er særligt hyppig i kystområder, på strandenge og deslige. Som navnet antyder findes den især i kystklitter, og den er knyttet til områder, hvor sand-hjælme og marehalm er udbredt. Rundt om i Europa (f.eks. i Norge) findes arten hyppigt i åbne, sandede skovområder, men indlandslokaliteter er ikke det typiske levested i Danmark, hvor den er en udpræget kystart.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
van Duinen, G.-J., Beusink, P., Nijssen, M. & Esselink, H. (2005): Larval development of Anomala dubia (Scarabaeidae) in coastal dunes: Effects of sand-spray and Ammophila arenaria root biomass. Proc. Nethl. Entomol. Soc. Meet. 16: 63-70.

Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. Entomologiske Meddelelser 64: 1-231.

Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-506.

Hansen, V. & Henriksen, K. (1925): Danmarks Fauna 29. Biller VI: Torbister. G.E.C. Gads Forlag, København: 1-179.

Koch, K. (1991): Die Käfer Mitteleuropas. Ökologie. Volume 2. Krefeld, Goecke & Evers.

Ljungberg, H., Andren, B., Ehnstrøm, B., Jansson, N., Jonsell, M., Lindeløw, Å., Lundberg, S., Malmquist, A., Nilsson, S.G., Petterson, R.B., Ramquist, T., Wanntorp, H.-E. & Wikars, L.-O. (2010): Rödlistade arter i Sverige 2010. Uppsala: Artdatabanken i samarbete med Naturvårdsverket, 1-41.

Mic, E. & Galante, E. (2005): Larval morphology and biology of some European Anomalini (Coleoptera: Scarabaeoidea: Rutelidae: Anomalinae). A phylogenetical approach. Insect Syst. Evol. 36: 183-198.

Niklas, O.F. (1964): Vertikalbewegungen Rickettsiose-kranker Larven von Amphimallon solstitiale (Linnaeus),Anomala dubia aenea (de Geer) und Maladera brunnea (Linnae...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Padde
Padde ubest.
Amphibia indet.
Diatrype
Diatrype stigma
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Orchesella
Orchesella flavesc...
Duehale
Duehale
Macroglossum stellatarum
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Skrubtudse
Skrubtudse
Bufo bufo
Sort
Sort Oliebille
Meloe proscarabaeus
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Ræverød
Ræverød Urtesvirre...
Cheilosia grossa
Kratløber
Kratløber
Carabus nemoralis
Stor
Stor Kæmperovbille
Ocypus olens
Padde
Padde ubest.
Amphibia indet.
Sort
Sort Oliebille
Meloe proscarabaeus
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Plettet
Plettet Humleflue
Bombylius discolor
Nyserodminérflue
Nyserodminérflue
Phytomyza hellebori
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Stribet
Stribet Skivevandk...
Acilius sulcatus
Fireplettet
Fireplettet Marieh...
Exochomus quadripustulatus
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Almindelig
Almindelig Guldstj...
Gagea lutea
Almindelig
Almindelig Vintergæk
Galanthus nivalis
Acericerus
Acericerus heydenii
Stinkende
Stinkende Storkenæb
Geranium robertianum
Kugletusindben
Kugletusindben
Glomeris marginata