Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Birgit Knudsen
    Foto: Birgit Knudsen
  • Fotograf: Inge Nagstrup
    Foto: Inge Nagstrup
  • Fotograf: Nikolaj H. Correll
    Foto: Nikolaj H. Correll

Atlas

: Kødfarvet Gøgeurt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten er 25-50 cm høj. Stænglen er hul (kan mærkes ved let tryk på siden). Der er 4-6 lysegrønne, ret smalle, lancetformet tilspidsede blade uden pletter. Bladene har hætteformet spids.

Blomsterakset er i reglen ret langt og ret cylinderformet med hvidlig, blegrosa eller purpurrøde blomster (de to farvevarieteter optræder ofte i samme bestand). Støttebladene er længere end blomsterne. Læben er 7-9 mm bred og med utydelige, helrandede flige og fine røde prikker, delvis i stregagtige mønstre.

Støttebladene i blomsterakset er ikke, eller kun utydeligt og uregelmæssigt savtakket (skillekarakter til Maj-Gøgeurt m.fl.). Kødfarvet Gøgeurt optræder også i en mindre form med mere tilspidset aks.

Kødfarvet Gøgeurt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørn Skeldahl

Variation

: Der er meget stor variation inden for arten. Den kan være kraftig, næsten af Maj-Gøgeurt-statur, og den kan være mindre (10-20 cm), og da ofte med mere tilspidset, pyramideformet aks. Det er usikkert om forskellene er genetiske eller kun kårmæssige.

Variation i blomsterfarven er hyppig. I en bestand kan f.eks. 70 pct. have blegrosa blomster og 30 purpurrøde (ikke helt så mørke som hos Maj-Gøgeurt).

Forveksling

: Kødfarvet Gøgeurt har i reglen læben længere end bred og ikke savtakkede støtteblade, hvor Purpur-Gøgeurt har Maj-Gøgeurt-statur og læben bredere end lang og fint regelmæssigt savtakkede støtteblade. Purpur-Gøgeurt kan have helt uplettede blade, men har dem i reglen småplettede i spidsen.

Maj-Gøgeurt har (oftest) tydeligt plettede blade. Det samme gælder Plettet Gøgeurt og Skov-Gøgeurt.

Maj-Gøgeurt og underarterne af D. majalis har fint savtakkede støtteblade i blomsterstanden, hvor Kødfarvet Gøgeurt har utakkede eller højst meget svagt og uregelmæssigt takkede støtteblade.

Der er et par sjældne forvekslingsmuligheder m.h.t. Klit- og Hvidgul Gøgeurt, som af de fleste anses for at være former af Kødfarvet Gøgeurt.

Udbredelse

: Hist og her til temmelig almindelig på Øerne og i Østjylland, ellers temmelig sj. Den mangler sjældent på græssede, kalkpåvirkede og ugødskede enge, også strandenge.

Kødfarvet Gøgeurt er i den nye rødliste vurderet som Ikke truet (LC, least concern).

Kødfarvet Gøgeurt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer i juni-juli.

Tidsmæssig fordeling

af Kødfarvet Gøgeurt baseret på Naturbasens observationer:
Kødfarvet Gøgeurt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kødfarvet Gøgeurt - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med aflange stængelknolde i bundt (jfr. det latinske artsnavn: dactolyrhiza = "fingret rod")

Den sædvanlige mykorrhizabiologi, se omtalen under Maj-Gøgeurt.

Slægtsnavnet "Dactylorhiza" kommer af "dactylos" = finger og "rhiza"-rod, altså "fingret rod" og hentyder til, at de noget aflange rodknolde sidder mange sammen.

Levested

: Kalkholdige enge, gerne fugtige og vældpåvirkede, helst græssede og ugødskede. Men den kan optræde som pionerplante i grusgrave, ved nyanlagte søer m.v., når successionen har nået et stade, der passer arten.

Den er mindre kræsen end Maj-Gøgeurt, og vores almindeligste orkidé uden for skove.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Sortmærket
Sortmærket Overvin...
Conistra rubiginosa
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Stor
Stor Skallesluger
Mergus merganser
Ager-Guldstjerne
Ager-Guldstjerne
Gagea villosa
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Broget
Broget Vintermåler
Biston strataria
Storkronet
Storkronet Ærenpris
Veronica persica
Stor
Stor Snepryd
Scilla luciliae
Stormmåge
Stormmåge
Larus canus
Rødbrystet
Rødbrystet Ådselbi...
Oiceoptoma thoracicum
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Vindrossel
Vindrossel
Turdus iliacus
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Stor
Stor Kobbersneppe
Limosa limosa
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Brushane
Brushane
Philomachus pugnax
Sortstrubet
Sortstrubet Bynkef...
Saxicola rubicola
Silkehejre
Silkehejre
Egretta garzetta
Tortricodes
Tortricodes altern...
Almindelig
Almindelig Engelsød
Polypodium vulgare
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Isfugl
Isfugl
Alcedo atthis